7-8 år.
Vi ville gerne kende hinanden på alle tænkelige måder inden, kende alle hinandens værdier og reaktionsmønstre, have oplevet det halve af verden og hundredevis af festivaller og koncerter sammen først og ja, være nået til et punkt, hvor vi hvilede så meget i hinanden, at intet babyrelateret kunne slå os ud af kurs.
Og det har iøvrigt været SÅ dejligt med så mange år, hvor vi bare har nydt hinanden og tosomheden uden at tænke på børn.
Vi var på alle måder nået til at være en enhed, en familie og ikke bare kærester, fordi vi jo nærmest på den måde er "vokset op" i voksenlivet sammen. Derfor kan jeg i dag være 100 % sikker på, at hvis vi skulle gå fra hinanden, så vil vi stadig være familie.
Bedste beslutning for os og vores barn.
Anmeld
Citér