Skal jeg være alene mor?

MajS47 skriver:

Jeg har altid  vist,  at jeg ønsker at blive mor en dag 

Men selvfølgelig helst med en mand der ønsker,  at være der og være en del af det. . . 

Har været i fast forhold og været bonus mor og det gjorde mig endnu mere sikker på,  at ønske at blive mor en dag. Men det forhold  stoppede og har nu været single en del år efterhånden. 

Jeg er 31,  har fast job som pædagog og et godt netværk og en god familie.  Jeg er sikker på alle vil støtte mig hvis jeg vælger,  at være alene mor. 

Men nu har jeg datet en fyr og er blevet gravid - det var på ingen måde planlagt så er selv temmelig overrasket og forvirret. 

Fyren er orienteret men ønsker ikke, at være en del af,  at sætte et barn i verden.  Da det vil påvirke hans liv for meget. 

Jeg forstår hans situation men er ikke sikker på jeg er klar på en abort.  Har været imod abort altid.  

Men hvordan vil det påvirke mit liv,  at blive alene mor og ikke mindst mit barns,  der vil vokse op uden en far? 

Har tidligere overvejet at, gå i fertilitets behandling,  så tanken om et liv som alene mor har været der før,  men er aldrig gået i gang.  Men  nu er jeg gravid og pludselig er jeg i tvivl om hvad jeg skal vælge. . .  

Er jeg klar til rollen som alene mor,  at opfostre et barn helt selv og skal jeg være egoistisk kun og tænke på mine behov og ikke fyrens? 

 

Hvad er jeres erfaringer ? ? 

 

Jeg har ikke stemt da det absolut ikke er andre end dig der må afgøre hvorvidt en abort er rigtig eller ej. Mærk efter i dig selv. Ville bare høre, om det kunne være en mulighed om faren kunne acceptere, at fungere som donorfar og du så skriver far ukendt så han ikke skal betale noget.

hvis du alligevel overvejer donorbarn så kan jeg ikke se, hvad forskellen skulle være, sådan rent moralsk, ved at lyve og skrive ukendt far. Således at han ikke skal betale børnepenge. Hvis du får et donorbarn modtager du jo også børnepenge fra staten og oveni komme omkostninger til fertilitetsbehandling. 

MajS47 skriver:

Jeg har altid  vist,  at jeg ønsker at blive mor en dag 

Men selvfølgelig helst med en mand der ønsker,  at være der og være en del af det. . . 

Har været i fast forhold og været bonus mor og det gjorde mig endnu mere sikker på,  at ønske at blive mor en dag. Men det forhold  stoppede og har nu været single en del år efterhånden. 

Jeg er 31,  har fast job som pædagog og et godt netværk og en god familie.  Jeg er sikker på alle vil støtte mig hvis jeg vælger,  at være alene mor. 

Men nu har jeg datet en fyr og er blevet gravid - det var på ingen måde planlagt så er selv temmelig overrasket og forvirret. 

Fyren er orienteret men ønsker ikke, at være en del af,  at sætte et barn i verden.  Da det vil påvirke hans liv for meget. 

Jeg forstår hans situation men er ikke sikker på jeg er klar på en abort.  Har været imod abort altid.  

Men hvordan vil det påvirke mit liv,  at blive alene mor og ikke mindst mit barns,  der vil vokse op uden en far? 

Har tidligere overvejet at, gå i fertilitets behandling,  så tanken om et liv som alene mor har været der før,  men er aldrig gået i gang.  Men  nu er jeg gravid og pludselig er jeg i tvivl om hvad jeg skal vælge. . .  

Er jeg klar til rollen som alene mor,  at opfostre et barn helt selv og skal jeg være egoistisk kun og tænke på mine behov og ikke fyrens? 

 

Hvad er jeres erfaringer ? ? 

 

Jeg vælger ikke at stemme.

I sidste ende er det kun dig der kan vælge hvad du vil.

Jeg personligt ville aldrig få et barn med en som ikke ønsker det, så heller få et barn af en sæd doner. Jeg har et barn i forvejen og alt med faren til barnet er helvede og nu efter 1,5 år er det stadig endnu ikke blevet bedre, nu er kommunen indblandet og jeg ved at jeg en million gange heller vil være alene mor og vide hvordan jeg står frem for det der sker nu, far er der i et øjeblik og næste er han der ikke. 

For mit barn ville det være så meget bedre ikke at have en far, frem for en far der gang op gang svinger, ikke er det og ikke tager varme på barnets behov. Når jeg skal have et barn til bliver det med en åben doner, så kan barnet få at vide det har en far, men at barnet først må kontakte far når h*n er 18.

Roselil skriver:

Jeg har ikke stemt da det absolut ikke er andre end dig der må afgøre hvorvidt en abort er rigtig eller ej. Mærk efter i dig selv. Ville bare høre, om det kunne være en mulighed om faren kunne acceptere, at fungere som donorfar og du så skriver far ukendt så han ikke skal betale noget.

hvis du alligevel overvejer donorbarn så kan jeg ikke se, hvad forskellen skulle være, sådan rent moralsk, ved at lyve og skrive ukendt far. Således at han ikke skal betale børnepenge. Hvis du får et donorbarn modtager du jo også børnepenge fra staten og oveni komme omkostninger til fertilitetsbehandling. 

Det er dybt ulovligt og hvis det bliver opdaget kan man i værste tilfælde komme i fængsel for at have snydt staten for de penge og så skal de betales tilbage. 

Så det er på ingen måde det samme!

loubri skriver:

Det er dybt ulovligt og hvis det bliver opdaget kan man i værste tilfælde komme i fængsel for at have snydt staten for de penge og så skal de betales tilbage. 

Så det er på ingen måde det samme!

Man får allerhøjest en bøde og skal betale børnepenge tilbage. Sommetider er der forskel på hvad der er moralsk ok og hvad der er lovligt. Loven er jo bygget firkantet op. Der er bare tilfælde hvor ingen lov passer. Og samfundet kommer jo sådan set til at betale mindre ifald de vælger min løsning...

MajS47 skriver:

Jeg har altid  vist,  at jeg ønsker at blive mor en dag 

Men selvfølgelig helst med en mand der ønsker,  at være der og være en del af det. . . 

Har været i fast forhold og været bonus mor og det gjorde mig endnu mere sikker på,  at ønske at blive mor en dag. Men det forhold  stoppede og har nu været single en del år efterhånden. 

Jeg er 31,  har fast job som pædagog og et godt netværk og en god familie.  Jeg er sikker på alle vil støtte mig hvis jeg vælger,  at være alene mor. 

Men nu har jeg datet en fyr og er blevet gravid - det var på ingen måde planlagt så er selv temmelig overrasket og forvirret. 

Fyren er orienteret men ønsker ikke, at være en del af,  at sætte et barn i verden.  Da det vil påvirke hans liv for meget. 

Jeg forstår hans situation men er ikke sikker på jeg er klar på en abort.  Har været imod abort altid.  

Men hvordan vil det påvirke mit liv,  at blive alene mor og ikke mindst mit barns,  der vil vokse op uden en far? 

Har tidligere overvejet at, gå i fertilitets behandling,  så tanken om et liv som alene mor har været der før,  men er aldrig gået i gang.  Men  nu er jeg gravid og pludselig er jeg i tvivl om hvad jeg skal vælge. . .  

Er jeg klar til rollen som alene mor,  at opfostre et barn helt selv og skal jeg være egoistisk kun og tænke på mine behov og ikke fyrens? 

 

Hvad er jeres erfaringer ? ? 

 

Du skal da selvfølgelig beholde det barn - hvis det vel og mærke føles godt i hjertet på dig. Det skal nok gå alt sammen. Livet er uforudsigeligt. Synes ikke abort er noget man spøger med, og især ikke når man befinder sig i en situation hvor man er i stand til at tá vare på et lille menneske. Held og lykke uanset. 

Hilsen en der selv blev uplanlagt gravid og i dag er mor til det skønneste barn - og det gik det hele, selvom jeg også tvivlede! 

Man kan også skrive far på og frasige sig retten til børnepengene . 

Det er kun dig selv der kan vide hvad en abort vil gøre ved dig.

Mhs til at blive fravalgt så er jeg selv vokset op som fravalgt og jeg er ret glad for at jeg gik livet .

Der er mange børn der vokser op uden en far i deres liv og lever glimrende liv alligevel  .

Der er jo heller ikke gensidig der siger du vil være alene resten  af dit liv.

Så der vil ikke være den manglende far der ville få mig til at vælge abort.

MajS47 skriver:

Jeg har altid  vist,  at jeg ønsker at blive mor en dag 

Men selvfølgelig helst med en mand der ønsker,  at være der og være en del af det. . . 

Har været i fast forhold og været bonus mor og det gjorde mig endnu mere sikker på,  at ønske at blive mor en dag. Men det forhold  stoppede og har nu været single en del år efterhånden. 

Jeg er 31,  har fast job som pædagog og et godt netværk og en god familie.  Jeg er sikker på alle vil støtte mig hvis jeg vælger,  at være alene mor. 

Men nu har jeg datet en fyr og er blevet gravid - det var på ingen måde planlagt så er selv temmelig overrasket og forvirret. 

Fyren er orienteret men ønsker ikke, at være en del af,  at sætte et barn i verden.  Da det vil påvirke hans liv for meget. 

Jeg forstår hans situation men er ikke sikker på jeg er klar på en abort.  Har været imod abort altid.  

Men hvordan vil det påvirke mit liv,  at blive alene mor og ikke mindst mit barns,  der vil vokse op uden en far? 

Har tidligere overvejet at, gå i fertilitets behandling,  så tanken om et liv som alene mor har været der før,  men er aldrig gået i gang.  Men  nu er jeg gravid og pludselig er jeg i tvivl om hvad jeg skal vælge. . .  

Er jeg klar til rollen som alene mor,  at opfostre et barn helt selv og skal jeg være egoistisk kun og tænke på mine behov og ikke fyrens? 

 

Hvad er jeres erfaringer ? ? 

 

Når du hele tiden, eller i hvert fald i lang tid, har leget med tanken om at blive insemineret og få barn på den måde, så synes jeg det vil være rigtig tarveligt overfor den fyr du er blevet gravid med, at du skulle vælge at beholde barnet. Få en abort og gør det på egen hånd. Det kan ikke være rigtigt at han skal stå til ansvar for noget DU vil.

Er virkelig sjældent at jeg opfordrer til en abort, men i det her tilfælde er det, i mine øjne, det eneste rigtige valg.

Roselil skriver:

Jeg har ikke stemt da det absolut ikke er andre end dig der må afgøre hvorvidt en abort er rigtig eller ej. Mærk efter i dig selv. Ville bare høre, om det kunne være en mulighed om faren kunne acceptere, at fungere som donorfar og du så skriver far ukendt så han ikke skal betale noget.

hvis du alligevel overvejer donorbarn så kan jeg ikke se, hvad forskellen skulle være, sådan rent moralsk, ved at lyve og skrive ukendt far. Således at han ikke skal betale børnepenge. Hvis du får et donorbarn modtager du jo også børnepenge fra staten og oveni komme omkostninger til fertilitetsbehandling. 

Forskellen er at hun skal bære rundt på en livslang løgn overfor sit barn.

Hvis det var mig der som stort barn eller voksen fandt ud af at min mor havde løjet for mig om noget så afgørende, så ville jeg aldrig nogensinde kunne tilgive hende.

Roselil skriver:

Man får allerhøjest en bøde og skal betale børnepenge tilbage. Sommetider er der forskel på hvad der er moralsk ok og hvad der er lovligt. Loven er jo bygget firkantet op. Der er bare tilfælde hvor ingen lov passer. Og samfundet kommer jo sådan set til at betale mindre ifald de vælger min løsning...

Det kommer så sandelig an på om det bliver opdaget efter 2 år eller 18 år. Hvis man har snydt staten i 18 år for penge - så er det altså fængsel. Om det er betinget eller ubetinget skal jeg ikke kunne sige. 

Men det skal TS gøre op med sig selv og faren hvordan det evt. skal foregå. Hun kan også frasige sig børnepenge - men så er der heller ikke nogle fra staten. 

Men jeg håber TS træffer det rigtige valg for HENDE. 

Hmm det er et valg kun du (og den kommende far) kan træffe. 

Min eneste tanke lige her og nu, er at du er blevet gravid, du formodentlig allerede er begyndt lidt i smug med babydrømme og far ønsker det på ingen måde, og derfor skal du overveje 1)er der for dig en okay situation at være barn i 2) kan du på nogen måde møde den kommende far på halvvejen. 

Jeg tror personligt ikke noget barn/menneske ville ønske det ikke havde fået livet alene fordi den mand der leverede sæden og derfor er biologisk far ikke ønskede den rolle. Jo der er nogle eksistentielle udfordringer som mennesket kan bumle med i sin identitsskabelse men det er der også som barn i en kernefamilie. 

Men jeg synes reelt det er synd for den land der vitterlig ikke ønsker at være far.  Kunne han måske få nogle lovninger fx at du frasagde dig børnepenge så han ikke skal smide de 1000 kr om måneden de næste 18 år, ikke skal betale konfirmationsbidrag osv. Kan han leve med tanken om "bare" at have været en åben sæddonor, dvs. Intet vide om barnet, men barnet kan som voksen opsøge ham eller vil han bumle med tanken om sit barn? Jeg synes det er vigtigt du lytter til ham, hvad er det han gerne vil være foruden, er det kontakten, økonomien eller...? Og så møde ham på alle de punkter det overhovedet er muligt hvis du vælger barnet.