Lade 6 årige tage på ferie i udlandet med bedste?

Aristocats skriver:

Det var for at pointere at hvis en elev kan være væk i et helt skoleår uden problemer, så tvivler jeg på at én uge i børnehaveklassen vil have konsekvenser, hverken for eleven eller resten af klassen. 

Men du kan jo ikke inducere, at bare fordi din ene folkeskolekammerat ikke har taget skade (hvem ved i øvrigt det?) af at være væk i 8 måneder (hvilket i øvrigt er en helt anden situation), så er det super fint at omkring totredjedele af en skoleklasse holder ferie, som det passer dem..

PUHK skriver:

Men det er jo ikke enten eller. Bare fordi at man som udgangspunkt holder sig til skoleskemaet, så betyder det jo ikke, at man ikke kan lære i "alle facetter af livet" - vel og mærke når man har fri/ferie. Man lærer vel ligeså meget på en ferie, som er placeret inden for rammerne af skoleferien? 

Jeg ved ikke, hvor du henter din "ensporede snak om, at vores børn skal blive så kloge som overhovedet muligt, og at dette kun sker i skolen" - det er i hvert fald ikke et postulat, som jeg hverken direkte eller indirekte er kommet med. 

Jeg synes også, at det er rigtig fint, at Børges forældre vil "investere tid" med ham - om det så er på Gran Canaria eller i sommerhus. Men jeg henholder mig til, at det som udgangspunkt må være muligt at gøre i de ferier, der nu engang er. Omkring 12 af slagsen, så vidt jeg lige hurtigt kan regne ud. Hvis det virkelig er et spørgsmål om, at økonomien er helt(!) i bund, eller det på absolut ingen måde kan lade sig gøre at få fri i de førnævnte 12(!) uger, så er det selvfølgelig en afvejning, som man som forældre/skoleleder kan tage, men jeg tvivler på, at det er tilfældet for de 63% af forældre til børn i udskolingen, der i en undersøgelse svarede, at de havde holdt ferie med deres barn uden for skolernes ferie. 24% havde i øvrigt gjort det flere gange. Tallene var hhv. 53% og 23% for børn i 0.-3. klasse.

Jeg er i øvrigt helt enig i, at de lægger (for) mange timer i skolen efter den nye skolereform, som jeg fornemmer, du ofte hentyder til - men det har intet med ferieuger og placeringen heraf at gøre.

Nej nej slet ikke dig med den ensporede snak - det er i "offentligheden" og især i retorikken vedr den nye skolereform og det var for at forklare jeg er blevet kontrær. For før havde jeg næsten samme holdning som dig, dog nok knap så "hård" pg var mere; okay det går jo og så længe forældrene fremlægger det som det er engangsforeteelse så hellere det end havde fri for at komme i Tivoli. 

Men er vendt på en tallerken og mine unger får fri hvis det er vigtigt for min familie, skolen okkuperer alt deres tid i hverdagen og jeg oplever de lærer mindst lige så meget af en dag med mig på Kronborg som de gør en endeløs dag i skolen der ikke har råd eller voksen overskud til at tage på ture. Det er ikke sådan at jeg gør det konstant, men det sker og formodentlig tager vi også på ferie uden for skoletid i foråret fordi det nu en gang passer bedre også selvom mine bærn har 12 ugers ferie (har jeg så desværre ikke da jeg møder på skolen og arbejder i mit team). Min datter får også fri til en kor dag på tirsdag, hun får fri til en audition osv. Og jeg beder om andre elever fri for at fortælle om Grønland osv. Ja det burde vi ikke, men med en skoledag til 15.30/16 hver dag så er det svært at finde tiden til andet end skole og fx min datter er bidt af en gal teaterpige får sine successer der, udviser en arbejdsmoral som er bedre end min når det handler om teater osv. Så jeg tænker hun også kan lære en del af det der, og støtter hende.

så jo med tiden, hvor jeg så min egen datter blive syg af at gå i skole (i følge lægen en stressreaktion blandet med hormoner) og elever der vitterlig mistrives og en stor del handler om alt for lange og krævende skoledage, er jeg blevet large, måske for large og det skal måske finde sit niveau igen. Men lige nu har jeg der sådan, forældrene vurderer om deres børn har brug for den ekstra pause og det er okay. Jeg giver ikke mine børn en pause hver uge på min fridag (fik de da de gik i børnehave), det ville være forkert. Men hvis jeg vurderer det har de behov for en uge så får vi det. Kommer lige i tanke om at jeg endda har bestilt teaterbillet til en fredag i skoletiden til min store pige. Der car ikke en Forestilling uden for skoletiden andet end den lørdag hun skal konfirmeres og det er til dramatisering af intet som rigtig mange bruger i udskolingen, så jeg vurderede da hun er en langsom læser men tilgengæld er en fantastisk fortolker, så kunne jeg give hende værket via teater så hun bedre kan følge med - ja er vist blevet lidt anarkistisk i forhold til skolen ups!

PUHK skriver:

Men det er jo ikke enten eller. Bare fordi at man som udgangspunkt holder sig til skoleskemaet, så betyder det jo ikke, at man ikke kan lære i "alle facetter af livet" - vel og mærke når man har fri/ferie. Man lærer vel ligeså meget på en ferie, som er placeret inden for rammerne af skoleferien? 

Jeg ved ikke, hvor du henter din "ensporede snak om, at vores børn skal blive så kloge som overhovedet muligt, og at dette kun sker i skolen" - det er i hvert fald ikke et postulat, som jeg hverken direkte eller indirekte er kommet med. 

Jeg synes også, at det er rigtig fint, at Børges forældre vil "investere tid" med ham - om det så er på Gran Canaria eller i sommerhus. Men jeg henholder mig til, at det som udgangspunkt må være muligt at gøre i de ferier, der nu engang er. Omkring 12 af slagsen, så vidt jeg lige hurtigt kan regne ud. Hvis det virkelig er et spørgsmål om, at økonomien er helt(!) i bund, eller det på absolut ingen måde kan lade sig gøre at få fri i de førnævnte 12(!) uger, så er det selvfølgelig en afvejning, som man som forældre/skoleleder kan tage, men jeg tvivler på, at det er tilfældet for de 63% af forældre til børn i udskolingen, der i en undersøgelse svarede, at de havde holdt ferie med deres barn uden for skolernes ferie. 24% havde i øvrigt gjort det flere gange. Tallene var hhv. 53% og 23% for børn i 0.-3. klasse.

Jeg er i øvrigt helt enig i, at de lægger (for) mange timer i skolen efter den nye skolereform, som jeg fornemmer, du ofte hentyder til - men det har intet med ferieuger og placeringen heraf at gøre.

Og forresten jo synes faktisk for nogle det er et enten eller - der er elever der ikke kan hænge sammen efter den lange dag, ikke kan klare fritidsinteresser, skal have helt ro i weekenderne og ikke kan rumme mere. Det er heldigvis de færreste, men de er der og skulle deres forældre vurderer de har brug for en ekstra ferie så er det lige før jeg klapper. 

Min egen datter brød sammen sidste år, sådan rigtig brød sammen. Hun er ellers mønstereleven,  og møbster kammeraten. Har stort set aldrig en sygedag, elsker at komme afsted hver morgen (ikke mere nu går hun i 7. Klasse ). Skolen troede ikke på os, da vi fortalte hvorfor hun havde en uge hjemme og at hun var sårbar. Men ikke desto mindre stod hun en dag i skolen og fik et angst anfald, havde en uge i sengen hvor hun græd som pisket og var skræmt. Hun fik tvangstanker om smartboardet i klassen, hun fik tvangstanker om forgiftet mad og hun selv kunne forgifte det. Hun kom til lægen som fortalte hun så en del af de tilfælde, min datter åbnede der oppe og forklarede hun syntes det var så svært hun ele tiden skulle vide om hun havde nået sit mål, for ofte kunne hun slet ikke huske målet. Hun forklarede om ting der i den grad lød som stress. Lægens konklusion var voldsom reaktion på stress blandet med hormoner. 

Hun (og jeg) var en af de heldige, vi aflyste alt pua teater som hun sagde var det eneste sted hun følte hun kunne være sig selv og smile også inden i. Skolen ville hun (hendes arbejdsmoral er høj og derfor er jeg slet ikke bange for at give fri) og så kæmpede hun sin egen stille kamp for at finde tilbage fordi hun ville til Grønland og hun vidste vi ikke kunne sende hende til en anden familie med de udfordringer. Her et år efter er hun kommet stærkere ud og hendes mor er kommet mere forstående ud - skolen er vigtig men livet er vigtigere 

lineog4 skriver:

Og forresten jo synes faktisk for nogle det er et enten eller - der er elever der ikke kan hænge sammen efter den lange dag, ikke kan klare fritidsinteresser, skal have helt ro i weekenderne og ikke kan rumme mere. Det er heldigvis de færreste, men de er der og skulle deres forældre vurderer de har brug for en ekstra ferie så er det lige før jeg klapper. 

Min egen datter brød sammen sidste år, sådan rigtig brød sammen. Hun er ellers mønstereleven,  og møbster kammeraten. Har stort set aldrig en sygedag, elsker at komme afsted hver morgen (ikke mere nu går hun i 7. Klasse ). Skolen troede ikke på os, da vi fortalte hvorfor hun havde en uge hjemme og at hun var sårbar. Men ikke desto mindre stod hun en dag i skolen og fik et angst anfald, havde en uge i sengen hvor hun græd som pisket og var skræmt. Hun fik tvangstanker om smartboardet i klassen, hun fik tvangstanker om forgiftet mad og hun selv kunne forgifte det. Hun kom til lægen som fortalte hun så en del af de tilfælde, min datter åbnede der oppe og forklarede hun syntes det var så svært hun ele tiden skulle vide om hun havde nået sit mål, for ofte kunne hun slet ikke huske målet. Hun forklarede om ting der i den grad lød som stress. Lægens konklusion var voldsom reaktion på stress blandet med hormoner. 

Hun (og jeg) var en af de heldige, vi aflyste alt pua teater som hun sagde var det eneste sted hun følte hun kunne være sig selv og smile også inden i. Skolen ville hun (hendes arbejdsmoral er høj og derfor er jeg slet ikke bange for at give fri) og så kæmpede hun sin egen stille kamp for at finde tilbage fordi hun ville til Grønland og hun vidste vi ikke kunne sende hende til en anden familie med de udfordringer. Her et år efter er hun kommet stærkere ud og hendes mor er kommet mere forstående ud - skolen er vigtig men livet er vigtigere 

Men her snakker du jo om sygdom - hvilket jeg som en selvfølgelighed flere gange har givet udtryk for ikke er en del af min diskussion...

lineog4 skriver:

Nej nej slet ikke dig med den ensporede snak - det er i "offentligheden" og især i retorikken vedr den nye skolereform og det var for at forklare jeg er blevet kontrær. For før havde jeg næsten samme holdning som dig, dog nok knap så "hård" pg var mere; okay det går jo og så længe forældrene fremlægger det som det er engangsforeteelse så hellere det end havde fri for at komme i Tivoli. 

Men er vendt på en tallerken og mine unger får fri hvis det er vigtigt for min familie, skolen okkuperer alt deres tid i hverdagen og jeg oplever de lærer mindst lige så meget af en dag med mig på Kronborg som de gør en endeløs dag i skolen der ikke har råd eller voksen overskud til at tage på ture. Det er ikke sådan at jeg gør det konstant, men det sker og formodentlig tager vi også på ferie uden for skoletid i foråret fordi det nu en gang passer bedre også selvom mine bærn har 12 ugers ferie (har jeg så desværre ikke da jeg møder på skolen og arbejder i mit team). Min datter får også fri til en kor dag på tirsdag, hun får fri til en audition osv. Og jeg beder om andre elever fri for at fortælle om Grønland osv. Ja det burde vi ikke, men med en skoledag til 15.30/16 hver dag så er det svært at finde tiden til andet end skole og fx min datter er bidt af en gal teaterpige får sine successer der, udviser en arbejdsmoral som er bedre end min når det handler om teater osv. Så jeg tænker hun også kan lære en del af det der, og støtter hende.

så jo med tiden, hvor jeg så min egen datter blive syg af at gå i skole (i følge lægen en stressreaktion blandet med hormoner) og elever der vitterlig mistrives og en stor del handler om alt for lange og krævende skoledage, er jeg blevet large, måske for large og det skal måske finde sit niveau igen. Men lige nu har jeg der sådan, forældrene vurderer om deres børn har brug for den ekstra pause og det er okay. Jeg giver ikke mine børn en pause hver uge på min fridag (fik de da de gik i børnehave), det ville være forkert. Men hvis jeg vurderer det har de behov for en uge så får vi det. Kommer lige i tanke om at jeg endda har bestilt teaterbillet til en fredag i skoletiden til min store pige. Der car ikke en Forestilling uden for skoletiden andet end den lørdag hun skal konfirmeres og det er til dramatisering af intet som rigtig mange bruger i udskolingen, så jeg vurderede da hun er en langsom læser men tilgengæld er en fantastisk fortolker, så kunne jeg give hende værket via teater så hun bedre kan følge med - ja er vist blevet lidt anarkistisk i forhold til skolen ups!

Mange af de eksempler, du kommer med har intet med ferie at gøre. Jeg var fx også ude og rejse i skoletiden ifm kor, da jeg var barn, men det var var som del af en professionel forpligtelse og kan i min verden ikke sidestilles med at tage på charterferie med mor og far.

Men du har helt sikkert ret i, at du tager det mere afslappet end mig.

lineog4 skriver:

Nej nej slet ikke dig med den ensporede snak - det er i "offentligheden" og især i retorikken vedr den nye skolereform og det var for at forklare jeg er blevet kontrær. For før havde jeg næsten samme holdning som dig, dog nok knap så "hård" pg var mere; okay det går jo og så længe forældrene fremlægger det som det er engangsforeteelse så hellere det end havde fri for at komme i Tivoli. 

Men er vendt på en tallerken og mine unger får fri hvis det er vigtigt for min familie, skolen okkuperer alt deres tid i hverdagen og jeg oplever de lærer mindst lige så meget af en dag med mig på Kronborg som de gør en endeløs dag i skolen der ikke har råd eller voksen overskud til at tage på ture. Det er ikke sådan at jeg gør det konstant, men det sker og formodentlig tager vi også på ferie uden for skoletid i foråret fordi det nu en gang passer bedre også selvom mine bærn har 12 ugers ferie (har jeg så desværre ikke da jeg møder på skolen og arbejder i mit team). Min datter får også fri til en kor dag på tirsdag, hun får fri til en audition osv. Og jeg beder om andre elever fri for at fortælle om Grønland osv. Ja det burde vi ikke, men med en skoledag til 15.30/16 hver dag så er det svært at finde tiden til andet end skole og fx min datter er bidt af en gal teaterpige får sine successer der, udviser en arbejdsmoral som er bedre end min når det handler om teater osv. Så jeg tænker hun også kan lære en del af det der, og støtter hende.

så jo med tiden, hvor jeg så min egen datter blive syg af at gå i skole (i følge lægen en stressreaktion blandet med hormoner) og elever der vitterlig mistrives og en stor del handler om alt for lange og krævende skoledage, er jeg blevet large, måske for large og det skal måske finde sit niveau igen. Men lige nu har jeg der sådan, forældrene vurderer om deres børn har brug for den ekstra pause og det er okay. Jeg giver ikke mine børn en pause hver uge på min fridag (fik de da de gik i børnehave), det ville være forkert. Men hvis jeg vurderer det har de behov for en uge så får vi det. Kommer lige i tanke om at jeg endda har bestilt teaterbillet til en fredag i skoletiden til min store pige. Der car ikke en Forestilling uden for skoletiden andet end den lørdag hun skal konfirmeres og det er til dramatisering af intet som rigtig mange bruger i udskolingen, så jeg vurderede da hun er en langsom læser men tilgengæld er en fantastisk fortolker, så kunne jeg give hende værket via teater så hun bedre kan følge med - ja er vist blevet lidt anarkistisk i forhold til skolen ups!

Endnu en gang kommer du med et fantastisk svar �� Ville ønske min datter havde en lærer som dig ��

lineog4 skriver:

Og forresten jo synes faktisk for nogle det er et enten eller - der er elever der ikke kan hænge sammen efter den lange dag, ikke kan klare fritidsinteresser, skal have helt ro i weekenderne og ikke kan rumme mere. Det er heldigvis de færreste, men de er der og skulle deres forældre vurderer de har brug for en ekstra ferie så er det lige før jeg klapper. 

Min egen datter brød sammen sidste år, sådan rigtig brød sammen. Hun er ellers mønstereleven,  og møbster kammeraten. Har stort set aldrig en sygedag, elsker at komme afsted hver morgen (ikke mere nu går hun i 7. Klasse ). Skolen troede ikke på os, da vi fortalte hvorfor hun havde en uge hjemme og at hun var sårbar. Men ikke desto mindre stod hun en dag i skolen og fik et angst anfald, havde en uge i sengen hvor hun græd som pisket og var skræmt. Hun fik tvangstanker om smartboardet i klassen, hun fik tvangstanker om forgiftet mad og hun selv kunne forgifte det. Hun kom til lægen som fortalte hun så en del af de tilfælde, min datter åbnede der oppe og forklarede hun syntes det var så svært hun ele tiden skulle vide om hun havde nået sit mål, for ofte kunne hun slet ikke huske målet. Hun forklarede om ting der i den grad lød som stress. Lægens konklusion var voldsom reaktion på stress blandet med hormoner. 

Hun (og jeg) var en af de heldige, vi aflyste alt pua teater som hun sagde var det eneste sted hun følte hun kunne være sig selv og smile også inden i. Skolen ville hun (hendes arbejdsmoral er høj og derfor er jeg slet ikke bange for at give fri) og så kæmpede hun sin egen stille kamp for at finde tilbage fordi hun ville til Grønland og hun vidste vi ikke kunne sende hende til en anden familie med de udfordringer. Her et år efter er hun kommet stærkere ud og hendes mor er kommet mere forstående ud - skolen er vigtig men livet er vigtigere 

"Skolen er vigtig men livet er vigtigere" - så rigtigt 

PUHK skriver:

Mange af de eksempler, du kommer med har intet med ferie at gøre. Jeg var fx også ude og rejse i skoletiden ifm kor, da jeg var barn, men det var var som del af en professionel forpligtelse og kan i min verden ikke sidestilles med at tage på charterferie med mor og far.

Men du har helt sikkert ret i, at du tager det mere afslappet end mig.

Du har ret de eksempler var noget andet, men det var dem der lige var i de her dage. 

Sidste skoleår tog jeg dem til London en uge. Det var der det var muligt og de lærte i hvert fald i min optik en hel masse. De lærte selvsagt også det var okay at tage fri fra skole og sådan helt nede i bunden af maven strider det mod min arbejdsmoral, imod Line der mener man skal yde før man kan nyde, at man har et ansvar for fællesskabet osv. Men og det er der mit men er kommet ind, de flade ikke fordi de er syge, ikke fordi de er anderledes for de er som børn er flest men fordi kravene er så høje i hverdagen og selv jeg er sprunget med på vognen om, hvis I ikke yder og bliver så dygtige som muligt så kommer kineserne og spiser os. Jeg kæmper imod det, ville ønske jeg havde modet til at melde dem ud af folkeskolen og ind i en friskole hvor fokus var på dannelse og det hele menneske og ikke på Pisa og andre test. Men det har jeg ikke gjort endnu (har godt nok været tæt på). Så det jeg kan er at give dem modvægten, og lære dem det jeg tror de vokser af og kan løbe fra kineserne - det forsøger jeg forresten også som lærer men sgu svært i de her testtider. 

Så egentlig er jeg eller rettere var jeg enig med dig, dog nok med det men at sker det to gange på ens skoletid så går det hele jo nok. Men ja er blevet mere og mere ikke bare afslappet, men også overbevist om at læringen uden for skoletiden er så fantastisk vigtig og der bliver mindre og mindre af den.