Lade 6 årige tage på ferie i udlandet med bedste?

Kan ikke helt svare på om jeg ville sende mit barn på 6 af sted på ferie med bedsteforældrene , da det kommer an på så meget.

Kikker jeg på eget barn & situation så nej.

Angående ferie fra skole har vi gjort flere gange uden problem. Så det ville jeg ikke se som et problem

Aristocats skriver:

Tjo, jeg havde en i min klasse som var væk l godt og vel 8 måneder for at rejse jorden rundt. Det så ikke ud til at hverken hun eller klassen tog skade af det. 

Jeg er ikke helt sikker på, hvordan du vil have, jeg skal respondere på en enkeltstående personlig anekdote, som er set igennem en folkeskoleelevs øjne...

Jeg ville spørge hvorfor det kun er storesøster når det går dig på. 

Kan de magte det når de også arbejder på turen? Hvis ja ville jeg lade hende gøre det. Jeg ville dog høre skolens mening. Hvis de mener der er faglige eller sociale problemer ved det ville jeg overveje det. 

PUHK skriver:

Jeg er ikke helt sikker på, hvordan du vil have, jeg skal respondere på en enkeltstående personlig anekdote, som er set igennem en folkeskoleelevs øjne...

Det var for at pointere at hvis en elev kan være væk i et helt skoleår uden problemer, så tvivler jeg på at én uge i børnehaveklassen vil have konsekvenser, hverken for eleven eller resten af klassen. 

PUHK skriver:

Jeg har ikke påstået, at det har udelukkende har noget med alder at gøre (jeg er otte år yngre end dig) - jeg pointerede blot, at min indledende sætning lød blot som starten på et "gammelmandsargument". Når det så er sagt, så tror jeg bestemt, at der er sket et skred i udviklingen, da fællesskabet og betydningen heraf i mange situationer har en tendens til at blive nedprioriteret i forhold til for fx 20 år siden. Men derudover er der selvfølgelig andre faktorer, der spiller ind ift accept af emnet - fx i hvilket miljø man er opvokset.

Jeg synes personligt, at det er en fejlvurdering, at det er problemfrit at tage sit barn ud af skole i en uge eller flere (undtaget sygdom og ekstraordinære lejligheder). Det sender blandt andet et signal (både til det individuelle barn og til resten af klassen/lærerne/skolen) om, at skole og uddannelse kan nedprioriteres til fordel for sjov og ferie.

Havde en gang samme holdning som dig, men har nu set i praksis som lærer at det er ikke slemt en elev er væk en uge, hvis bare forældrene ved der ikke bliver samlet op dvs. Er man startet på emne så starter man ikke forfra fordi en elev har været en uge, ergo forældrene må forberede deres egne børn hvad klassen har lavet. 

Jeg har selv lige som lærer rejst 3 uger med 21 elever til Grønland hvor de havde fri fra skole eller rettere havde skole et andet sted og var væk fra fællesskabet men i et andet fællesskab. Jeg er  sikker på de elever lærte mindst lige så meget som de ville have gjort i skolen. 

Og ærligt de kære børn går i skole hele tiden, min datter har 36 klokketimer om ugen plus lektier så det går sgu nok hvis hun mister en uge og lærer af livet og ikke kun den voksenstyrede "ensporede" læringsopfattelse. 

Jeg kan godt se pointen med fællesskabet og der er sket et skred i forhold til flere holder ferie uden for skoleferierne, men tror i lige så høj grad det handler om flere kommer på ferie og i min optik er ferie, se andre kulturer - hands on mindst lige så stor en rigdom og læring som en skoleuge med matematikbogen. 

Jeg er selv lærer og jeg tager selv mine børn fri uden for skoleferierne hvis det passer sådan. 

lineog4 skriver:

Havde en gang samme holdning som dig, men har nu set i praksis som lærer at det er ikke slemt en elev er væk en uge, hvis bare forældrene ved der ikke bliver samlet op dvs. Er man startet på emne så starter man ikke forfra fordi en elev har været en uge, ergo forældrene må forberede deres egne børn hvad klassen har lavet. 

Jeg har selv lige som lærer rejst 3 uger med 21 elever til Grønland hvor de havde fri fra skole eller rettere havde skole et andet sted og var væk fra fællesskabet men i et andet fællesskab. Jeg er  sikker på de elever lærte mindst lige så meget som de ville have gjort i skolen. 

Og ærligt de kære børn går i skole hele tiden, min datter har 36 klokketimer om ugen plus lektier så det går sgu nok hvis hun mister en uge og lærer af livet og ikke kun den voksenstyrede "ensporede" læringsopfattelse. 

Jeg kan godt se pointen med fællesskabet og der er sket et skred i forhold til flere holder ferie uden for skoleferierne, men tror i lige så høj grad det handler om flere kommer på ferie og i min optik er ferie, se andre kulturer - hands on mindst lige så stor en rigdom og læring som en skoleuge med matematikbogen. 

Jeg er selv lærer og jeg tager selv mine børn fri uden for skoleferierne hvis det passer sådan. 

Det er ikke nødvendigvis kun et spørgsmål om, hvorvidt det enkelte tilfælde har indvirkning på det faglige og sociale (både for individet såvel som fællesskabet). Det handler også om signalet, man sender til sine børn og skolen ved at tage sit barn ud af skolen til en ganske normal ferie. Hvor går grænsen så? For mig ville jeg ikke acceptere at tage barnet ud af skolen for en charterferie med fællesbuffet på Gran Canaria, men jeg ville bestemt overveje det ved en stor familiebegivenhed i Jylland.

Og er i øvrigt selv barn af lærer/rektor, så min holdning kommer nok ikke fra fremmede.

Jeg er splittet, men jeg ville nok lige finde ud af hvordan man står mht forsikringer, hvis der nu sker noget med barnet på ferien, måske skal der så være en forældre til stede til samtykke, hvis der skal ske behandling...

Mange tak for input, det giver helt sikkert noget at tænke over. Jeg tager fat i læreren næste gang jeg ser hende og hører om holdningen der, og så må jeg tage den derfra!

PUHK skriver:

Det er ikke nødvendigvis kun et spørgsmål om, hvorvidt det enkelte tilfælde har indvirkning på det faglige og sociale (både for individet såvel som fællesskabet). Det handler også om signalet, man sender til sine børn og skolen ved at tage sit barn ud af skolen til en ganske normal ferie. Hvor går grænsen så? For mig ville jeg ikke acceptere at tage barnet ud af skolen for en charterferie med fællesbuffet på Gran Canaria, men jeg ville bestemt overveje det ved en stor familiebegivenhed i Jylland.

Og er i øvrigt selv barn af lærer/rektor, så min holdning kommer nok ikke fra fremmede.

Selvsagt har det et signal, men tror jeg efterhånden er blevet enormt kontrær og rent faktisk har lyst til at sende et signal om man lærer i alle facetter af livet. Er så træt den ensporede snak om at vores børn skal blive så kloge som overhovedet muligt og at dette kun sker ved de er sammen med en voksen i en voksenstyret aktivitet på skolens matrikel. 

Synes det er skønt at forældre vil investere i deres børn, bruge tid sammen med dem, tale med dem, opleve sammen med dem osv. Og skulle det ske en uge på gran Canaria i uge 2 så fred være med det - heller det end de ikke gør det. Hvis det er den økonomiske mulighed de har, eller de er en af de uheldige der dette år ikke kunne få ferien i skolernes ferie (der er rift om dem fx hvis du er sygeplejerske har jeg hørt), jamen så herre Gud da.... ja det er møg irriterende en gang imellem som lærer, så mangler man den ene i gruppearbejdet som skal fortsætte ugen efter og så kommer eleven som en forstyrrende part, men igen herre Gud. 

Jeg synes det er vigtigt at lære arbejdsmoral, vigtigt at lære man har et ansvar, vigtigt at lære at man ikke pjækker bare fordi... den eneste begrundelse jeg kan finde på i forhold til ikke at skulle af sted er arbejdsmoralen: skolen er dit arbejde og du kommer alle de dage skolen er programsat til. Jeg er nok så bare af den holdning, at ja det gør man men måske skulle skolebørnene lige som lærerne have en 6. Ferieuge de kan placere eller.... for jeg synes med alle de timer de lægger i skolen kan de have brug for luft, have brug for at lære noget som ikke er sat i skolens lille kasse. Men ja er nok som jeg startede med at skrive blevet en smule kontrær 

lineog4 skriver:

Selvsagt har det et signal, men tror jeg efterhånden er blevet enormt kontrær og rent faktisk har lyst til at sende et signal om man lærer i alle facetter af livet. Er så træt den ensporede snak om at vores børn skal blive så kloge som overhovedet muligt og at dette kun sker ved de er sammen med en voksen i en voksenstyret aktivitet på skolens matrikel. 

Synes det er skønt at forældre vil investere i deres børn, bruge tid sammen med dem, tale med dem, opleve sammen med dem osv. Og skulle det ske en uge på gran Canaria i uge 2 så fred være med det - heller det end de ikke gør det. Hvis det er den økonomiske mulighed de har, eller de er en af de uheldige der dette år ikke kunne få ferien i skolernes ferie (der er rift om dem fx hvis du er sygeplejerske har jeg hørt), jamen så herre Gud da.... ja det er møg irriterende en gang imellem som lærer, så mangler man den ene i gruppearbejdet som skal fortsætte ugen efter og så kommer eleven som en forstyrrende part, men igen herre Gud. 

Jeg synes det er vigtigt at lære arbejdsmoral, vigtigt at lære man har et ansvar, vigtigt at lære at man ikke pjækker bare fordi... den eneste begrundelse jeg kan finde på i forhold til ikke at skulle af sted er arbejdsmoralen: skolen er dit arbejde og du kommer alle de dage skolen er programsat til. Jeg er nok så bare af den holdning, at ja det gør man men måske skulle skolebørnene lige som lærerne have en 6. Ferieuge de kan placere eller.... for jeg synes med alle de timer de lægger i skolen kan de have brug for luft, have brug for at lære noget som ikke er sat i skolens lille kasse. Men ja er nok som jeg startede med at skrive blevet en smule kontrær 

Men det er jo ikke enten eller. Bare fordi at man som udgangspunkt holder sig til skoleskemaet, så betyder det jo ikke, at man ikke kan lære i "alle facetter af livet" - vel og mærke når man har fri/ferie. Man lærer vel ligeså meget på en ferie, som er placeret inden for rammerne af skoleferien? 

Jeg ved ikke, hvor du henter din "ensporede snak om, at vores børn skal blive så kloge som overhovedet muligt, og at dette kun sker i skolen" - det er i hvert fald ikke et postulat, som jeg hverken direkte eller indirekte er kommet med. 

Jeg synes også, at det er rigtig fint, at Børges forældre vil "investere tid" med ham - om det så er på Gran Canaria eller i sommerhus. Men jeg henholder mig til, at det som udgangspunkt må være muligt at gøre i de ferier, der nu engang er. Omkring 12 af slagsen, så vidt jeg lige hurtigt kan regne ud. Hvis det virkelig er et spørgsmål om, at økonomien er helt(!) i bund, eller det på absolut ingen måde kan lade sig gøre at få fri i de førnævnte 12(!) uger, så er det selvfølgelig en afvejning, som man som forældre/skoleleder kan tage, men jeg tvivler på, at det er tilfældet for de 63% af forældre til børn i udskolingen, der i en undersøgelse svarede, at de havde holdt ferie med deres barn uden for skolernes ferie. 24% havde i øvrigt gjort det flere gange. Tallene var hhv. 53% og 23% for børn i 0.-3. klasse.

Jeg er i øvrigt helt enig i, at de lægger (for) mange timer i skolen efter den nye skolereform, som jeg fornemmer, du ofte hentyder til - men det har intet med ferieuger og placeringen heraf at gøre.