Må jeg spørger hvordan i gør med jeres kontoer hvor mange kontoer har i kort til osv.
For jeg bruger også penge på mand og børn og er for nærig til at købe til mig selv også selv om manden siger det er helt i orden at jeg køber de ting til mig også osv.
Du må gerne skrive privat hvis du har 
Vi har hver vores lønkonto, hvor lønnen går ind. Så har vi en fælles budgetkonto, hvor vi hver overfører et beløb til. Min mand tjener mere end mig, så han overfører også mere til budgettet.
Derfra bliver der sat et beløb ind på en konto til ungerne (til tøj, sko og andre praktiske ting), et beløb på en konto til vedligehold og forbedringer af hus og have, et beløb til på en konto til bilerne (dæk, service, reparationer mv) og et beløb til en opsparingskonto. Det er denne, der finansierer ferie, hygge (legeland, bifture osv.), og som regel også den der dækker eventuelle underskud andre steder. Ingen af disse konti har kort.
Så har vi en madkonto, som vi hver måned overfører et fast beløb til. Den finansierer mad og almindelige udgifter som fx opvasketabs, toiletpapir eller lignende og også fredagsslik og bageren osv. Den betaler også pizza, restaurantbesøg osv. Her har vi hvert et VISA/Dankort til. Tidligere havde vi bare dankort, men banken har ændret regler, så de nu kun laver VISA/Dankort.
Jeg sørger så for at manden har et fast beløb på sin konto, til at dække diesel til bilen, samt lommepenge. Jeg efterlader mindre beløb på min egen konto (min mand er konsulent og kører meget), der passer med mine udgifter til brændstof og ca samme beløb i lommepenge.
Når jeg fx køber tøj til ungerne, er det som regel mit løn-konto kort, der bliver brugt, og så rykker jeg penge fra deres konto med en lille note om, hvad der er købt. Her sparer jeg også op, fx til vintertøj osv.
Eventuelt overskud på enten min eller mandens konto, bliver rykket til familieopsparingen.
Fordi det er mig, der styrer økonomien derhjemme, er det som regel mig der betaler, når vi bruger penge sammen, men er det ikke, så beder manden mig om at overføre et beløb til ham fra den relevante konto. Det er ikke fordi han ikke kan, han har fuldmagt til alle konti, han er bare doven, og det er nemmere at bede mig om det. Også fordi jeg har styr på det hele, han beskæftiger sig som regel kun med sin egen konto.
Fordi mit kort bliver brugt til alting, er jeg faktisk fornylig begyndt at rykke mine lommepenge til en separat konto, så jeg har styr på dem. Tidligere kunne en hel del af dem godt forsvinde i afrundinger ved overførsler og småting, men nu er jeg i gang med at spare op til en ny symaskine, så derfor sætter jeg dem helt til side.
Jeg ved godt, at det virker omstændigt, men det er min måde at holde snor i alting, så jeg ved at der altid er penge til at betale hvad vi skylder, og til at få mad på bordet osv. Min mand har eget firma, og det betyder at lønnen godt kan svinge, hvis der ikke er så meget at lave. De får også som regel ujævn løn hen over året, fx har han ikke fået lønforhøjelse i de snart 5 år han har været selvstændig, men til gengæld har de de sidste par år udbetalt lidt ekstra til partnerne de sidste par måneder af året, alt afhængigt af hvor mange penge, der står i firmaet.
Generelt så deler vi hvad der er, og der er ikke millimeterdemokrati eller dine og mine penge. Jeg har adgang til alt, inkl. alle mandens konti, og han kan se mine (såfremt han ellers gad bruge tiden på det). Manden tjener en del mere end mig, men han arbejder også mange flere timer end mig, så jeg bruger mere tid på hjemmet og ungerne. Han kunne ikke lave, hvad han laver, hvis ikke jeg greb alle de bolde han ikke kan nå at gribe - til gengæld har jeg friheden til at vælge et job, der passer ind i mit familieliv, også selvom jeg kunne få en væsentligt højere løn et andet sted.
