Uenige om økonomien

Hej med jer 

Vi er blevet temmelig uenige herhjemme pga økonomien. Min kæreste er gået fra SU til lærligeløn, dvs at han nu får ca 1500 mindre pr mdr og at han får lønnen udbetalt løbende hver 14 dag. Han har siden lærligestart lavet minus på kontoen, hvilket han ikke umiddelbart ka finde ud af at komme ud af igen.. Jeg er på SU og får derfor lidt mere end ham pr mdr. Boligstøtten går ind på min konto også. De sidste 3 mdr (siden han startede) har han overført 2000 til mig, som han mente var hans del af fælles udgifterne fordi han ikke mener han er i stand til at betale mere grundet minus og at han vil ha lommepenge til sig selv. Dvs at jeg betaler for alt. Og vi har barn, hvor jeg også har betalt for det hele. Jeg har det sidste år sparet sammen til bil, men ender alligevel nok med at måtte tage et lille lån , hvilket han slet ikke vil være med til st betale udgifterne for, men han mener han har lige ret til at bruge bilen.. Ej jeg er bare så træt af det. Hvad synes i om det? Og hvad gør i andre med jeres opdeling af økonomi? Især jer der heller ikke har det store rådighedsbeløb.. Vil lige nævne at vi tidligere, på min opfordring, havde 100% fælles økonomi, og der var der bare styr på det, men det gad han ikke mere. 

Tak fordi du læste med, håber du vil komme med et svar ��

Min kæreste har job og en god indtjening,  men lidt su gæld. 

Jeg er på su 

Vi har hidtil betalt  halvt halvt og det løb lige nøjagtig rundt for mig (dvs  ingen lommepenge) 

Når a starter i dagpleje,  ville jeg have over 1000 kr i underskud hver måned,  så nu er det sådan at jeg overføre hele min su og så dækker min kæreste resten.  Altså ingen lommepenge til mig,  og sådan kommer det til at køre i hvert fald til min kæreste er gældfri. 

Jeg synes at det er en fair løsning vi har. 

Anonym skriver:

Hej med jer 

Vi er blevet temmelig uenige herhjemme pga økonomien. Min kæreste er gået fra SU til lærligeløn, dvs at han nu får ca 1500 mindre pr mdr og at han får lønnen udbetalt løbende hver 14 dag. Han har siden lærligestart lavet minus på kontoen, hvilket han ikke umiddelbart ka finde ud af at komme ud af igen.. Jeg er på SU og får derfor lidt mere end ham pr mdr. Boligstøtten går ind på min konto også. De sidste 3 mdr (siden han startede) har han overført 2000 til mig, som han mente var hans del af fælles udgifterne fordi han ikke mener han er i stand til at betale mere grundet minus og at han vil ha lommepenge til sig selv. Dvs at jeg betaler for alt. Og vi har barn, hvor jeg også har betalt for det hele. Jeg har det sidste år sparet sammen til bil, men ender alligevel nok med at måtte tage et lille lån , hvilket han slet ikke vil være med til st betale udgifterne for, men han mener han har lige ret til at bruge bilen.. Ej jeg er bare så træt af det. Hvad synes i om det? Og hvad gør i andre med jeres opdeling af økonomi? Især jer der heller ikke har det store rådighedsbeløb.. Vil lige nævne at vi tidligere, på min opfordring, havde 100% fælles økonomi, og der var der bare styr på det, men det gad han ikke mere. 

Tak fordi du læste med, håber du vil komme med et svar ��

Får man mindre i lærlingeløn end i SU? Det kommer helt bag på mig og virker helt skævt. 

Nu er jeg stor fortaler for fælles økonomi, især når pengene er små. Lommepenge er det, man har, når alt andet er betalt, og det bliver jo uklart, hvad der egentlig er tilbage til hver enkelt, når han kører solo og ikke bidrager meget til fællesudgifterne. Jeg synes, han er urimelig og ville ikke selv på nogen måde acceptere den ordning. 

Vi har og vil altid have fælles økonomi, selvom vi har haft meget forskellige indtægter så deler vi de vi har, syntes det giver meget mere overblik og man er fælles om ansvaret.

Anonym skriver:

Hej med jer 

Vi er blevet temmelig uenige herhjemme pga økonomien. Min kæreste er gået fra SU til lærligeløn, dvs at han nu får ca 1500 mindre pr mdr og at han får lønnen udbetalt løbende hver 14 dag. Han har siden lærligestart lavet minus på kontoen, hvilket han ikke umiddelbart ka finde ud af at komme ud af igen.. Jeg er på SU og får derfor lidt mere end ham pr mdr. Boligstøtten går ind på min konto også. De sidste 3 mdr (siden han startede) har han overført 2000 til mig, som han mente var hans del af fælles udgifterne fordi han ikke mener han er i stand til at betale mere grundet minus og at han vil ha lommepenge til sig selv. Dvs at jeg betaler for alt. Og vi har barn, hvor jeg også har betalt for det hele. Jeg har det sidste år sparet sammen til bil, men ender alligevel nok med at måtte tage et lille lån , hvilket han slet ikke vil være med til st betale udgifterne for, men han mener han har lige ret til at bruge bilen.. Ej jeg er bare så træt af det. Hvad synes i om det? Og hvad gør i andre med jeres opdeling af økonomi? Især jer der heller ikke har det store rådighedsbeløb.. Vil lige nævne at vi tidligere, på min opfordring, havde 100% fælles økonomi, og der var der bare styr på det, men det gad han ikke mere. 

Tak fordi du læste med, håber du vil komme med et svar ��

Kan i ikke sætte jer ned og lave et budget? Så kan han se, sort på hvidt, hvad han skal betale. Hvis han ikke vil det, så må han mærke konsekvenserne,  f.eks. må han ikke tage af det mad som DU betaler, og han må bestemt heller ikke låne DIN bil. 

Jeg synes det er en vattet holdning din kæreste har 

Hos os er det mig der er studerende, og min kæreste arbejder med en god løn. Vi har også 100 procent fællesøkonomi, hvor vi hver har 2000 kr til os selv hver måned, og sammenlagt sætter 8-10.000 ind på en opsparingskonto, som vi bruger til fælles aktiviteter, fx rejser, julegaver, nye vinduer osv. 

Det giver ikke mening at lærlinge løn er mindre en SU, medmindre i ikke officielt bor sammen... 

Herhjemme deler vi pt 50/50, der er nogle udgifter vi betaler hver i sær fordi vi ikke har 100% fælles økonomi endnu. Men vi får fælles økonomi inden året er omme da vi i det nye år får fælles børn. 

Jeg har fx bil nu som jeg købte før jeg mødte min kæreste, der er dog ikke lån på den men min kæreste betaler stadig 50/50. Altså han betaler halvdelen af service mm. Det er aftale for at han må kører i den. Hvis han ikke ville betale, skulle han heller ikke bruge den.

din kæreste må betale halvdelen af alle fælles udgifter, også den bil du køber hvis han vil kører i den. Men har I råd til det? Hvis du vælger at I skal have bil og kæresten ikke vil, synes jeg det er fair at du betaler lånet. Men kæresten må være med til at betale de andre udgifter, service, vægtafgift hvis han vil benytte sig af den. Hvis han så har penge tilovers når han har betalt fælles udgifter så er det jo hans.

Fælles udgifter ser jeg som husleje, tv/internet, institution til jeres barn, forsikringer, mad, gælles gæld m.m

måske det ville være lettere at smide begge jeres penge i en stor pulje, betale alle udgifter og dele resten mellem jer = fællesøkonomi

Min kæreste er på su  og jeg er på uddannelses hjælp/kontanthjælp vi har fælles økonomi, nummer 2 barn på vej. Vi synes begge at det er nemmest sådan. Vi får det samme beløb hver i lommepenge, er der ekstra penge til overs aftaler vi hvad de bruges på og snakket altid ligerne sammen inden der købes store/dyre ting. F.eks tjene min kæreste lidt ekstra på et job i sommers og så nydt han naturlig nok lidt ekstra godt af hans hårdt tjente penge, men jeg fik også lidt ekstra fordi der jo lige var til det. Men igen, vi snakkede sammen om hvad de ekstra penge blev brugt på.

Synes han lyder utrolig barnlig og umoden økonomisk. 

Men du tillader det også kan man så sige ved at betale det han ikke gider. Luk kassen i og hver konsekvent 

Herhjemme er manden på SU, og jeg er på barselsdagpenge. Vi har delt det op således at vi hver især har ca 1000 kr i lommepenge, og resten bliver overført til fælles budgetkonto. Min mand har så 1200 om måneden til benzin til bilen, og jeg får børnepengene og sørger for at der er penge til indkøb af tøj til børn osv. 

Synes det er mest fair at man så vidt muligt har samme rådighedsbeløb om måneden, og ville blive enormt irriteret hvis min mand/kæreste ikke blive bidrage til økonomien på lige fod med mig. Især når det kan være svært at få pengene til at række i forvejen. 

Jeg synes det lyder som en sær opdeling af jeres økonomi.

Vi har haft fælles økonomi siden vi flyttede sammen, og det fungerer bare så godt (jeg kan ikke mindes at vi én eneste gang i de 13 år vi har boet sammen har været oppe at skændes over økonomien - heller ikke da vi var studerende og pengene var væsentlig mindre end nu).

Havde vi ikke allerede haft fælles økonomi fra starten, ville jeg i hvert fald have haft det inden vores børn kom til. Havde han nægtet det, skulle vi ikke have haft børn sammen. I mine øjne er det ligesom en del af det når man bliver en familie - at man er fælles om det man nu engang har.