Uenige om økonomien

Anonym skriver:

Jeg har helt ærligt aldrig forstået det med lommepenge, jeg har altid ment  at det hører små børn til.

Herhjemme snakker vi også om lommepenge, men det skal forstås som "de penge vi har til os selv".

Når vi får løn sætter vi et beløb hver ind på én konto til alle faste udgifter (husleje, dagpleje m.m) og et andet på en anden konto til husholdning (mad, bleer m.m) og hvad der så er tilbage på vores lønkonto er vores 'lommepenge'. Det er til vores smøger/energidrikke, slik (ikke fredagsguf) eller hvad vi nu har lyst til. Det er også lommepengene vi trækker på hvis vi hellere vil købe frokost på arbejdet i stedet for at have med hjemmefra.

Abracadabra skriver:

Det har vi lige været igennem med min far, da min mor døde - det gik helt ukompliceret! Han fik en ny konto med bevilget overtræk til de uger, der gik, inden hans pension gik ind igen. Boet var i øvrigt gjort op kort herefter.

Vi har også en fælles konto herhjemme med hvert sit kort.

Ja, det har du skrevet før, men jeg har ifm mit arbejde oplevet rigtig mange tilfælde, hvor det har været problematikker forbundet med fælleskonti og dødsfald. Alvorligheden af disse er afhængig af kreditorer og afdødes økonomiske råderum, men bedt case scenario er, at banken netop opretter en kassekredit (til høj rente). Det taget tid og koster penge (renter og evt oprettelsesgebyr), hvilket er en fuldstændig unødvendig situation at sætte sig i, når ens ægtefælle er død, eftersom der ingen umiddelbar fordel er i udelukkende at have fælleskonti, men derimod betydelige risici. Ovenstående er som sagt best case scenario - banken kan snildt afvise/udskyde lån - også til begrvelsesomkostninger.

Anonym skriver:

Vi har en forsikring gennem banken som gør at dette ikke sker samt at alt restgæld bliver slettet når den ene dør. 

Separation  vi bliver sgu aldrig separeret 

Nej, det tror de færreste jo, at de gør ;-)

jeg ved ikke hverken hvilken forsikring eller restgæld, du mener. Naturligvis hæfter du ikke for din ægtefælles restgæld (med mindre du har underskrevet et gældsbevisk), men eftersom hans aktiver står på Jeres fælleskonto, så kan kreditor gøre udlæg i denne.

PUHK skriver:

Nej, det tror de færreste jo, at de gør ;-)

jeg ved ikke hverken hvilken forsikring eller restgæld, du mener. Naturligvis hæfter du ikke for din ægtefælles restgæld (med mindre du har underskrevet et gældsbevisk), men eftersom hans aktiver står på Jeres fælleskonto, så kan kreditor gøre udlæg i denne.

Vi ejer et hus og lånte til huset dengang 2,2 millioner og har en forsikring gennem banken at når en af os dør, så forsvinder restgælden  

• Fru Hansen skriver
  
  

  Sjovt at høre hvordan det ser ud rundt omkring i de små hjem :-)

  Her har vi 100 % fælles økonomi. Vi har heller ikke lommepenge som andre skriver om. Jeg spekulerer på hvad lommepengene mon bruges til:-)

  Hvis vi vil i biografen og ud med venner uden hinanden, så bruger vi af vores fælles penge. Ligesådan hvis vi køber tøj, bøger mm

  Hverken jeg eller min mand blander os i hvad den anden bruger af penge. Ingen af os er stor-shoppere, så vi kan sagtens få dækket vores individuelle behov uden de store udfordringer. 

  I vores unge dage var jeg på su og manden på lærlingeløn. I de seneste år har jeg både haft en del års fuldtidsarbejde og et enkelt års skolegang hvor jeg gik en del ned i indtægt. Til næste år begynder jeg på endnu en uddannelse, der oven i købet er selvbetalt. Hvis vi ikke havde fællesøkonomi så ville jeg aldrig have råd til at videreuddanne mig og min mand ville tilgengæld skulle leve med en ægtefælle der var trist over ikke at kunne opnå sit ønske.

  Kort sagt så føler jeg /vi at man i et ægteskab bakker hinanden op både som enkeltindivider, familie og økonomisk.

Jeg kan ikke tale for andre, men hos os har vi lommepenge fordi manden ryger, og jeg ikke gider at finansiere den vane. Han får et beløb til det, og jeg sætter et tilsvarende beløb fra på en konto til mig, som jeg så bruger på hvad jeg har lyst til. I foråret brugte jeg fx 10.000 på at renovere entréen og før det, har den betalt en ny symaskine.

Mangler vi noget, nyt tøj eller sko eller lign, betaler vores opsparing. Ungernes tøj og ting kører over en anden opsparing, fordi de vokser som ukrudt, og ny garderobe 2 gange årligt er dyrt. 

Vi har også fælles økokomi og er rigtig glade for det. Der har sjældent været diskussioner om hvad pengene skal bruges til.

Vi har sammen lavet et budget og kigger på det ca hver 14. dag for at se om noget skal justeres eller om der er uforudsete ting der skal tages hånd om.

Alle regninger bliver betalt fra hvor pengene nu engang står henne, og så har vi et lommepenge beløb vi hver især kan bruge som den anden ikke skal blande sig i. Det betyder at min mand køber meget værktøj (som jeg synes er unødvendigt), og jeg køber en del ekstra tøj til lillepigen (som han synes er unødvendigt), men fordi det er "egne penge" er der ingen diskussioner.

Hvis den ene tjener mere end den anden, rykker vi bare lidt rundt på konti så det passer.

Men hvis du vil bruge dine lommepenge på en bil og han ikke vil... så vil jeg også sige det er din bil. Men måske kan i finde en løsning, for det kunne gå hen og blive en del opslidende for jeres forhold.

Hvis man begge bor i huset, spiser den samme mad, har børn, mv. Så synes jeg det bliver meget besværligt hvis alt er 50/50. Men det er jo som det passer hver familie. Så foreslå at det bliver ændret, for det virker jo ikke, og find noget der passer til jer begge to.

Skouboe skriver:

• Fru Hansen skriver
  
  

  Sjovt at høre hvordan det ser ud rundt omkring i de små hjem :-)

  Her har vi 100 % fælles økonomi. Vi har heller ikke lommepenge som andre skriver om. Jeg spekulerer på hvad lommepengene mon bruges til:-)

  Hvis vi vil i biografen og ud med venner uden hinanden, så bruger vi af vores fælles penge. Ligesådan hvis vi køber tøj, bøger mm

  Hverken jeg eller min mand blander os i hvad den anden bruger af penge. Ingen af os er stor-shoppere, så vi kan sagtens få dækket vores individuelle behov uden de store udfordringer. 

  I vores unge dage var jeg på su og manden på lærlingeløn. I de seneste år har jeg både haft en del års fuldtidsarbejde og et enkelt års skolegang hvor jeg gik en del ned i indtægt. Til næste år begynder jeg på endnu en uddannelse, der oven i købet er selvbetalt. Hvis vi ikke havde fællesøkonomi så ville jeg aldrig have råd til at videreuddanne mig og min mand ville tilgengæld skulle leve med en ægtefælle der var trist over ikke at kunne opnå sit ønske.

  Kort sagt så føler jeg /vi at man i et ægteskab bakker hinanden op både som enkeltindivider, familie og økonomisk.

Jeg kan ikke tale for andre, men hos os har vi lommepenge fordi manden ryger, og jeg ikke gider at finansiere den vane. Han får et beløb til det, og jeg sætter et tilsvarende beløb fra på en konto til mig, som jeg så bruger på hvad jeg har lyst til. I foråret brugte jeg fx 10.000 på at renovere entréen og før det, har den betalt en ny symaskine.

Mangler vi noget, nyt tøj eller sko eller lign, betaler vores opsparing. Ungernes tøj og ting kører over en anden opsparing, fordi de vokser som ukrudt, og ny garderobe 2 gange årligt er dyrt. 

Rygning havde jeg ikke lige tænkt over:-)

Der tror jeg egentlig også at jeg ville foretrække at manden selv betalte for den fornøjelse /uvane  ;-)

Er der ikke et eller andet helt galt i det regnestykke? Hvis i ikke kan få det ekstra tilskud til forældre får du vel kun normal SU på cirka 5300 før skat? Resten er lån? 

Han lærlingeløn kan da næsten umuligt være lavere end din SU uden lån? 

Fru Hansen skriver:

Rygning havde jeg ikke lige tænkt over:-)

Der tror jeg egentlig også at jeg ville foretrække at manden selv betalte for den fornøjelse /uvane  ;-)

Ja, det er også min holdning. Vi begyndte egentligt med "lommepengene" da det gik op for mig at jeg rendte og købte ting til alle andre, og når det så kom til at bruge penge på mig selv, synes jeg at jeg havde brugt penge nok, og blev egentligt lidt nærig - sådan var det altid. 

Derfor aftalte vi et beløb til "lommepenge" og samtidigt lavede vi en konto til ting til børnene, tøj, fodtøj osv. De vokser så hurtigt at de stort set får ny garderobe hvert halve år.

Da manden så begyndte at ryge igen, så var jeg VIRKELIG glad for den ordning. Jeg administrerer økonomien hjemme hos os, og mange gange går de bare ind i det normale forbrug (eller som fx da jeg renoverede gangen), men lige pt. ønsker jeg mig et par nye symaskiner, så derfor sparer jeg op. Jeg kunne selvfølgelig bare tage fra en af de andre opsparinger, men jeg har det bedst med at jeg selv "sparer op", så nu er jeg begyndt at bruge en separat konto til det. Desuden er de andre opsparinger vi har, øremærket til andre ting som fx vedligeholdelse af huset, uforudsete udgifter til bilerne eller ferie.

Årsagen til alle de forskellige opsparinger, er at manden er selvstændig, og derfor kan hans indtægt godt svinge lidt. Derfor har jeg det bedst med at have penge sat til side til forskellige eventualiteter, så jeg ikke risikerer at stå og have problemer med at betale regninger.

Anonym skriver:

Hej med jer 

Vi er blevet temmelig uenige herhjemme pga økonomien. Min kæreste er gået fra SU til lærligeløn, dvs at han nu får ca 1500 mindre pr mdr og at han får lønnen udbetalt løbende hver 14 dag. Han har siden lærligestart lavet minus på kontoen, hvilket han ikke umiddelbart ka finde ud af at komme ud af igen.. Jeg er på SU og får derfor lidt mere end ham pr mdr. Boligstøtten går ind på min konto også. De sidste 3 mdr (siden han startede) har han overført 2000 til mig, som han mente var hans del af fælles udgifterne fordi han ikke mener han er i stand til at betale mere grundet minus og at han vil ha lommepenge til sig selv. Dvs at jeg betaler for alt. Og vi har barn, hvor jeg også har betalt for det hele. Jeg har det sidste år sparet sammen til bil, men ender alligevel nok med at måtte tage et lille lån , hvilket han slet ikke vil være med til st betale udgifterne for, men han mener han har lige ret til at bruge bilen.. Ej jeg er bare så træt af det. Hvad synes i om det? Og hvad gør i andre med jeres opdeling af økonomi? Især jer der heller ikke har det store rådighedsbeløb.. Vil lige nævne at vi tidligere, på min opfordring, havde 100% fælles økonomi, og der var der bare styr på det, men det gad han ikke mere. 

Tak fordi du læste med, håber du vil komme med et svar ��

Altså.  personligt syns jeg  det er en meget dårlig ide men din og min økonomi. 

Jeg ville lave et sammen regnskab over de udgifter i har. det vil sige husleje. forskringer. daginstitutioner tv. mobiler mad alle de udgifter man er fælles. dele dem i 2. også hver sidder penge ind. og hvad der så er tilbage det er hvsf man har af lommepenge ��