Uenige om økonomien

Må indrømme at jeg også finder det barnligt af ham, at opføre sig på den måde - har man minus på kontoen, jamen så er der ikke råd til lommepenge, før det minus er væk. Og når man har barn sammen, så bør man da især kunne finde plads til hinanden i økonomien - og hvis i allerede tidligere har haft fælles økonomi som i øvrigt også fungerede, men at han så ikke lige gad det alligevel, så er det jo hans egen fortjeneste at han nu sidder med et minus. 

Jeg er selv på barselsdagpenge (har indtil nu været sygemeldt med svær bækkenløsning), og min kæreste er på kontanthjælp, og vi deler det hele lige op - tror endda han betaler lidt ekstra, fordi han får den højeste sats. Når man er i et forhold, så bliver man nødt til at hjælpe hinanden - for ellers kører man lynhurtigt surt i det, som jeg også kan høre at du gør. 

Havde det været mig i den situation, så havde jeg købt bilen, også kunne han få lov til at bruge den - når han begynder at hjælpe med betaling af den. Man skal yde før man kan nyde, og man burde bare tro at idet i har barn sammen, at han selv kunne se hvor voksen man bliver nødt til at være.

Anonym skriver:

Hej med jer 

Vi er blevet temmelig uenige herhjemme pga økonomien. Min kæreste er gået fra SU til lærligeløn, dvs at han nu får ca 1500 mindre pr mdr og at han får lønnen udbetalt løbende hver 14 dag. Han har siden lærligestart lavet minus på kontoen, hvilket han ikke umiddelbart ka finde ud af at komme ud af igen.. Jeg er på SU og får derfor lidt mere end ham pr mdr. Boligstøtten går ind på min konto også. De sidste 3 mdr (siden han startede) har han overført 2000 til mig, som han mente var hans del af fælles udgifterne fordi han ikke mener han er i stand til at betale mere grundet minus og at han vil ha lommepenge til sig selv. Dvs at jeg betaler for alt. Og vi har barn, hvor jeg også har betalt for det hele. Jeg har det sidste år sparet sammen til bil, men ender alligevel nok med at måtte tage et lille lån , hvilket han slet ikke vil være med til st betale udgifterne for, men han mener han har lige ret til at bruge bilen.. Ej jeg er bare så træt af det. Hvad synes i om det? Og hvad gør i andre med jeres opdeling af økonomi? Især jer der heller ikke har det store rådighedsbeløb.. Vil lige nævne at vi tidligere, på min opfordring, havde 100% fælles økonomi, og der var der bare styr på det, men det gad han ikke mere. 

Tak fordi du læste med, håber du vil komme med et svar ��

Lærlingeløn er da mere end SU!? 

Anonym skriver:

Lærlingeløn er da mere end SU!? 

Nej, mange lærlinge starter meget lavt og og stiger så med tiden jo længere de kommer i forløbet. Og ved SU kan man jo også tage lån OG få forældre tilskud hvis begge er under uddannelse (hvilket han har haft gjort) og det ka man ikke fortsætte med når man overgår til lærligeløn. 

Jeg må indrømme at jeg ikke forstår dine og mine penge mentaliteten, når man bor sammen og har barn sammen. 

Her har vi hver vores lønkonto, derfra bliver der overført penge til budgettet, ungernes tøj konto og diverse opsparinger samt til madkontoen. Derefter sørger jeg for at vi hver har et beløb på kontoen til lommepenge og diesel og er der flere penge til overs, bliver de flyttet til vores familieopsparing. 

Jeg ville forklare din kæreste at enten betaler han halvdelen af alle udgifter I har (inkl. en evt kommende bil, hvis han ønsker at bruge den), eller også får I fælles økonomi igen, og så betaler I alle udgifter sammen, og derefter deler I hvad der er i overskud (evt efter en beløb til opsparing)

Anonym skriver:

Hej med jer 

Vi er blevet temmelig uenige herhjemme pga økonomien. Min kæreste er gået fra SU til lærligeløn, dvs at han nu får ca 1500 mindre pr mdr og at han får lønnen udbetalt løbende hver 14 dag. Han har siden lærligestart lavet minus på kontoen, hvilket han ikke umiddelbart ka finde ud af at komme ud af igen.. Jeg er på SU og får derfor lidt mere end ham pr mdr. Boligstøtten går ind på min konto også. De sidste 3 mdr (siden han startede) har han overført 2000 til mig, som han mente var hans del af fælles udgifterne fordi han ikke mener han er i stand til at betale mere grundet minus og at han vil ha lommepenge til sig selv. Dvs at jeg betaler for alt. Og vi har barn, hvor jeg også har betalt for det hele. Jeg har det sidste år sparet sammen til bil, men ender alligevel nok med at måtte tage et lille lån , hvilket han slet ikke vil være med til st betale udgifterne for, men han mener han har lige ret til at bruge bilen.. Ej jeg er bare så træt af det. Hvad synes i om det? Og hvad gør i andre med jeres opdeling af økonomi? Især jer der heller ikke har det store rådighedsbeløb.. Vil lige nævne at vi tidligere, på min opfordring, havde 100% fælles økonomi, og der var der bare styr på det, men det gad han ikke mere. 

Tak fordi du læste med, håber du vil komme med et svar ��

Vi har ikke fællesøkonomi. Men vi bor jo sammen og har barn. Så vi har opdelt udgifterne efter hvad vi hver især kan betale. Jeg er på su, og betaler al mad og andre varer, køber tøj til den lille osv. Og kæresten betaler husleje, biler, forbrug af vand, el og varme osv. Og vi betaler hver især vores akasse og fagforening. Det fungerer super godt for os, og der er ingen uenighed og splid om at den ene har større udgifter end den anden.

Her har vi begge for kort tid siden været på SU.. Nu er min mand i arbejde og jeg er på barselsdagpenge.. 

Vi har 1 Konto som AL løn går ind på og 1 betalingskonto som ALLE regninger bliver betalt fra.. Ville aldrig leve sådan at der er dit og mit.. Min mand har ikke flere penge end jeg fordi han tjener mere.. Alle de penge der tjenes uanset hvem der tjener dem er VORES penge.. Er der minus på kontoen så er vi begge på røven.. Er der plus så har vi begge lidt..  Men vi deler det ikke op så vi Eks har 100 kr hver.. Nogen måneder får min mand forkælelse og andre gør jeg og igen andre måneder er det børnene der får glæde af overskuddet.. 

Da vi begge var på SU var der slet ikke noget der hed lomme penge.. Alle pengene blev brugt på udgifter og mad.. 

Hvis min mand ( eller kæreste som han var dengang) kom med 2000kr og så bare ville have jeg betalte resten fordi han skulle have lomme penge ville jeg sige stop her og nu.. Det er fælles ansvar at husleje, inst. Osv bliver betalt.. Ville han ikke det så tror jeg ikke jeg ville kunne bo sammen med ham..

hvorgor gad han ikke fælles økonomi og helt ærligt hvorfor finder du dig i det?? 

Anonym skriver:

Hej med jer 

Vi er blevet temmelig uenige herhjemme pga økonomien. Min kæreste er gået fra SU til lærligeløn, dvs at han nu får ca 1500 mindre pr mdr og at han får lønnen udbetalt løbende hver 14 dag. Han har siden lærligestart lavet minus på kontoen, hvilket han ikke umiddelbart ka finde ud af at komme ud af igen.. Jeg er på SU og får derfor lidt mere end ham pr mdr. Boligstøtten går ind på min konto også. De sidste 3 mdr (siden han startede) har han overført 2000 til mig, som han mente var hans del af fælles udgifterne fordi han ikke mener han er i stand til at betale mere grundet minus og at han vil ha lommepenge til sig selv. Dvs at jeg betaler for alt. Og vi har barn, hvor jeg også har betalt for det hele. Jeg har det sidste år sparet sammen til bil, men ender alligevel nok med at måtte tage et lille lån , hvilket han slet ikke vil være med til st betale udgifterne for, men han mener han har lige ret til at bruge bilen.. Ej jeg er bare så træt af det. Hvad synes i om det? Og hvad gør i andre med jeres opdeling af økonomi? Især jer der heller ikke har det store rådighedsbeløb.. Vil lige nævne at vi tidligere, på min opfordring, havde 100% fælles økonomi, og der var der bare styr på det, men det gad han ikke mere. 

Tak fordi du læste med, håber du vil komme med et svar ��

Da jeg vat på su og min kæreste var flrdiguuddannet og i arbejde betalte han stort set det hele. Vi havde og har fælles økonomi så der er ikke noget min og din. 

Her har vi ikke fælles økonomi selv om vi har 2 børn sammen det kan jeg ikke se noget galt i men vi deler til gengæl alle udgifterner så vi betaler ligligt til tingene han tjener mere men har osse flere udgifter ind mig og vis jeg fx står en månede uden penge giver han mig altid lidt giver mad i byen osv. 

Her fungere det bedst vi vil gerne have vores ejne penge så vi ikke skal stå til regnskab over for hinanden med de ting vi vælger at købe  

Og må sige jeres på ingen måde er fordelt ordenligt syntes du skal prøve at sætte dig ned skrive alle jeres fælles udgifter op så de kan vise hamat det abselut ikke dækker det han giver og det ikke kan være rigtigt at det minus han selv har lavet skal gå ud og dig og jeres barn så må han unvære  lomme pengene og i må få delt udgifterne lige op når han selv har valgt ikke at ville have fælles konto må han stadig bidrage lige til udgifterne 

Herhjemme har vi ikke 100% fælles økonomi. Jeg har været gift før og der havde vi fællesøkonomi og det gik helt galt og jeg har siden ikke ville have fællesøkonomi da jeg gerne selv vil adm mine egne udgifter. 

Herhjemme har vi hver vores lønkonto, budgetkonto, opsparing 

Fælles har vi budgetkonto, opsparing, børneopsparing m.m

Jeg betaler selv min fagforening, A-kasse, telefon,gæld tandlægeregninger, antivirus på min computer osv.

Hver måned deler vi alle fælles udgifter. Pengene bliver overført til vores fælles budget. Når alle penge er rykket til diverse konti er der et beløb tilbage på hver vores konti. Det er i princippet vores "lommepenge" eller penge til eget forbrug. 

Hvis en af os mangler penge betaler den anden. 

Min kæreste har job og får løn og jeg er på sygedagpenge. 

Jeg aner ikke hvordan fremtiden kommer til at se ud. Men jeg har ikke meget tilbage til mig selv. 

Børnepenge kommer ind på min konto. De medregnes ikke i budgettet, men jeg styre dem. 

Januar måned: Får vi et beløb hver, der købes ting vi mangler evt. til huset eller lign. For nogle år tilbage gik januars ydelse til en ny opvaskemaskine fx. 

April måned: Forår/sommertøj til ungerne sko, overtøj m.m Og hvad de/vi ellers mangler. Kan også være udflugter eller lign.

Juli måned: Sommerferiehygge, hvad ungerne mangler m.m

Oktober måned: Efterår/vintertøj, overtøj, sko og støvler, nissegaver 

Vi har aldrig skændtes over økonomien. Det har aldrig været et problem. Vi har aldrig stået og manglet penge. Men vi har klart måtte prioterer. Det vigtigste for os er at regninger m.m bliver betalt. At vi har penge til mad. Det er også rart at have penge til sig selv og kunne købe tøj og en kaffe osv. Nogle måneder er bedre end andre. Alt i alt så er det ok. Men drømmer selvfølgelig altid om at vinde i LOTTO. Men det kræver jo at man spiller 

Det er ikke en menneskeret at have lommepenge. 

Har man lav indtægt, så er det ikke sikkert, at der er noget til overs.

Har man familieansvar er det 1.prioritet også økonomisk.

Lav et budget. Tallene sort på hvidt. Og så må man jo se, hvad som er tilbage, når alt er betalt. Er man en del af en familie, så støtter og hjælper man hinanden. Det er ikke rimeligt, at han skal have f eks 1500 til fjas, mens du går i minus. Da giver det ikke mening at bo sammen.