Jeg fik fandme et afslag

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Kære TS

Behandlingen af din sag, samt enkelte kommentarer herinde, demonstrerer egentlig udemærket nutidens syn på ledige, og på menneskelig værdi.

Det "acceptable" menneske er det produktive mennesker og hendes værd (og rettigheder), kobles i stigende grad til hendes værdi på arbejdsmarkedet. Uden arbejdsevne: ingen værdi - ingen rettigheder. Med andre ord: Først når du har opfyldt dine samfundsmæssige forpligtelser på arbejdsmarkedet, har du ret til at bruge energi på noget som helst andet

Jeg vil meget hellere ønske dig held og lykke med afklaringen af sin sag, og ønske for dig at du får mulighed for at bidrage det du magter og samtidig får frigivet overskud til at være en dejlig mor for alle de børn du ønsker dig - og som vi som samfund har brug for.

God weekend!

 fantastisk formuleret 

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Kære TS

Behandlingen af din sag, samt enkelte kommentarer herinde, demonstrerer egentlig udemærket nutidens syn på ledige, og på menneskelig værdi.

Det "acceptable" menneske er det produktive mennesker og hendes værd (og rettigheder), kobles i stigende grad til hendes værdi på arbejdsmarkedet. Uden arbejdsevne: ingen værdi - ingen rettigheder. Med andre ord: Først når du har opfyldt dine samfundsmæssige forpligtelser på arbejdsmarkedet, har du ret til at bruge energi på noget som helst andet

Jeg vil meget hellere ønske dig held og lykke med afklaringen af sin sag, og ønske for dig at du får mulighed for at bidrage det du magter og samtidig får frigivet overskud til at være en dejlig mor for alle de børn du ønsker dig - og som vi som samfund har brug for.

God weekend!

Jeg er helt uenig i den måde du tolker blandt andet mine kommentarer på. 

Jeg mener ikke, at man som menneske ikke har nogen rettigheder eller værdi for samfundet, hvis man på en eller anden måde er blevet for syg til at arbejde. 

Men jeg er meget forundret over, at man kan være så psykisk udfordret (TS fortæller derudover ikke hvad der ligger til grund for flexjobbet, og det respekterer jeg), at man kun magter et job to timer om ugen, men sagtens kan få flere børn end dem man havde da skaden skete. 

Det er jo samfundet der giver tilskudet til flexjobbet, og i min optik skal der en hel del overskud til for at bringe endnu et barn til verden, hvis man i forvejen er helt nede i knæ psykisk eller fysisk. Det overskud burde man måske have brugt på at få det bedre, fremfor at sætte sig selv i en situation som er endnu mere energikrævende.

jeg ville personligt have en anden forståelse, hvis TS ikke havde børn i forvejen. For ønsket om at opleve børn forstår jeg fuldt ud! Men ikke når man allerede har børn, har psykiske udfordringer, måske noget fysisk og kun kan arbejde to timer om ugen.

så må det primære da være, at få det bedre og få det godt i de muligheder man nu en gang har.

Det er i min optik fair nok, at der bliver sat spørgsmålstegn ved om hvorvidt erstatningen bør udbetales.

Det lyder som om, at der måske er sket en fejl i sagsbehandlingen? Det må undersøges.

Derudover blev jeg faktisk ramt hårdt af programmet om fattige børn forleden på dr1, hvor et af børnene sagde, at når hun blev voksen ville hun gerne have flere penge og ikke så mange børn... Det er rimeligt nok at holde op med at få børn, når man psykisk og fysisk ikke længere evner at forsørge dem.

EBK skriver:

Jeg er helt uenig i den måde du tolker blandt andet mine kommentarer på. 

Jeg mener ikke, at man som menneske ikke har nogen rettigheder eller værdi for samfundet, hvis man på en eller anden måde er blevet for syg til at arbejde. 

Men jeg er meget forundret over, at man kan være så psykisk udfordret (TS fortæller derudover ikke hvad der ligger til grund for flexjobbet, og det respekterer jeg), at man kun magter et job to timer om ugen, men sagtens kan få flere børn end dem man havde da skaden skete. 

Det er jo samfundet der giver tilskudet til flexjobbet, og i min optik skal der en hel del overskud til for at bringe endnu et barn til verden, hvis man i forvejen er helt nede i knæ psykisk eller fysisk. Det overskud burde man måske have brugt på at få det bedre, fremfor at sætte sig selv i en situation som er endnu mere energikrævende.

jeg ville personligt have en anden forståelse, hvis TS ikke havde børn i forvejen. For ønsket om at opleve børn forstår jeg fuldt ud! Men ikke når man allerede har børn, har psykiske udfordringer, måske noget fysisk og kun kan arbejde to timer om ugen.

så må det primære da være, at få det bedre og få det godt i de muligheder man nu en gang har.

Det er i min optik fair nok, at der bliver sat spørgsmålstegn ved om hvorvidt erstatningen bør udbetales.

Lige mine ord 

Jec er SÅ træt af at få skudt i skoene (på denne side) at jeg er er et ufølsomt monster blot fordi jeg tillader mig at udfordre folks beslutninger. 

Du rammer hovedet på sømmet! 

Abracadabra skriver:

Det lyder som om, at der måske er sket en fejl i sagsbehandlingen? Det må undersøges.

Derudover blev jeg faktisk ramt hårdt af programmet om fattige børn forleden på dr1, hvor et af børnene sagde, at når hun blev voksen ville hun gerne have flere penge og ikke så mange børn... Det er rimeligt nok at holde op med at få børn, når man psykisk og fysisk ikke længere evner at forsørge dem.

Du har ret. Børns vilkår ligger mig meget på sinde og jeg blev også ramt af den bemærkning - yderst tankevækkende....

Tak for den opbakning som er kommet og til i andre, tja ved ikke lige hvad jeg skal sige for jeres dømmende "blikke" er jo godt igang 

jeg har haft fysiske belastninger længe, hvilket har resulteret i at jeg har måtte give afkald på meget. Da vi tilvalgte var det den ting vi ikke ville give afkald på. Det har også kostet på det fysiske, min mand har været fantastisk, jeg klarer skam fint morrollen, men at finde det rigtige arbejde der imødekommer mine udfordringer er problematisk, man kan altså sagtens have udfordringer der forhindrer en arbejdsmæssigt men hvor man godt kan være en fantastisk mor alligevel, fordele og ulemper som ved så meget andet 

min bevilling af fleksjob er fast. 

Det det handler om er en forsikring jeg har haft gennem mange år og først for nyligt gjort opmærksom på at jeg var berettiget til at få. 

Psyken er kommet efter fødslen af vores yngste, heldigvis går det meget bedre og den mindste går i dagpleje, og er over 1 år. 

At der bliver dømt som der gør. Hvorfor dele, hvorfor ikke holde det for sig selv når det slet ikke er relevant for noget 

i ved ikke hvor stor en kamp jeg har haft med div ting i mit liv, hvad jeg kan og ikke kan, og muligheder. Muligheder bliver i øvrigt meget begrænset hvis man ikke har en udd. Og selv kurser kan jeg ikke få lov at tage. Så det er bla også med til at begrænse mig da de ufaglærte jobs er fysisk hårde og krævende, alle de funktioner jeg kan bestride er jeg ikke kvalificeret til ig kan ikke få de kvalifikationer, dette er af flere gange undersøgt og fagforening har været inde over. 

Så de af jer som bare vil dømme, hop venligst over 

EBK skriver:

Jeg er helt uenig i den måde du tolker blandt andet mine kommentarer på. 

Jeg mener ikke, at man som menneske ikke har nogen rettigheder eller værdi for samfundet, hvis man på en eller anden måde er blevet for syg til at arbejde. 

Men jeg er meget forundret over, at man kan være så psykisk udfordret (TS fortæller derudover ikke hvad der ligger til grund for flexjobbet, og det respekterer jeg), at man kun magter et job to timer om ugen, men sagtens kan få flere børn end dem man havde da skaden skete. 

Det er jo samfundet der giver tilskudet til flexjobbet, og i min optik skal der en hel del overskud til for at bringe endnu et barn til verden, hvis man i forvejen er helt nede i knæ psykisk eller fysisk. Det overskud burde man måske have brugt på at få det bedre, fremfor at sætte sig selv i en situation som er endnu mere energikrævende.

jeg ville personligt have en anden forståelse, hvis TS ikke havde børn i forvejen. For ønsket om at opleve børn forstår jeg fuldt ud! Men ikke når man allerede har børn, har psykiske udfordringer, måske noget fysisk og kun kan arbejde to timer om ugen.

så må det primære da være, at få det bedre og få det godt i de muligheder man nu en gang har.

Det er i min optik fair nok, at der bliver sat spørgsmålstegn ved om hvorvidt erstatningen bør udbetales.

Du går ud fra jeg er meget psykisk udfordret 

jeg har fået min flex af fysiske årsager og det psykiske var efter fødslen af min mindste og går meget bedre i øvrigt. Så det psykiske er ikke grundlag for at jeg har flex og havde flex inden dette overhovedet var inde i billedet. 

Hvilke ønsker og drømme vi hver især har er forskelligt. Jeg har givet afkald på meget men ikke vores drømme om børn. Der er også en far i billedet, og som også tager sin tørn. Et samarbejde. Jeg har et godt liv som det er, hvor der er plads til jeg kan tage hensyn og lytte til kroppen. 

Jeg afslog netop ideen om pension fordi jeg ønsker at arbejde og bidrage med det jeg kan. Mine børn ændrer ikke på hvordan jeg har det, kun positivt i forhold til psyken og de giver mit liv indhold og mening. 

At sidde udefra og gøre sig klog på andres livssituationer og valg er utrolig nemt. Du ved ikke hvorfor, hvordan eller hvorledes 

derfor må jeg vel godt synes det er frustrerende at skulle gøre en masse ekstra fordi de bla har taget fejl af jobcafe og en arbejdsprøvning osv  

Abracadabra skriver:

Det lyder som om, at der måske er sket en fejl i sagsbehandlingen? Det må undersøges.

Derudover blev jeg faktisk ramt hårdt af programmet om fattige børn forleden på dr1, hvor et af børnene sagde, at når hun blev voksen ville hun gerne have flere penge og ikke så mange børn... Det er rimeligt nok at holde op med at få børn, når man psykisk og fysisk ikke længere evner at forsørge dem.

Hvilken fejl i hvilken sagsbehandling tænker du på ? Dette her handler om en forsikring og en udbetaling af en forsikring pga varigt nedsat erhvervsevne 

det andet har så intet med noget at gøre, og her i huset har vi ikke fået nogle børn som vi ikke har kunnet forsørge, hverken fysisk eller psykisk eller på nogen andre måder. 

Anonym skriver:

Du går ud fra jeg er meget psykisk udfordret 

jeg har fået min flex af fysiske årsager og det psykiske var efter fødslen af min mindste og går meget bedre i øvrigt. Så det psykiske er ikke grundlag for at jeg har flex og havde flex inden dette overhovedet var inde i billedet. 

Hvilke ønsker og drømme vi hver især har er forskelligt. Jeg har givet afkald på meget men ikke vores drømme om børn. Der er også en far i billedet, og som også tager sin tørn. Et samarbejde. Jeg har et godt liv som det er, hvor der er plads til jeg kan tage hensyn og lytte til kroppen. 

Jeg afslog netop ideen om pension fordi jeg ønsker at arbejde og bidrage med det jeg kan. Mine børn ændrer ikke på hvordan jeg har det, kun positivt i forhold til psyken og de giver mit liv indhold og mening. 

At sidde udefra og gøre sig klog på andres livssituationer og valg er utrolig nemt. Du ved ikke hvorfor, hvordan eller hvorledes 

derfor må jeg vel godt synes det er frustrerende at skulle gøre en masse ekstra fordi de bla har taget fejl af jobcafe og en arbejdsprøvning osv  

Men hvis detkun er fysisk der er skyld i at du ikke kan mere end 2 timer pr uge forstår jeg godt forsikringen s begrundelse for afslag. 

Din krop må jo knap kunne holde sammen. Og alligevel har du kunnet være gravid Osv og du må jo vel i en eller anden form været alene hjemme med en baby under barsel. 

Jeg har selv 4 diskusprolaps slidgigt i hele ryggen og nu også i hænder . Og tager meget fast smertestillende medicin for at kunne klare mit arbejde og pension er aldrig blevet nævnt af nogen så du må jo være så ødelagt at jeg forstår godt der bliver sat spørgsmålstegn fra forsikringen. 

Prøv at tage et skridt væk og se på hele sagen med andre øjne. 

Ville du ikke undre dig over at en person med så dårlig fysik at hun kun kan klare 2 sølle timer om ugen kan klare at være gravid føde og være alene timevis med en baby/barn ?

Forsikringen ser ikke på ret til børn men udelukkende på hvor vidt din situation virker troværdig eller ej ned henblik på udbetaling. 

Carina:-) skriver:

Men hvis detkun er fysisk der er skyld i at du ikke kan mere end 2 timer pr uge forstår jeg godt forsikringen s begrundelse for afslag. 

Din krop må jo knap kunne holde sammen. Og alligevel har du kunnet være gravid Osv og du må jo vel i en eller anden form været alene hjemme med en baby under barsel. 

Jeg har selv 4 diskusprolaps slidgigt i hele ryggen og nu også i hænder . Og tager meget fast smertestillende medicin for at kunne klare mit arbejde og pension er aldrig blevet nævnt af nogen så du må jo være så ødelagt at jeg forstår godt der bliver sat spørgsmålstegn fra forsikringen. 

Prøv at tage et skridt væk og se på hele sagen med andre øjne. 

Ville du ikke undre dig over at en person med så dårlig fysik at hun kun kan klare 2 sølle timer om ugen kan klare at være gravid føde og være alene timevis med en baby/barn ?

Forsikringen ser ikke på ret til børn men udelukkende på hvor vidt din situation virker troværdig eller ej ned henblik på udbetaling. 

Man behøver altså ikk at være SÅ ødelagt som du beskriver for kun at kunne arbejde 2 timer om ugen eller få pension..