ErDuHerIkkeSnart skriver:
Kære TS
Behandlingen af din sag, samt enkelte kommentarer herinde, demonstrerer egentlig udemærket nutidens syn på ledige, og på menneskelig værdi.
Det "acceptable" menneske er det produktive mennesker og hendes værd (og rettigheder), kobles i stigende grad til hendes værdi på arbejdsmarkedet. Uden arbejdsevne: ingen værdi - ingen rettigheder. Med andre ord: Først når du har opfyldt dine samfundsmæssige forpligtelser på arbejdsmarkedet, har du ret til at bruge energi på noget som helst andet 
Jeg vil meget hellere ønske dig held og lykke med afklaringen af sin sag, og ønske for dig at du får mulighed for at bidrage det du magter og samtidig får frigivet overskud til at være en dejlig mor for alle de børn du ønsker dig - og som vi som samfund har brug for.
God weekend!
Jeg er helt uenig i den måde du tolker blandt andet mine kommentarer på.
Jeg mener ikke, at man som menneske ikke har nogen rettigheder eller værdi for samfundet, hvis man på en eller anden måde er blevet for syg til at arbejde.
Men jeg er meget forundret over, at man kan være så psykisk udfordret (TS fortæller derudover ikke hvad der ligger til grund for flexjobbet, og det respekterer jeg), at man kun magter et job to timer om ugen, men sagtens kan få flere børn end dem man havde da skaden skete.
Det er jo samfundet der giver tilskudet til flexjobbet, og i min optik skal der en hel del overskud til for at bringe endnu et barn til verden, hvis man i forvejen er helt nede i knæ psykisk eller fysisk. Det overskud burde man måske have brugt på at få det bedre, fremfor at sætte sig selv i en situation som er endnu mere energikrævende.
jeg ville personligt have en anden forståelse, hvis TS ikke havde børn i forvejen. For ønsket om at opleve børn forstår jeg fuldt ud! Men ikke når man allerede har børn, har psykiske udfordringer, måske noget fysisk og kun kan arbejde to timer om ugen.
så må det primære da være, at få det bedre og få det godt i de muligheder man nu en gang har.
Det er i min optik fair nok, at der bliver sat spørgsmålstegn ved om hvorvidt erstatningen bør udbetales.