Jeg fik fandme et afslag

alenemor42 skriver:

Hold da op .....

Hvad har et arbejde med det at få børn at gøre ?

Det er slet ikke sammenlignligt.

Så er man syg har man ikke ret til at få familie eller ?

 

Grunden til at jeg var så fræk at spørge at jeg ikke kan forstå at hvis hun syntes hun kun kan overkomme at arbejde 2 timer om ugen, hvordan kan hendes krop så klare en graviditet og fødsel, nu oplever vi det jo meget forskelligt, men en form for belastning tror jeg altså vi alle oplever.

Anonym skriver:

Og jeg kan ikke forstå du blander mine børn ind i det. Du ved ikke engang hvornår jeg har fået børn kontra hvornår jeg er bevilget fleksjob. Min mands rolle i familien, hvad jeg fejler eller andet. 

At jeg har børn har intet med noget at gøre. 

Jo, du har været på barsel imens din sag har kørt, derfor har du vel et lille barn der har brug for en mor.

SØS skriver:

Nu er der meeeeeeeget langt fra st arbejde 2-37 timer. Min undren handler ikke om, hvad man "har ret til" men om det jeg synes jeg beskriver ret klart i mit indlæg 

Ja der er meget langt, hvorfor en fleksjob bevilling på 2 timer, et andet antal timer, for ikke att ale om førtidspension først gives efter en lang proces.

At jeg så nævner de 37, så er det jo fordi, det er det antal timer som et 'normalt' arbejde er på herhjemme. Nu har jeg så tolket - måske forkert - på din undren, at du finder det uforligneligt med fleks på 2 timer og baby/barn/børn, eller at du ikke ville vælge at få børn, hvis det var dig med et fleks på 2 timer (vi lader her helt ud af betragtning, hvornår disse børn er kommet til, og børnenes far).

Hvis jeg har tolket din undren ret, hvornår er det så 'ok' at få/have børn, hvor mange timer skal man kunne arbejde?

Og for god ordens skyld så fastslår lovgivningen på området, at man som syg også har ret til et overskud; heraf min brug af ordet 'ret'

Troldemommi skriver:

Grunden til at jeg var så fræk at spørge at jeg ikke kan forstå at hvis hun syntes hun kun kan overkomme at arbejde 2 timer om ugen, hvordan kan hendes krop så klare en graviditet og fødsel, nu oplever vi det jo meget forskelligt, men en form for belastning tror jeg altså vi alle oplever.

Nu er det vel ikke altid kroppen, der nedsætter ens arbejdsevne? Jeg synes også, to timer er uendeligt lidt, men jeg bryder mig ikke om et "livstidsregnestykke", hvor man kun må få børn, hvis man kan yde x antal timer på arbejdsmarkedet. Hvor man skal bruge alt, hvad man har, på arbejdslivet og kun kan tillade sig at have et familieliv, hvis der er noget tilbage at tage af, når jobbet/samfundet har fået sin bid af kagen. Og graviditet og fødsel er immervæk éngangs-belastninger i en afmålt periode. 

Jeg frygter et samfund, hvor et værdigt liv, et liv med familie, kun tildeles dem, der leverer på arbejdsmarkedet, og hvor kronisk syge ikke blot er udelukket fra et arbejdsliv, men også fra det liv, de fleste af os ønsker, med børn. 

TLO skriver:

Ja der er meget langt, hvorfor en fleksjob bevilling på 2 timer, et andet antal timer, for ikke att ale om førtidspension først gives efter en lang proces.

At jeg så nævner de 37, så er det jo fordi, det er det antal timer som et 'normalt' arbejde er på herhjemme. Nu har jeg så tolket - måske forkert - på din undren, at du finder det uforligneligt med fleks på 2 timer og baby/barn/børn, eller at du ikke ville vælge at få børn, hvis det var dig med et fleks på 2 timer (vi lader her helt ud af betragtning, hvornår disse børn er kommet til, og børnenes far).

Hvis jeg har tolket din undren ret, hvornår er det så 'ok' at få/have børn, hvor mange timer skal man kunne arbejde?

Og for god ordens skyld så fastslår lovgivningen på området, at man som syg også har ret til et overskud; heraf min brug af ordet 'ret'

Hovsa det glippede det sidste

Lovgivningen fastslår, at man har ret til et liv udover arbejde, og til et liv hører for langt de fleste børn

Mor og meget mere skriver:

Nu er det vel ikke altid kroppen, der nedsætter ens arbejdsevne? Jeg synes også, to timer er uendeligt lidt, men jeg bryder mig ikke om et "livstidsregnestykke", hvor man kun må få børn, hvis man kan yde x antal timer på arbejdsmarkedet. Hvor man skal bruge alt, hvad man har, på arbejdslivet og kun kan tillade sig at have et familieliv, hvis der er noget tilbage at tage af, når jobbet/samfundet har fået sin bid af kagen. Og graviditet og fødsel er immervæk éngangs-belastninger i en afmålt periode. 

Jeg frygter et samfund, hvor et værdigt liv, et liv med familie, kun tildeles dem, der leverer på arbejdsmarkedet, og hvor kronisk syge ikke blot er udelukket fra et arbejdsliv, men også fra det liv, de fleste af os ønsker, med børn. 

Jeg er enig med dig, jeg tænker bare på hvem der passer babyen, hvis hun selv kan det, kan jeg altså godt forstå der bliver sat spørgsmålstegn ved hendes arbejdsevne 

Troldemommi skriver:

Jeg er enig med dig, jeg tænker bare på hvem der passer babyen, hvis hun selv kan det, kan jeg altså godt forstå der bliver sat spørgsmålstegn ved hendes arbejdsevne 

Det var netop også min tanke. 

Hvis man i forvejen har børn, og der så sker et eller andet i ens tilværelse som gør, at man skal have flexjob 2 timer om ugen, men samtidig godt magter at få et barn mere, holde barsel og være på konstant med babyen, så kan jeg godt forstå at din forsikring tolker som de gør.

Hvis jeg havde barn/børn, og blev ramt af sygdom eller en ulykke, som gjorde at jeg skulle på så nedsat tid, så ville jeg nok prioritere familien som den var, og bruge den øvrige energi på flexjobbet.

jeg synes det er super, at din holdning er, at du forsat vil være tilknyttet jobmarkedet, men det kan vel også godt forventes at du skal det, når du godt kan magte flere børn. 

Jeg mener ikke det er en menneskeret at få børn, og jeg kommenterer heller ikke på din forældreevne, for du er garanteret en fantastisk mor. Jeg er bare forundret over, at du har energien til at være fuldtidsmor, men samtidig kun kan arbejde to timer.

Jeg synes ikke det er logisk.

Anonym skriver:

Jeg er et sted vred. Jeg fik sgu et afslag  

Vi har søgt om erstatning ved forsikringen. Da jeg kunne få et engangsbeløb ved tab af erhvervsevne (2/3 eller mere) 

for et par år siden fik jeg bevilget fleksjob, på 4 timer pr uge (inden de nye regler kom) senere efter et par prøvninger fik jeg fastslået min arbejdsevne til 2 timer pr uge 

jeg har så været på barsel derefter ramlede tingene paykisk og jeg er derfor nu også i udredning psykisk. 

De har afvist at give mig erstatning da jeg har været på barsel, og at jeg ikke er færdigudredt ved psyk og derfor ikke vil fastslå min endelige arbejdsevne (hvilket jo er fastslået for længst og aldrig kommer over de 12 timer som kræves for at jeg stadig har 2/3 erhvervsevne, hvad jeg har regnet ud til) 

derudover er jeg afvist fordi jeg går i jobcafe ( det er jobkursus hvor jeg skal søge arbejde dvs igen er min arbejdsevne fastslået og er meldt jobklar på de 2 timer pr uge) de har så uden at undersøge det/læse ordentligt i min journal taget det som en arbejdsprøvning 

nu skal jeg så se om jeg kan få skaffet papirer hvor min arbejdsevne står direkte sort på hvidt og at jeg er fleksjobbevilget. Jeg har kæmpet for at få mit fleksjob og det er ikke noget man bare får, især ikke nede på mit timetal. Kæmper for at finde et arbejde og en ting er hvis jeg ikke opfyldte betingelserne, men deres undskyldninger er så langt ude. Er godt nok vred da jeg i mange år har betalt til forsikringen som udelukkende omhandler et engangsbeløb ved tab af erhvervsevne (kan kun modtages 1 gang) og et beløb i tilfælde af død 

føler mig godt nok snydt og endnu mere trels at modtage en fredag eftermiddag 

Jeg har ikke et svar til dig TS men håber du finder de fornødne papirere der kan hjælpe dig på vej. 

Er mere forundret (endnu engang ) over svar i tråde som disse. 

Jeg kan slet ikke forstå at andre kan sidde og dømme sådan uden at vide konkret hvad der sker.

Et flexjob fungerer ikke sådan at man skalm ruge alle de kræfter man har på at arbejde for så at komme hjem og være ubrugelig. Det er til for at man kan få en hverdag til at fungere. Og undskyld mig men at skrive mellem linjerne at man bare kunne fravælge det barn er bare ikke i orden, og det har INTET med sagen at gøre. 

En erstatning er berettiget hvis en arbejdsplads eller andet har været skyld i at ens ydeevne er blevet gevaldigt nedsat. 

Ts jeg håber din sag kommer til at gå godt igennem. Desværre kan jeg af erfaring sige det kommer til at blive en lang kamp der kommer til at tage det bedste af dig imens det står på. Jeg håber virkelig du har en god støtte i dine venner og familie 

Kære TS

Behandlingen af din sag, samt enkelte kommentarer herinde, demonstrerer egentlig udemærket nutidens syn på ledige, og på menneskelig værdi.

Det "acceptable" menneske er det produktive mennesker og hendes værd (og rettigheder), kobles i stigende grad til hendes værdi på arbejdsmarkedet. Uden arbejdsevne: ingen værdi - ingen rettigheder. Med andre ord: Først når du har opfyldt dine samfundsmæssige forpligtelser på arbejdsmarkedet, har du ret til at bruge energi på noget som helst andet

Jeg vil meget hellere ønske dig held og lykke med afklaringen af sin sag, og ønske for dig at du får mulighed for at bidrage det du magter og samtidig får frigivet overskud til at være en dejlig mor for alle de børn du ønsker dig - og som vi som samfund har brug for.

God weekend!