Så skete det...

Abracadabra skriver:

Meget enig.

Derudover er det da en smule usædvanligt, at en pige på 22 allerede har prøvet at få barnet i 4 år med en TIDLIGERE kæreste (PB er således startet i 16-17 års alderen). Hun fortæller også, at hun 'finder de forkerte kærester' og nu skal der bringes et barn ind i et on-and-off forhold, som er en 8. klasses elev værdig. Og nogle roser hende for den 'modne' beslutning at beholde graviditeten! Der er intet i denne historie, der tyder på den mindste form for modenhed!!

Jeg er så enig! Må indrømme at jeg gang op gang rystes over den måde folk "behandler" det at sætte et barn til verden og valget af faren på! 

Abracadabra skriver:

Meget enig.

Derudover er det da en smule usædvanligt, at en pige på 22 allerede har prøvet at få barnet i 4 år med en TIDLIGERE kæreste (PB er således startet i 16-17 års alderen). Hun fortæller også, at hun 'finder de forkerte kærester' og nu skal der bringes et barn ind i et on-and-off forhold, som er en 8. klasses elev værdig. Og nogle roser hende for den 'modne' beslutning at beholde graviditeten! Der er intet i denne historie, der tyder på den mindste form for modenhed!!

Kan kun erklære mig enig, må indrømme at jeg også fik ondt i maven på vegne af den baby der skal bringes ind i sådan et cirkus... Nu ved ts jo så at hun kan blive gravid,(endda med prævention) så behøves ikke at være hendes eneste chance for en familie 

Abracadabra skriver:

Meget enig.

Derudover er det da en smule usædvanligt, at en pige på 22 allerede har prøvet at få barnet i 4 år med en TIDLIGERE kæreste (PB er således startet i 16-17 års alderen). Hun fortæller også, at hun 'finder de forkerte kærester' og nu skal der bringes et barn ind i et on-and-off forhold, som er en 8. klasses elev værdig. Og nogle roser hende for den 'modne' beslutning at beholde graviditeten! Der er intet i denne historie, der tyder på den mindste form for modenhed!!

Det undrede også mig og ser det også som tegn på umodenhed. Har også svært at forstå at ts for første gang var rigtig forelsket, men trods alt forsøgt at få barn med en tidligere kæreste i 4 år. Der er mange faktorer det tyder på rod, kaos og umodenhed.  

mit råd til dig ts: 

det kan sagtens have været din ekskæreste som har en lav sædkvalitet. Du har nu fundet ud af at du godt kan blive gravid - så tag ikke beslutningen ud fra "det er sidste chance" for at få et barn. Du er ung og har masser af tid. Brug noget tid på at lære dig selv at kende, bl.a. hvorfor du vælger de forkerte mænd? 

tænk rigtig grundigt over hvem du vælger at få barn med og hvem du vælger skal være far til dit barn. Lige nu er der ikke noget der tyder på at denne mand vil leve op til rollen som far. Han vil altid have ret til samvær. Omvendt hvis far ikke vil se sit barn, vil barnet vokse op med en følelse af at være uønsket af far - det sætter sine spor. 

Du er ung - ville det ikke være dejligt hvis du fandt en god mand som ville det samme som dig. Det kan du få - for du er sikkert en skøn ung kvinde som fortjener en skøn mand at dele glæderne med. 

mor:) skriver:

Er det så også modent at en pige på 16 bliver gravid og fuldføre gravidteten? Vil du råde alle, uanset alder og livsomstændigheder, at fuldføre en graviditet? 

Det er da overhovedet ikke det at det handler om lige i denne her tråd. 

Jeg snakker om modenhed af tråd starters handling/beslutning lige nu. 

Det er hendes situation jeg fokuserer på at snakke om nu.

Jeg kan ikke se hvad i pokker det skal have med en 16årig at Gøre. 

EnGodMor skriver:

Det er da overhovedet ikke det at det handler om lige i denne her tråd. 

Jeg snakker om modenhed af tråd starters handling/beslutning lige nu. 

Det er hendes situation jeg fokuserer på at snakke om nu.

Jeg kan ikke se hvad i pokker det skal have med en 16årig at Gøre. 

 

Og det er netop trådstarters beslutninger lige her og nu, som virker håbløst umodne - men som du roser hende for! 

Alene det at fravælge en abort er IKKE et udtryk for modenhed - måske i virkeligheden det modsatte! Måske er det et udtryk for total manglende selvindsigt og realistisk tankegang, det ser umiddelbart mere sådan ud (uden at jeg ved mere, end hvad TS selv skriver).

Men du roser hende?

Umiddelbart kræver det mere modenhed at få en abort end at lade stå til.

EnGodMor skriver:

Det er da overhovedet ikke det at det handler om lige i denne her tråd. 

Jeg snakker om modenhed af tråd starters handling/beslutning lige nu. 

Det er hendes situation jeg fokuserer på at snakke om nu.

Jeg kan ikke se hvad i pokker det skal have med en 16årig at Gøre. 

 

Og i øvrigt ser det også ud til, at TS planlagde at blive mor som 16-17 årig, så sammenligningen er ikke hel skæv.

EnGodMor skriver:

Det er da overhovedet ikke det at det handler om lige i denne her tråd. 

Jeg snakker om modenhed af tråd starters handling/beslutning lige nu. 

Det er hendes situation jeg fokuserer på at snakke om nu.

Jeg kan ikke se hvad i pokker det skal have med en 16årig at Gøre. 

 

Men det er ts's situation der netop gør at jeg tænker, her er tale om et umodent par, som havde et teenage lignende forhold. Der er for meget kaos. Desuden ser det ud til at ts ikkd helt kender manden, som hun troede. Så det er noget af et sats at få et barn som er uønsket af far og med en mand som man egentlig ikke rigtig kender. Hun eer ved at finde ud af at manden faktisk er ubehagelig. 

Nej - jeg ville ikke sætte er barn i verden under disse omstændigheder. Jeg ville tænke mig godt om hvad jeg kan være bekendt at byde et barn - også selvom jeg vil kunne give barnet kærlighed. 

Jer der snakker om abort: Hvis i havde stået i Ts situation og det muligvis kan være den eneste chance for at hun nogensinde får et barn naturligt/overhovedet... 

Havde i så stadig valgt det fra? 

Camellia skriver:

Jer der snakker om abort: Hvis i havde stået i Ts situation og det muligvis kan være den eneste chance for at hun nogensinde får et barn naturligt/overhovedet... 

Havde i så stadig valgt det fra? 

Argumentet "den eneste chance for at få et barn", bør aldrig nogensinde være et argument for at sætte børn i verden. Man er nødt til at se det i et større perspektiv. Hvis barnet bliver valgt fra af sin far, får barnet måske (højst sandsynligt)en krise i sit liv, både identitetskrise, men også det at skulle kæmpe med "hvorfor elsker min far mig ikke". Skal moderen så kunne forsvare at det vidste hun egentlig godt, men det her var hendes eneste chance for at få opfyldt hendes eget behov?

Og ja en abort er rigtig svær og det skal det også være - man bliver jo konfronteret med en masse.  

Men ts skal vurdere barnets tarv over alt andet! Også det faktum at hvis faderen ender med at være et uhyre, der bruger 18 år på at slæbe hende i statsforvaltningen og retten, kan man så være den mor man ønsker? Hvilket liv blive det for barnet? 

Camellia skriver:

Jer der snakker om abort: Hvis i havde stået i Ts situation og det muligvis kan være den eneste chance for at hun nogensinde får et barn naturligt/overhovedet... 

Havde i så stadig valgt det fra? 

Nu siger jeg noget forbudt sikkert. Men børn er ikke alt. Det er "desværre" en menneskeret at reproducere sig. 

Ja om det så var min eneste chance havde jeg simpelthen ikke fået det med en der var på grænsen til psykisk syg! 

Hvad er det for en kujon agtigt holdning at lade stå til? Barnet skal håndtere den her far hver evig eneste dag? Samværd, fødselsdage, jul osv osv! Det er ikke holdbart.