Ja undskyld.. Men jeg har virkelig brug for at komme ud med nogle tanker.. Jeg er virkelig svag, hvad omhandler at skulle "miste" personer. Og nu skete det, jeg har kæmpet for, der ikke måtte ske 

Mig og min kæreste ( nu ekskæreste ) har kæmpet længe for at få det til at fungere, vi har før været bange for at miste hinanden, hvor vi blev dybt ulykkelige, hvis der opstod noget. Vi har været tæt på at gå fra hinanden to gange før, hvor vi fandt ud af, vi ikke kunne undvære hinanden. Jeg fandt så ud af for 2 uger siden, jeg var gravid, og det var en dag, hvor jeg var i skidt humør. Vi var glade ved lægen, men jeg kunne mærke, at jeg havde svært ved at holde smilebåndet oppe senere, dog ikke pga graviditet. Efter et par dage valgte vi så, at vi nok ikke kunne være sammen. Min eks mente, at alting var min skyld, og ja, jeg havde en svær uge, og jeg var måske ikke helt nem. Men vi fandt ud af det. Men nu.. Her den anden dag da han valgte efter flere dage ikke at have været hjemme i en hel dag flere dage i træk, og han så valgte at smutte over og besøge en midt om natten, der skrev jeg til ham, at jeg havde brug for, han var mere ved mig, fordi jeg har døjet meget med ondt i maven og ryg. Til sidst sagde jeg, at jeg ikke vidste, om jeg kunne blive i det, og hvis vi skulle finde ud af det fælles, så skulle der klare retningslinjer indover ( fordi der er nogle ting, han har lidt svært ved ), der ville han pludselig ikke mere, og sagde, at han ville komme og hente nogle vigtige ting også ville han tage hjem til sin lillebror. Så kom han tilbage, og jeg prøvede at få ham til at blive, så vi kunne snakke, men han valgte at flippe ud og skride. Dagen efter hentede han sine ting, og nu vil han ikke længere snakke med mig. Han praler stolt med, han nu er single og alt muligt, og jeg sidder med en tom følelse indeni.. Jeg har grædt og grædt de sidste par dage, og han holder fast i, at jeg IKKE skal kontakte ham igen, jeg er nu også i tvivl om hvad jeg gør med baby, for har jo de sidste to uger gået og været glad for, jeg skulle være mor, eftersom jeg faktisk havde fået at vide, at jeg skulle være rigtig heldig, hvis det skulle ske.( Mig og min forhenværende kæreste prøvede i 4 år, men uden held ). Jeg kan ikke hænge sammen. Og endelig fandt jeg "modet" til at virke ligeglad med ham og alt det hele.. Indtil jeg skriver til en gammel veninde, som min eks er skyld i, jeg ikke snakker med mere, hvor jeg får smidt i hovedet af hende, at jeg ikke længere skal kontakte hende, og at jeg er en kælling ( jeps. hun er 21 ). Det er utrolig hårdt at de to personer, der betød mest samme dag siger, jeg aldrig skal kontakte dem igen. Og jeg havde bare virkelig brug for at komme ud med det et sted. Specielt fordi jeg er gravid, og jeg er totalt lost nu.. 


tak fordi hvis I har valgt at læse den her lange og "kedelige" indlæg. Men aner ikke, hvad jeg skal stille op.
Håber ikke på alt for mange "negative kommentar", da jeg er rigtig sårbar lige nu. 
Det er rigtig, rigtig vigtigt at du bruger en masse tid og energi på at tænke over hvilket liv du og din baby kommer til at få fremover. Jeg aner intet om din arbejdsmæssige og økonomiske situation, hvor meget familie du har til at hjælpe til o.s.v., og det er klart at disse faktorer er vigtige.
Men det aller vigtigste er, at du tænker over om denne mand bliver en god far for dit barn.
Uanset hvordan han vælger at reagere (og undskyld, men han lyder ikke som en specielt fed fyr), så vil du hænge på den her mand resten af dit liv. Mest i barnets første 18 år, hvor han kan trække dig i statsforvaltningen, eller i retten, nægte at se barnet, kræve at se barnet, skide på aftaler, skabe splid mellem dig og barnet, insistere på at have barnet halvdelen af tiden, skabe problemer ift. rejser og skolevalg og økonomi og you name it. Eller han kan forsvinde ud af barnets liv og give barnet et livslangt lavt selvværd og følelse af at blive fravalgt. Og så videre. Og efter de første 18 år vil han stadig være der, til fødselsdage, til børnebørnenes fødselsdage, o.s.v.
Er alt det her noget du har lyst til at have i dit liv? Tænk over det. For hvis du vælger at få barnet, er du OG dit barn stuck med den her mand resten. af. jeres. liv.
Hvad er grunden til at du har svært ved at få børn? Hvor gammel er du?