Så skete det...

I SKAL jo samarbejde meget fremover, HVIS denne meget tidlige graviditet skal blive til et barn, og sådan som du beskriver både dig, ham og jeres forhold, lyder det så ustabilt og så umoden, at en abort ville være et udmærket valg.

Hvem skal være dit netværk fremover? Hvad med arbejde og bolig? 

bette94 skriver:

Ja undskyld.. Men jeg har virkelig brug for at komme ud med nogle tanker.. Jeg er virkelig svag, hvad omhandler at skulle "miste" personer. Og nu skete det, jeg har kæmpet for, der ikke måtte ske 
Mig og min kæreste ( nu ekskæreste ) har kæmpet længe for at få det til at fungere, vi har før været bange for at miste hinanden, hvor vi blev dybt ulykkelige, hvis der opstod noget. Vi har været tæt på at gå fra hinanden to gange før, hvor vi fandt ud af, vi ikke kunne undvære hinanden. Jeg fandt så ud af for 2 uger siden, jeg var gravid, og det var en dag, hvor jeg var i skidt humør. Vi var glade ved lægen, men jeg kunne mærke, at jeg havde svært ved at holde smilebåndet oppe senere, dog ikke pga graviditet. Efter et par dage valgte vi så, at vi nok ikke kunne være sammen. Min eks mente, at alting var min skyld, og ja, jeg havde en svær uge, og jeg var måske ikke helt nem. Men vi fandt ud af det. Men nu.. Her den anden dag da han valgte efter flere dage ikke at have været hjemme i en hel dag flere dage i træk, og han så valgte at smutte over og besøge en midt om natten, der skrev jeg til ham, at jeg havde brug for, han var mere ved mig, fordi jeg har døjet meget med ondt i maven og ryg. Til sidst sagde jeg, at jeg ikke vidste, om jeg kunne blive i det, og hvis vi skulle finde ud af det fælles, så skulle der klare retningslinjer indover ( fordi der er nogle ting, han har lidt svært ved ), der ville han pludselig ikke mere, og sagde, at han ville komme og hente nogle vigtige ting også ville han tage hjem til sin lillebror. Så kom han tilbage, og jeg prøvede at få ham til at blive, så vi kunne snakke, men han valgte at flippe ud og skride. Dagen efter hentede han sine ting, og nu vil han ikke længere snakke med mig. Han praler stolt med, han nu er single og alt muligt, og jeg sidder med en tom følelse indeni.. Jeg har grædt og grædt de sidste par dage, og han holder fast i, at jeg IKKE skal kontakte ham igen, jeg er nu også i tvivl om hvad jeg gør med baby, for har jo de sidste to uger gået og været glad for, jeg skulle være mor, eftersom jeg faktisk havde fået at vide, at jeg skulle være rigtig heldig, hvis det skulle ske.( Mig og min forhenværende kæreste prøvede i 4 år, men uden held ). Jeg kan ikke hænge sammen. Og endelig fandt jeg "modet" til at virke ligeglad med ham og alt det hele.. Indtil jeg skriver til en gammel veninde, som min eks er skyld i, jeg ikke snakker med mere, hvor jeg får smidt i hovedet af hende, at jeg ikke længere skal kontakte hende, og at jeg er en kælling ( jeps. hun er 21 ). Det er utrolig hårdt at de to personer, der betød mest samme dag siger, jeg aldrig skal kontakte dem igen. Og jeg havde bare virkelig brug for at komme ud med det et sted. Specielt fordi jeg er gravid, og jeg er totalt lost nu.. 
tak fordi hvis I har valgt at læse den her lange og "kedelige" indlæg. Men aner ikke, hvad jeg skal stille op. 
Håber ikke på alt for mange "negative kommentar", da jeg er rigtig sårbar lige nu. 

Hvis du har brug for nogle at snakke med, skal du være velkommen til at skrive.. ved hvor hårdt det er at miste det man elskee mest

EnGodMor skriver:

Jeg syntes ikke tråd starter er umoden, hun nævner jo selv, at hun måske vil beholde barnet, hvilket jeg syntes er meget modent, at man kan tage varer for den handling der er sket under sex med to mennesker. 

Derimod er hendes x umoden, det er enormt barnligt at sige "du skal aldrig kontakte mig igen" Kæft en slatten mand.

Men tissetrolden kunne han ikke styrer, for derefter at være voksen nok til at tage hans del af hans ansvar. 

 hurra for at ts  er moden nok til at handle på det der er blevet ud af deres sex. Jeg er sikker på hun tager det rette valg for hende og det ufødte barn.

 

Det er nemlig det! Jeg har forsøgt at skabe en dialog med faderen omkring dette. Det er ham, der jo har valgt at være "umoden" og sige, han ikke vil have noget med dette barn at gøre, fordi vi ikke længere er sammen. Det er umodent i mine øjne! Jeg har aldrig ytret, han ikke måtte have noget med barnet at gøre, da det bedste er, at et barn har et godt forhold til far og mor. Jeg er glad for, du forstår formålet med teksten! Tusind tak! Stort kram til dig! 

Debatpigen. skriver:

Hvis du har brug for nogle at snakke med, skal du være velkommen til at skrive.. ved hvor hårdt det er at miste det man elskee mest

Det er jeg virkelig glad for! Tusind tak! 

Hvis far virkelig ikke ønsker at have noget med barnet fremover, jamen, så kan du jo sådan set gøre hvad du vil. Men som en anden nævnte, du er nødt til at tænke på at hvis han vil, så skal i i hvert fald samarbejde og snakke jævnligt i de næste 18 år. Så i er simpelthen nødt til at få tingene løst som voksne mennesker. At han ikke ønsker kontakt til dig kan sagtens være sagt i kampens hede og frustration. Vent og se hvad der sker. Det er alt for tidligt og en dårlig idé at beslutte sig for, at han så bare skal lukkes ude af babys liv - du er nødt til at have med i overvejelserne at hvis han vil have noget med barnet at gøre, så er det sådan det er. Og så er i bare nødt til at kunne holde hinanden ud. 

Jeg kan godt forstå, at det er svært at stå med, når du har så svært ved at blive gravid. Men selvom det er hårdt, så ville jeg overveje om barnet var tjent med de her tumulte omstændigher omkring mor og far. Hvis i ikke kan få det til at fungere, ville jeg personligt stærkt overveje abort. Der er ingen der kan tvinge dig til noget og det ene er ikke mere rigtigt end det andet, men det ville alligevel være fornuftigt at overveje om at fuldføre denne graviditet er det rigtige - både for barnet men også for dine rodede omstændigheder, i hvert fald som tingene tegner lige nu. 

bette94 skriver:

Det er nemlig det! Jeg har forsøgt at skabe en dialog med faderen omkring dette. Det er ham, der jo har valgt at være "umoden" og sige, han ikke vil have noget med dette barn at gøre, fordi vi ikke længere er sammen. Det er umodent i mine øjne! Jeg har aldrig ytret, han ikke måtte have noget med barnet at gøre, da det bedste er, at et barn har et godt forhold til far og mor. Jeg er glad for, du forstår formålet med teksten! Tusind tak! Stort kram til dig! 

Folk er hurtigt til at nedgøre men syntes nu ret skal være ret.

Kan næsten ikke holde ud, at et lille barn skal fødes ind i det rod . Håber I får styr på situationen inden. Var det mig, havde jeg valgt en abort.

EnGodMor skriver:

Jeg syntes ikke tråd starter er umoden, hun nævner jo selv, at hun måske vil beholde barnet, hvilket jeg syntes er meget modent, at man kan tage varer for den handling der er sket under sex med to mennesker. 

Derimod er hendes x umoden, det er enormt barnligt at sige "du skal aldrig kontakte mig igen" Kæft en slatten mand.

Men tissetrolden kunne han ikke styrer, for derefter at være voksen nok til at tage hans del af hans ansvar. 

 hurra for at ts  er moden nok til at handle på det der er blevet ud af deres sex. Jeg er sikker på hun tager det rette valg for hende og det ufødte barn.

 

Nu er det vel ikke pr. definition et tegn på modenhed at tilvælge en uplanlagt graviditet - eller et tegn på det modsatte at vælge en abort?

Det reelt modne i en sådan situation er vel, at foretage en vurdering af de vilkår under hvilke et eventuelt barn vil blive født - og så forholde sig kritisk til om disse vilkår er tilstrækkelige?

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Nu er det vel ikke pr. definition et tegn på modenhed at tilvælge en uplanlagt graviditet - eller et tegn på det modsatte at vælge en abort?

Det reelt modne i en sådan situation er vel, at foretage en vurdering af de vilkår under hvilke et eventuelt barn vil blive født - og så forholde sig kritisk til om disse vilkår er tilstrækkelige?

Jeg finder det modent, at man kan tage varer for sine handlinger, og ikke bare gå fra det hele.

EnGodMor skriver:

Jeg finder det modent, at man kan tage varer for sine handlinger, og ikke bare gå fra det hele.

Kan det ikke ligeså godt være manglende selvindsigt og realisme? Ikke nødvendigvis i den konkrete sag - men sådan generelt? 

At "tage ansvar" betyder vel at man forsøger at rette bedst muligt op på de fejl, man nu har begået? Fremfor at insistere på at lade fejlen få alvorlige konsekvenser?

Hvis man følger logikken om, at det ansvarlige altid er at få barnet - fordi man "selv var udenom at lave det" - så gælder det også den 14-årige, den hjemløse, hende i det voldelige forhold, osv? Eller...?

Jeg spørger fordi jeg finder det lidt gammeldags og forsimplet at insistere på, at én fejl (en uønsket graviditet) bedst lader sig korrigere ved at lave endnu en fejl (et uønsket barn)... Det er jo egentlig ikke særlig logisk?