Så skete det...

Ja undskyld.. Men jeg har virkelig brug for at komme ud med nogle tanker.. Jeg er virkelig svag, hvad omhandler at skulle "miste" personer. Og nu skete det, jeg har kæmpet for, der ikke måtte ske 
Mig og min kæreste ( nu ekskæreste ) har kæmpet længe for at få det til at fungere, vi har før været bange for at miste hinanden, hvor vi blev dybt ulykkelige, hvis der opstod noget. Vi har været tæt på at gå fra hinanden to gange før, hvor vi fandt ud af, vi ikke kunne undvære hinanden. Jeg fandt så ud af for 2 uger siden, jeg var gravid, og det var en dag, hvor jeg var i skidt humør. Vi var glade ved lægen, men jeg kunne mærke, at jeg havde svært ved at holde smilebåndet oppe senere, dog ikke pga graviditet. Efter et par dage valgte vi så, at vi nok ikke kunne være sammen. Min eks mente, at alting var min skyld, og ja, jeg havde en svær uge, og jeg var måske ikke helt nem. Men vi fandt ud af det. Men nu.. Her den anden dag da han valgte efter flere dage ikke at have været hjemme i en hel dag flere dage i træk, og han så valgte at smutte over og besøge en midt om natten, der skrev jeg til ham, at jeg havde brug for, han var mere ved mig, fordi jeg har døjet meget med ondt i maven og ryg. Til sidst sagde jeg, at jeg ikke vidste, om jeg kunne blive i det, og hvis vi skulle finde ud af det fælles, så skulle der klare retningslinjer indover ( fordi der er nogle ting, han har lidt svært ved ), der ville han pludselig ikke mere, og sagde, at han ville komme og hente nogle vigtige ting også ville han tage hjem til sin lillebror. Så kom han tilbage, og jeg prøvede at få ham til at blive, så vi kunne snakke, men han valgte at flippe ud og skride. Dagen efter hentede han sine ting, og nu vil han ikke længere snakke med mig. Han praler stolt med, han nu er single og alt muligt, og jeg sidder med en tom følelse indeni.. Jeg har grædt og grædt de sidste par dage, og han holder fast i, at jeg IKKE skal kontakte ham igen, jeg er nu også i tvivl om hvad jeg gør med baby, for har jo de sidste to uger gået og været glad for, jeg skulle være mor, eftersom jeg faktisk havde fået at vide, at jeg skulle være rigtig heldig, hvis det skulle ske.( Mig og min forhenværende kæreste prøvede i 4 år, men uden held ). Jeg kan ikke hænge sammen. Og endelig fandt jeg "modet" til at virke ligeglad med ham og alt det hele.. Indtil jeg skriver til en gammel veninde, som min eks er skyld i, jeg ikke snakker med mere, hvor jeg får smidt i hovedet af hende, at jeg ikke længere skal kontakte hende, og at jeg er en kælling ( jeps. hun er 21 ). Det er utrolig hårdt at de to personer, der betød mest samme dag siger, jeg aldrig skal kontakte dem igen. Og jeg havde bare virkelig brug for at komme ud med det et sted. Specielt fordi jeg er gravid, og jeg er totalt lost nu.. 
tak fordi hvis I har valgt at læse den her lange og "kedelige" indlæg. Men aner ikke, hvad jeg skal stille op. 
Håber ikke på alt for mange "negative kommentar", da jeg er rigtig sårbar lige nu. 

bette94 skriver:

Ja undskyld.. Men jeg har virkelig brug for at komme ud med nogle tanker.. Jeg er virkelig svag, hvad omhandler at skulle "miste" personer. Og nu skete det, jeg har kæmpet for, der ikke måtte ske 
Mig og min kæreste ( nu ekskæreste ) har kæmpet længe for at få det til at fungere, vi har før været bange for at miste hinanden, hvor vi blev dybt ulykkelige, hvis der opstod noget. Vi har været tæt på at gå fra hinanden to gange før, hvor vi fandt ud af, vi ikke kunne undvære hinanden. Jeg fandt så ud af for 2 uger siden, jeg var gravid, og det var en dag, hvor jeg var i skidt humør. Vi var glade ved lægen, men jeg kunne mærke, at jeg havde svært ved at holde smilebåndet oppe senere, dog ikke pga graviditet. Efter et par dage valgte vi så, at vi nok ikke kunne være sammen. Min eks mente, at alting var min skyld, og ja, jeg havde en svær uge, og jeg var måske ikke helt nem. Men vi fandt ud af det. Men nu.. Her den anden dag da han valgte efter flere dage ikke at have været hjemme i en hel dag flere dage i træk, og han så valgte at smutte over og besøge en midt om natten, der skrev jeg til ham, at jeg havde brug for, han var mere ved mig, fordi jeg har døjet meget med ondt i maven og ryg. Til sidst sagde jeg, at jeg ikke vidste, om jeg kunne blive i det, og hvis vi skulle finde ud af det fælles, så skulle der klare retningslinjer indover ( fordi der er nogle ting, han har lidt svært ved ), der ville han pludselig ikke mere, og sagde, at han ville komme og hente nogle vigtige ting også ville han tage hjem til sin lillebror. Så kom han tilbage, og jeg prøvede at få ham til at blive, så vi kunne snakke, men han valgte at flippe ud og skride. Dagen efter hentede han sine ting, og nu vil han ikke længere snakke med mig. Han praler stolt med, han nu er single og alt muligt, og jeg sidder med en tom følelse indeni.. Jeg har grædt og grædt de sidste par dage, og han holder fast i, at jeg IKKE skal kontakte ham igen, jeg er nu også i tvivl om hvad jeg gør med baby, for har jo de sidste to uger gået og været glad for, jeg skulle være mor, eftersom jeg faktisk havde fået at vide, at jeg skulle være rigtig heldig, hvis det skulle ske.( Mig og min forhenværende kæreste prøvede i 4 år, men uden held ). Jeg kan ikke hænge sammen. Og endelig fandt jeg "modet" til at virke ligeglad med ham og alt det hele.. Indtil jeg skriver til en gammel veninde, som min eks er skyld i, jeg ikke snakker med mere, hvor jeg får smidt i hovedet af hende, at jeg ikke længere skal kontakte hende, og at jeg er en kælling ( jeps. hun er 21 ). Det er utrolig hårdt at de to personer, der betød mest samme dag siger, jeg aldrig skal kontakte dem igen. Og jeg havde bare virkelig brug for at komme ud med det et sted. Specielt fordi jeg er gravid, og jeg er totalt lost nu.. 
tak fordi hvis I har valgt at læse den her lange og "kedelige" indlæg. Men aner ikke, hvad jeg skal stille op. 
Håber ikke på alt for mange "negative kommentar", da jeg er rigtig sårbar lige nu. 

Kram

Hvordan kan det være din eks's skyld, at din veninde ikke vil snakke med dig?

Ja undskyld.. Men jeg har virkelig brug for at komme ud med nogle tanker.. Jeg er virkelig svag, hvad omhandler at skulle "miste" personer. Og nu skete det, jeg har kæmpet for, der ikke måtte ske 
Mig og min kæreste ( nu ekskæreste ) har kæmpet længe for at få det til at fungere, vi har før været bange for at miste hinanden, hvor vi blev dybt ulykkelige, hvis der opstod noget. Vi har været tæt på at gå fra hinanden to gange før, hvor vi fandt ud af, vi ikke kunne undvære hinanden. Jeg fandt så ud af for 2 uger siden, jeg var gravid, og det var en dag, hvor jeg var i skidt humør. Vi var glade ved lægen, men jeg kunne mærke, at jeg havde svært ved at holde smilebåndet oppe senere, dog ikke pga graviditet. Efter et par dage valgte vi så, at vi nok ikke kunne være sammen. Min eks mente, at alting var min skyld, og ja, jeg havde en svær uge, og jeg var måske ikke helt nem. Men vi fandt ud af det. Men nu.. Her den anden dag da han valgte efter flere dage ikke at have været hjemme i en hel dag flere dage i træk, og han så valgte at smutte over og besøge en midt om natten, der skrev jeg til ham, at jeg havde brug for, han var mere ved mig, fordi jeg har døjet meget med ondt i maven og ryg. Til sidst sagde jeg, at jeg ikke vidste, om jeg kunne blive i det, og hvis vi skulle finde ud af det fælles, så skulle der klare retningslinjer indover ( fordi der er nogle ting, han har lidt svært ved ), der ville han pludselig ikke mere, og sagde, at han ville komme og hente nogle vigtige ting også ville han tage hjem til sin lillebror. Så kom han tilbage, og jeg prøvede at få ham til at blive, så vi kunne snakke, men han valgte at flippe ud og skride. Dagen efter hentede han sine ting, og nu vil han ikke længere snakke med mig. Han praler stolt med, han nu er single og alt muligt, og jeg sidder med en tom følelse indeni.. Jeg har grædt og grædt de sidste par dage, og han holder fast i, at jeg IKKE skal kontakte ham igen, jeg er nu også i tvivl om hvad jeg gør med baby, for har jo de sidste to uger gået og været glad for, jeg skulle være mor, eftersom jeg faktisk havde fået at vide, at jeg skulle være rigtig heldig, hvis det skulle ske.( Mig og min forhenværende kæreste prøvede i 4 år, men uden held ). Jeg kan ikke hænge sammen. Og endelig fandt jeg "modet" til at virke ligeglad med ham og alt det hele.. Indtil jeg skriver til en gammel veninde, som min eks er skyld i, jeg ikke snakker med mere, hvor jeg får smidt i hovedet af hende, at jeg ikke længere skal kontakte hende, og at jeg er en kælling ( jeps. hun er 21 ). Det er utrolig hårdt at de to personer, der betød mest samme dag siger, jeg aldrig skal kontakte dem igen. Og jeg havde bare virkelig brug for at komme ud med det et sted. Specielt fordi jeg er gravid, og jeg er totalt lost nu.. 
tak fordi hvis I har valgt at læse den her lange og "kedelige" indlæg. Men aner ikke, hvad jeg skal stille op. 
Håber ikke på alt for mange "negative kommentar", da jeg er rigtig sårbar lige nu. 

kæmpe kram til dig. 

Du er gravid, det vil sige du er meget sårbar, men din x er åbenbart ikke mand nok til at være der for dig. 

Du fortjener helt klart bedre, og det kan du os sagens få 

min mening er at du er bedre tjent uden ham.

med hensyn til barnet, du skal følge din mave fornemmelse, og  så skal du ikke lade din slatne x  komme nær dig og dit måske kommende barn. 

Alt efter hvad du vælger. 

Ønsker dig alt muligt Held og lykke

loop skriver:

Kram

Hvordan kan det være din eks's skyld, at din veninde ikke vil snakke med dig?

Nej ikke som sådan hans skyld. Det var måske heller ikke lige det ord, jeg skulle bruge. Men min eks og min veninde kendte også hinanden, og han var rigtig god til at være efter hende, han var god til, når jeg snakkede med hende, at han skulle "være lidt hård" i baggrunden, en dag skulle min veninde hjem til mig, hvor ham og hans kammerat var der, og der blev han sur over, at hendes hund var i sofaen, altså at hun ikke fjernede den, da han bedte om det ( jeg VED, at hun ville fjerne sin hund, hvis hun blev bedt om det, så enten passer det ikke, eller også har han været meget misvisende ). 
Mig og hende tager så dagen efter til Vorbasse Marked, hvor det var meningen min eks skulle med, men det ville han ikke, fordi hun var med. Det ender med, han bliver sur over, at vi var der længere "end et par timer som jeg havde sagt", han begynder at sige, at hvis jeg ikke kommer hjem, så går han fra mig, og at han har det så skidt over det og alt muligt, til at starte med forsøger jeg så at få ham til at slappe af, pludselig begynder hans kammerat at kime mig ned med at min kæreste er mærkelig, og at jeg skal stoppe med at pine ham osv.. Jeg bliver jo så nødt til at tage hjem, og min veninde skulle med, der siger hun, at hun jo så aldrig vil tilgive mig igen. Lige siden blev min eks ved med at sige, at det var godt, jeg ikke er venner med hende mere osv.. Han syntes, hun var dum, fordi hun ikke bare kunne forstå, det var sådan, og han påstod, hun ville ødelægge vores forhold, mens min veninde følte, at han ville ødelægge vores venskab... Nu står jeg så i dag og får at vide af den begge, at jeg ikke skal kontakte nogen af dem... Den er hård.. 

EnGodMor skriver:

kæmpe kram til dig. 

Du er gravid, det vil sige du er meget sårbar, men din x er åbenbart ikke mand nok til at være der for dig. 

Du fortjener helt klart bedre, og det kan du os sagens få 

min mening er at du er bedre tjent uden ham.

med hensyn til barnet, du skal følge din mave fornemmelse, og  så skal du ikke lade din slatne x  komme nær dig og dit måske kommende barn. 

Alt efter hvad du vælger. 

Ønsker dig alt muligt Held og lykke

Jeg ved også godt inderst inde, jeg fortjener bedre end ham. Men jeg har altid haft lidt svært med det med følelser osv. Og han var faktisk den første, jeg sådan RIGTIG var forelsket i.. 
han vil ikke have noget med barnet at gøre nu, altså jeg tænker, at han nok på et tidspunkt, måske først efter fødslen, kommer og vil se det, det ved jeg ikke.... 
Men jeg stopper også med at kontakte ham, men grunden til jeg kontaktede ham, var, fordi jeg ville vide, hvorfor han hadede mig sådan, for at jeg kunne komme videre, fordi jeg var så ked af det. Hans svar var bare: Det kan jeg ikke tage mig af og: Nu har du fucking ødelagt min dag. Og: du skal slet ikke kontakte mig igen. 
Jeg håber, når jeg er ovre det her, at jeg kan sige, at han overhovedet ikke skal i nærheden af mig eller det kommende barn og scanninger og alt det tager jeg SELV.

Tusind tak 

Jeg ved også godt inderst inde, jeg fortjener bedre end ham. Men jeg har altid haft lidt svært med det med følelser osv. Og han var faktisk den første, jeg sådan RIGTIG var forelsket i.. 
han vil ikke have noget med barnet at gøre nu, altså jeg tænker, at han nok på et tidspunkt, måske først efter fødslen, kommer og vil se det, det ved jeg ikke.... 
Men jeg stopper også med at kontakte ham, men grunden til jeg kontaktede ham, var, fordi jeg ville vide, hvorfor han hadede mig sådan, for at jeg kunne komme videre, fordi jeg var så ked af det. Hans svar var bare: Det kan jeg ikke tage mig af og: Nu har du fucking ødelagt min dag. Og: du skal slet ikke kontakte mig igen. 
Jeg håber, når jeg er ovre det her, at jeg kan sige, at han overhovedet ikke skal i nærheden af mig eller det kommende barn og scanninger og alt det tager jeg SELV.

Tusind tak 

Det er jo JERES barn. Ikke dit, og du kan ikke afholde jeres fælles barn fra sin far på grund af dit knuste hjerte. 

Jeg forstår godt det er svært, men hvis du vælger at gennemføre graviditeten, så kan du altså ikke bede ham om at skride af H til. Så bliver I forældre sammen, og for barnets skyld, så bliver du da også nødt til at inkludere din ex undervejs i graviditeten, så han kan følge med i sit barns udvikling i din mave.

Generelt lyder I begge meget umodne, og jeg tror du skal overveje din situation meget grundigt, for det her barns skyld. Om det måske kan være bedre for alle parter at I ikke får et barn, når I allerede nu har så voldsomme kommunikationsproblemer og bare generelt har en umoden tilgang til forhold og forældreskab.

EBK skriver:

Det er jo JERES barn. Ikke dit, og du kan ikke afholde jeres fælles barn fra sin far på grund af dit knuste hjerte. 

Jeg forstår godt det er svært, men hvis du vælger at gennemføre graviditeten, så kan du altså ikke bede ham om at skride af H til. Så bliver I forældre sammen, og for barnets skyld, så bliver du da også nødt til at inkludere din ex undervejs i graviditeten, så han kan følge med i sit barns udvikling i din mave.

 

Generelt lyder I begge meget umodne, og jeg tror du skal overveje din situation meget grundigt, for det her barns skyld. Om det måske kan være bedre for alle parter at I ikke får et barn, når I allerede nu har så voldsomme kommunikationsproblemer og bare generelt har en umoden tilgang til forhold og forældreskab.

Undskyld.. Jeg ved ikke helt, om du forstår, hvad jeg skriver? Eller om det er, fordi jeg ikke har formuleret det godt nok.. Min eks har valgt, at han ikke vil være en del af min graviditet? Jeg har som sagt forsøgt at starte en dialog med ham omkring hvordan og hvorledes, hvor det er ham, der skubber mig væk? Det her med min veninde er før, at jeg blev gravid, det er længe siden, og der er skam sket en hel del siden. Jeg kan ikke helt se, hvorhenne jeg er umoden ift forhold? At jeg valgte at være sammen med en, og at jeg blev forblændet af en, der viste sig måske ikke at være den, jeg troede, det kan jeg vel ikke gøre for? Jeg har jo ikke sagt, han ikke må være en del af det barn? Det må han skam gerne, men lige nu har han valgt, at han ikke vil have det barn, at JEG skal stoppe med at kontakte ham, selv da det er mig, der har henvendt mig til ham og sagt: vi har noget, vi skal have fundet ud af. hvor han har skubbet mig væk. Det er da ikke min skyld. Der er utrolig mange, der ender med at blive gravid med en, hvor det pludselig går op for dem, at det måske var forkert, men det kan man bare ikke altid ændre på. 

Ha en god aften. 

Det er jo JERES barn. Ikke dit, og du kan ikke afholde jeres fælles barn fra sin far på grund af dit knuste hjerte. 

Jeg forstår godt det er svært, men hvis du vælger at gennemføre graviditeten, så kan du altså ikke bede ham om at skride af H til. Så bliver I forældre sammen, og for barnets skyld, så bliver du da også nødt til at inkludere din ex undervejs i graviditeten, så han kan følge med i sit barns udvikling i din mave.

 

Generelt lyder I begge meget umodne, og jeg tror du skal overveje din situation meget grundigt, for det her barns skyld. Om det måske kan være bedre for alle parter at I ikke får et barn, når I allerede nu har så voldsomme kommunikationsproblemer og bare generelt har en umoden tilgang til forhold og forældreskab.

Jeg syntes ikke tråd starter er umoden, hun nævner jo selv, at hun måske vil beholde barnet, hvilket jeg syntes er meget modent, at man kan tage varer for den handling der er sket under sex med to mennesker. 

Derimod er hendes x umoden, det er enormt barnligt at sige "du skal aldrig kontakte mig igen" Kæft en slatten mand.

Men tissetrolden kunne han ikke styrer, for derefter at være voksen nok til at tage hans del af hans ansvar. 

 hurra for at ts  er moden nok til at handle på det der er blevet ud af deres sex. Jeg er sikker på hun tager det rette valg for hende og det ufødte barn.

Kæmpe krammer fra mig, kender den følelse du sidder med, jeg syns helt klart du skal beholde barnet vis du føler dig klar til at være alene mor 

vis du har brug for en at snakke med kan du bare skrive til mig  

Ville lige sende en krammer afsted 

Sikke en streng situation at stå i og hvor er din ekskæreste dog umoden og insensitiv! Hold fast for en måde at reagere på overfor en, han trods alt har gjort gravid og været i et forhold med!! 

Jeg foreslår at du snakker med dine forældre eller andet familie som du føler dig knyttet til og har et godt forhold til. Du skal have nogen at gå til i den her proces og når nu du har en umoden ekskæreste og en umoden eksveninde som virker ret ligeglade med dit ve og vel så er familien måske et sted man kan vende hen 

Held og lykke med det hele!