førstegangsgravid som 42 årig og nervøs

Hej alle sammen

Jeg er NY  i dette forum;  fordi jeg aldrig har været gravid længe nok til at nå at oprette en profil . Jeg håber at i kan hjælpe mig .

Jeg er " førstegangs gravid  en alder af 42 og det er længe ventet graviditet  . Min mand  og jeg mødte hinanden sent og har  prøvet både efter  insemination+ IVF uden resultat . vi er begge raske, men jeg har få æg  , aldersbetinget ) Efterfølgende har jeg  været spontant ! gravid x 2 ;  men med MA (  missed Abortion ) i ca uge  6 og 7 . den ene gang  nående vi at se hjerte blink men embryonet var lille i forhold til hvor lang jeg skulle være henne. Vi havde så opgivet og sat en grænse ved 43  og så ville vi begynde at  bruge prævention og komme vidrer med andre planer i livet .

Nu er jeg i 9+2 ..OG hunde angst for at jeg får endnu en MA Jeg var til privat scanning i torsdags 8+4  ( troende at jeg havde MA  da  jeg ikke følte mig gravid længere) men   HOV   om der ikke var liv  og  embryonet  var  alderssvarene og der  var hjerne og  hjertelyd  ALT SÅ fint ud , helt normal graviditet .

Nu en uge senere  synes jeg at alle graviditets  symptomerne forsvinder , jeg er ikke så oppustet mere , ikke den samme tisse trang , næsten ingen  kvalme ... og jeg  kan sikkert finde  på mere.  Jeg har tid hos min læge til første lægebesøg i forbindelse med graviditet   på mandag  men jeg kan  slet ikke slå tanken ud af hoved , Min mand synes at vi skal tænke positivt , men jeg tænker hele tiden at det var den sidste chance der røg  .

Har  i ikke  nogle gode erfaringer,   jeg  kan læne mig lidt op af  . Jeg er  så meget  nybegynder og Googler alt for meget 

Hej og tillykke først og fremmest. Har læst at mange oplever symptomerne er aftagende ved uge 9-10 fordi graviditeteshormonet ikke længere øges tror jeg det er men forbliver på sit niveau. Selv har jeg i mine sunde graviditeter oplevet symptomerrne er kommet og gået i styrke. En gang jeg mistede i uge 11 havde jeg faktisk aldrigt rigtigt tydelige symptomer og de forsvandt helt i uge 7. Er selv gravid pt i uge 6 og ja oplever symptomerne kommer og går oger der i forskellige grader. Men syns det lyder lovende der hvor du er nu og har set en fin spire de trivesderinde men frygten slipper man desværre ikke for. Det er sindsygt hårdt med alle de bekymringer men altså det skulle værehelt almindeligt din symptomer forsvinder lidt på det her tidspunkt. Håber det allerbedste og at du får en sund og dejlig graviditet. Jeg ka kun sige at selvom jeg har oplevet 3 sunde graviditeter ud af 4 så er jeg lige hunderåd denne gang for om det går galt, så er ik bedre til at håndtere det af den grund.

åhh 1000 tak for svar . jeg prøver virkelig at tænke positivt, men synes det er  hårdt og hvis ikke min mand sagt " ro  på" ville jeg drøne til en scannning i dag og  igen om  3 dage og så fremdeles . 

Jeg har et  håb om at  hvis alt er godt og der er liv endnu , at jeg bliver mere rolig efter 12 uge  

Det er sååå normalt at symptomerne mindskes ved uge 9-10. Bare nyd det.

når du har set alderssvarende foster og hjertelyd har du vist over 90 pct sandsynlighed for at få et barn ud f det.

Falken42 skriver:

Hej alle sammen

Jeg er NY  i dette forum;  fordi jeg aldrig har været gravid længe nok til at nå at oprette en profil . Jeg håber at i kan hjælpe mig .

Jeg er " førstegangs gravid  en alder af 42 og det er længe ventet graviditet  . Min mand  og jeg mødte hinanden sent og har  prøvet både efter  insemination+ IVF uden resultat . vi er begge raske, men jeg har få æg  , aldersbetinget ) Efterfølgende har jeg  været spontant ! gravid x 2 ;  men med MA (  missed Abortion ) i ca uge  6 og 7 . den ene gang  nående vi at se hjerte blink men embryonet var lille i forhold til hvor lang jeg skulle være henne. Vi havde så opgivet og sat en grænse ved 43  og så ville vi begynde at  bruge prævention og komme vidrer med andre planer i livet .

Nu er jeg i 9+2 ..OG hunde angst for at jeg får endnu en MA Jeg var til privat scanning i torsdags 8+4  ( troende at jeg havde MA  da  jeg ikke følte mig gravid længere) men   HOV   om der ikke var liv  og  embryonet  var  alderssvarene og der  var hjerne og  hjertelyd  ALT SÅ fint ud , helt normal graviditet .

Nu en uge senere  synes jeg at alle graviditets  symptomerne forsvinder , jeg er ikke så oppustet mere , ikke den samme tisse trang , næsten ingen  kvalme ... og jeg  kan sikkert finde  på mere.  Jeg har tid hos min læge til første lægebesøg i forbindelse med graviditet   på mandag  men jeg kan  slet ikke slå tanken ud af hoved , Min mand synes at vi skal tænke positivt , men jeg tænker hele tiden at det var den sidste chance der røg  .

Har  i ikke  nogle gode erfaringer,   jeg  kan læne mig lidt op af  . Jeg er  så meget  nybegynder og Googler alt for meget 

 

Jeg er godt nol "kun" 31 og førstegangsmor til en dreng på 1 år. 

Jeg havde aldrig nogen symptomer da jeg ventede ham, men han var og er sund og rask. Så manglende symptomer betyder ikke MA eller dårlige tegn. Glæd dig hellere over ikke at skulle have det dårligt. :-) 

tillykke med graviditen 

Jeg har født 8 børn og har aldrig haft kvalme eller andre symptomer.

Den eneste gang jeg rendte rundt med ømme bryster aborterede jeg i 8 uge- 

Hvis du først har set hjerteblink på et normalt str foster er risikoen helt nede på 2-5% for abort så tro på det 

Falken42 skriver:

Hej alle sammen

Jeg er NY  i dette forum;  fordi jeg aldrig har været gravid længe nok til at nå at oprette en profil . Jeg håber at i kan hjælpe mig .

Jeg er " førstegangs gravid  en alder af 42 og det er længe ventet graviditet  . Min mand  og jeg mødte hinanden sent og har  prøvet både efter  insemination+ IVF uden resultat . vi er begge raske, men jeg har få æg  , aldersbetinget ) Efterfølgende har jeg  været spontant ! gravid x 2 ;  men med MA (  missed Abortion ) i ca uge  6 og 7 . den ene gang  nående vi at se hjerte blink men embryonet var lille i forhold til hvor lang jeg skulle være henne. Vi havde så opgivet og sat en grænse ved 43  og så ville vi begynde at  bruge prævention og komme vidrer med andre planer i livet .

Nu er jeg i 9+2 ..OG hunde angst for at jeg får endnu en MA Jeg var til privat scanning i torsdags 8+4  ( troende at jeg havde MA  da  jeg ikke følte mig gravid længere) men   HOV   om der ikke var liv  og  embryonet  var  alderssvarene og der  var hjerne og  hjertelyd  ALT SÅ fint ud , helt normal graviditet .

Nu en uge senere  synes jeg at alle graviditets  symptomerne forsvinder , jeg er ikke så oppustet mere , ikke den samme tisse trang , næsten ingen  kvalme ... og jeg  kan sikkert finde  på mere.  Jeg har tid hos min læge til første lægebesøg i forbindelse med graviditet   på mandag  men jeg kan  slet ikke slå tanken ud af hoved , Min mand synes at vi skal tænke positivt , men jeg tænker hele tiden at det var den sidste chance der røg  .

Har  i ikke  nogle gode erfaringer,   jeg  kan læne mig lidt op af  . Jeg er  så meget  nybegynder og Googler alt for meget 

 

Jeg er 36 + 4 ( 5 om godt en time �� ) og har ingen tegn haft på graviditet før jeg kunne mærke lillesøster sparke (næste barn er 9 og ældste 17, så føler mig også ret førstegangsagtig).

Da min moderkage ligger foran, mærkede jeg hende sent, så jeg har bestemt også haft min del af bekymringer og frustrationer.

Nu er jeg så langt og glad for jeg ikke har haft kvalmue,  opkast, smerter, halsbrand osv i alle 9 mdr.

Jeg har fået halsbrand de sidste 4 uger og er ret træt af at være gravid pt, nok mest fordi jeg går hjemme på barsel og KEDER mig gevaldigt. ��

Glæd dig over hvor godt du har det, det kan pludseligt vende. Pøj pøj med graviditeten, håber og ønsker ALT det bedste for dig.

Mvh Fru Ebied

Falken42 skriver:

Hej alle sammen

Jeg er NY  i dette forum;  fordi jeg aldrig har været gravid længe nok til at nå at oprette en profil . Jeg håber at i kan hjælpe mig .

Jeg er " førstegangs gravid  en alder af 42 og det er længe ventet graviditet  . Min mand  og jeg mødte hinanden sent og har  prøvet både efter  insemination+ IVF uden resultat . vi er begge raske, men jeg har få æg  , aldersbetinget ) Efterfølgende har jeg  været spontant ! gravid x 2 ;  men med MA (  missed Abortion ) i ca uge  6 og 7 . den ene gang  nående vi at se hjerte blink men embryonet var lille i forhold til hvor lang jeg skulle være henne. Vi havde så opgivet og sat en grænse ved 43  og så ville vi begynde at  bruge prævention og komme vidrer med andre planer i livet .

Nu er jeg i 9+2 ..OG hunde angst for at jeg får endnu en MA Jeg var til privat scanning i torsdags 8+4  ( troende at jeg havde MA  da  jeg ikke følte mig gravid længere) men   HOV   om der ikke var liv  og  embryonet  var  alderssvarene og der  var hjerne og  hjertelyd  ALT SÅ fint ud , helt normal graviditet .

Nu en uge senere  synes jeg at alle graviditets  symptomerne forsvinder , jeg er ikke så oppustet mere , ikke den samme tisse trang , næsten ingen  kvalme ... og jeg  kan sikkert finde  på mere.  Jeg har tid hos min læge til første lægebesøg i forbindelse med graviditet   på mandag  men jeg kan  slet ikke slå tanken ud af hoved , Min mand synes at vi skal tænke positivt , men jeg tænker hele tiden at det var den sidste chance der røg  .

Har  i ikke  nogle gode erfaringer,   jeg  kan læne mig lidt op af  . Jeg er  så meget  nybegynder og Googler alt for meget 

 

Min mor fik mig som 42 årig ) så bliv ved med at håbe at det nok skal gå  

tak alle sammen, for jeres svar .

Jeg prøver at slå koldt vand i blodet og vente på min læge tid på mandag.

det er bare svært  når man har følelsen af 2 MA'er i kroppen . Jeg tolker på hvert et niv og jeg er ellers et rationelt menneske ; men her stikker følelserne af med  mig . Det er jo også et kontrol tab af  grad, man / jeg kan intet gøre og det må jeg så stå i gennem

Jeg var 38 da jeg var gravid sidste gang. Jeg havde fuldstændig samme oplevelse som dig - pludselig forsvandt alle symptomer, og jeg var helt sikker på, at det var gået galt igen. Lægen prøvede at overbevise mig i tlf om, at det slet ikke var sikkert, men jeg var overbevist... Indtil jeg kom til scanning og så at der stadig var liv. 

Jeg har i øvrigt masser af veninder, som først er ved at få deres børn nu, hvor vi er i 40'erne. 

Håber det bedste for dig!