Hvor kort imellem jeres børn?

Hvor har jeg skrevet at den 1 årige tænker den må tilsidesætte dens behov?

Og hvor har jeg skrevet at det er ren fryd at vente?

Jeg har skrevet at den "store" bliver tilsidesat og faktisk er der lavet forsøg med hvad der sker når mødre med små børn sidder med babydukker og hvordan de "store" reagere med sorg og frustration. 

 

Sorry det var søs der skrev det,  havde ikke set i var to der skrev. 

Ja det er der sikkert og store børn på 2-4 år reagere sikkert kraftigere med sorg og frustration fordi de netop mere forstår at der er kommet konkurrence i form af en mindre søskende som de skal dele opmærksomheden med

Soonmom skriver:

Jeg har aldrig sagt at den store ikke vil kunne mærke at der sker en forandring.  Men du påstår at en 1 årige vil tænke.  Hov nu er jeg den store,  så jeg må tilsidesætte mine behov 

Den gør en et årige IKKE og det tænker jeg er en kæmpe fordel,  for det vil en på 4 fx gøre. Nu sover spædbørn rigtig meget,  så kan virkelig ikke se at jeg ikke kan møde min ældstes behov.

Ja to små børn er hårdt,  men helt ærligt,  så tror jeg også at en 3-4 årige og et spædbarn er lige så hårdt,  hvor er forskellen?  Med en 3-4 årige kommer der bare andre problemer såsom jalousi,  selvstændighedsfasen (og modsat,  jeg har set mange 3-4 årige der går langt tilbage og leger baby igen for at få lige så meget opmærksomhed som den lille) 

Jeg har aldrig hørt dit eksempel med at børn der har gået stoppe med at gå (og jeg har ellers arbejdet meget med små børn),  men så tager vi den da bare derfra (men nu er det jo heller ikke sikkert at han kan gå til den tid). 

Synes du dømmer meget og lyder ekstremt bedre vidne med "den perfekte alder for søskende"  sagen er at der er fordele og ulemper ved alle alder,  for min kæreste og jeg,  kan vi ikke se de store ulemper ved at få dem tæt,  kun fordele og derfor har vi valgt sådan,  men jeg må indrømme at du pisser mig meget af ved at sige at det er synd for den 1 årige mens det bare var ren fryd at vente og der slet ikke ville komme nogle problemer 

Vil da håbe du får en der sover..

For min søn sov 30-45 min afgangen, så der havde ikke været meget tid til den store...

Og uanset alder er der forskellige behov der skal tilsidesættes...

Men vil mene det er naivt at tror, du kan opfylde den stores behov 100%, lige som det er naivt og tror du kan give den lille lige så meget som med den første... 

Nu er der 2 og begge skal tilsidesætte behov..

Den lille kommer bare til at skulle det som meget yngre end han/hun er udviklet til...

Jeg har termin i oktober og der bliver Ca 19 måmeder mellem vores lige nu føler jeg ikke at det er negativ for os, vi glæder os.

Jeg skal gå hjemme med dem begge og det bliver helt sikkert hårdt, men også skønt er jeg sikker på.

Vi valgte at det skulle være nu fordi vi har overskudet og lysten til en mere. At det så skete i første hug havde vi ikke regnet med, men sådan er det jo.

Jeg synes man skal få en mere når man har lysten og overskudet til det. Jeg tror der er negativer og positiver ligemeget hvilken aldersforskel der er.

Jeg er så heldig at have en super nem graviditet og min krop klarer det flot. Ingen gener eller nlget indtil videre(30 uger henne) Men det er jo ikke alle der er så heldige. Jeg kender i hvertfald nogen med lille aldersforskel der synes at nummer 2 graviditet var hård fordi kroppen ikke var helt ovenpå fra den første endnu.

Jeg synes egentlig, at diskutionen har taget en lidt grim retning nu. Det ser ud, som om der er flere, som virkelig mener, at det er stygt gjort med den ældste at få nr to tidlig. 

Jeg har 23 måneder i mellem mine, så den ældste var stadig lille, da hun blev storesøster. Vi forsøkte at snakke lidt med hende igennem graviditeten, men hun forstod jo ingenting, før lillebror faktisk var der. Men det var rigtig godt alligevel. Fordi jeg var hjemme på barsel havde jeg langt mere tid med hende, end jeg ellers ville have haft. Hvis jeg ikke havde været hjemme med lillebror, havde hennes hverdagen været lange dage i institutionen. Jeg skal love for, at jeg havde dårlig samvittighed, da lillebror havde samme alder og måtte af sted i institusjonen og have lange dager der,  uanset om han egentlig havde brug for en rolig dag hjemme med mor/far.

Ting er ikke så sort/hvidt. Der er faktisk fordele og ulemper uanset alder. 

Soonmom skriver:

Sorry det var søs der skrev det,  havde ikke set i var to der skrev. 

Ja det er der sikkert og store børn på 2-4 år reagere sikkert kraftigere med sorg og frustration fordi de netop mere forstår at der er kommet konkurrence i form af en mindre søskende som de skal dele opmærksomheden med

Forskellen er bare at med større børn kan man forklare dem hvad der sker.Og de kan selv sætte tingene i perspektiv-'

F.eks sagde min 4 årige til mig for ikke så længe siden " Da jeg var lille baby sad jeg også hos dig hele tiden ik mor"

Da jeg fik 2 børn med 2 års mellemrum gik der lang tid inden den store var glad igen . Der var mange konflikter og mange tårer over småting fordi han savnede sin mors fulde opmærksomhed. 

Marts<3 skriver:

Det med at i siger, at så får børnene glæde af hinanden, er virkelig en mærkelig sætning. Det er vel ikke derfor man får børn, så de kan underholde hinanden. 

Jeg har en lillesøster hvor er kun er 2 år i mellem os. Vi har aldrig rigtig kunne sammen , vi forstår ikke hinanden. Vi har aldrig haft den store interesse i hinanden. Derimod har jeg også en lillesøster som er 9 år yngre. Hun er min bedste veninde. Vi kan snakke om alt, jeg er som en mor for hende. Vi kan skrald grine i flere timer. 

Så der er jo ikke en garanti, det de ville få gavn af hinanden. 

 

 

præcis... Også mine tanker!

min lillesøster og jeg er der også kun 2 års forskel på, og vi har indtil vores voksne liv været som hund og kat. Vi er af sind MEGET forskellige og har først "fundet" hinanden i voksenlivet...

Jeg ville personligt vente. Min søn er 18 mdr nu, og jeg vil meget gerne have en mere. Men jeg vil ikke miste tiden med min søn endnu. Min søn sov kun 30 minutter af gangen de første 8 mdr, og jeg frygter det bliver det samme med nummer to. Husk på du ved ikke hvilke barn du får.

Jeg giver jer ret i, at vi ikke kan vide havd barn der kommer. En med kolik, en der ikke sover, en der altid er syg eller andet. Men det ve man jo aldrig, og heldigvis for det da

Som en skriver, så syntes jeg at nogle af kommentarene på mit spørgsmål har taget en lidt kedelig drejning, også derfor at jeg har valgt, ikke at kommentere på den samtale de har i gang..

Men tak til jer der kommer med input ellers 

Mariehøne123 skriver:

Jeg forstår altså ikke jer der skriver det er dyrt. Så dyre er bleer da ikke. Tror sgu kun børn bliver dyrere jo ældre de bliver. Samlet bliver udgiften jo også den samme. 

Hos os var det dyre ikke bleer osv, men når de starter i inst, nu har vi så også 4 tætte børn som nu alle 4 går i inst så det er den dyre post hos os og at vi skal spare sammen til 4 konfirmationer der kommer i kort årrække selvom nogle udgifter er det samme så skal man bare lige tænke at beløbet også skal dækkes ind over en kortere periode 

jeg er dog stadig for, for kort mellemrum, synes det er skønt men der er altid fordele og ulemper uanset hvad man vælger 

Anonym skriver:

Jeg giver jer ret i, at vi ikke kan vide havd barn der kommer. En med kolik, en der ikke sover, en der altid er syg eller andet. Men det ve man jo aldrig, og heldigvis for det da

Som en skriver, så syntes jeg at nogle af kommentarene på mit spørgsmål har taget en lidt kedelig drejning, også derfor at jeg har valgt, ikke at kommentere på den samtale de har i gang..

Men tak til jer der kommer med input ellers 

Mine de 2 ældste med 14 mdr imellem havde begge kolik og den ældste er født præmature, men ville ikke ønske det anderledes. Deres glæde af hinanden overskygger alle de hårde perioder vi står i