Hvor kort imellem jeres børn?

Anonym skriver:

Har den skønneste lille baby på lidt over 2 mdr., men drømmer allerede om at være gravid igen.. Ved godt at det er hurtigt, men alderen har også noget at sige mht evt at få en lille mere..

Så hvor kort tid er der mellem jeres, eller nogle i kender, og hvad er der af fordele og ulemper ved det?

Her kommer der til at være 6 år i mellem dem. 

Jeg gennemgik en bio i februar 12, altså 2 år efter min førstefødte. Derefter gik der bare galt i mellem  hendes far og jeg og nu er jeg i nyt forhold og gravid med en baby dreng  

Jeg synes det er en stor fordel at min datter nu er så selvstændig at hun faktisk kan hjælpe med lillebror, selv gå på wc, hjælpe med sin madpakke til SFO osv osv 

Både min mand og jeg har ca 2 år imellem os selv og vores søskende og det er noget vi begge har været rigtig glade for. Så vi har valgt at gøre det samme og der bliver 2 år og en måned imellem dem 

Anonym skriver:

Har den skønneste lille baby på lidt over 2 mdr., men drømmer allerede om at være gravid igen.. Ved godt at det er hurtigt, men alderen har også noget at sige mht evt at få en lille mere..

Så hvor kort tid er der mellem jeres, eller nogle i kender, og hvad er der af fordele og ulemper ved det?

19 mdr mellem 1 og 2 og 21 mdr mellem 2 og 3.

Anonym skriver:

Har den skønneste lille baby på lidt over 2 mdr., men drømmer allerede om at være gravid igen.. Ved godt at det er hurtigt, men alderen har også noget at sige mht evt at få en lille mere..

Så hvor kort tid er der mellem jeres, eller nogle i kender, og hvad er der af fordele og ulemper ved det?

Venter nr 3 til januar, så der bliver 16 mdr imellem. Det er et bevidst valg, selvom andre ville synes det er skørt

Soonmom skriver:

Ej nu må du stoppe,  så du siger at en 1 årige er i stand til at se at h*n er den store og skal tilsidesætte sine behov?  -  det at der kommer en lille ny kommer ikke til at ændre hvordan jeg passer nummer 1

Det er jo netop en fordel at han ikke ved at han er blevet den store,  så har man jo bare to små,  det er jo ligesom hvis man havde fået tvillinger - eller det er du måske også imod? 

Så du regner med at der slet ikke sker en forandring for din lille dreng?

At han bare vil regne med at han lige bum har fået en tvilling?

Tvillinger har et bånd i livmoderen det er ikke noget der bare opstår fordi man bliver store bror som baby.

Kender selv flere der pga f.eks alder har haft travlt med at få deres børn og i flere tilfælde er den "store" holdt op med at gå -

Og mor og far er blevet overvældet af hvor hårdt det egentligt er med så små børn tæt på hinanden at flere af børnene lever deres liv i vuggestuen/ dagplejen fordi der ikke er overskud til dem.

Carina:-) skriver:

Så du regner med at der slet ikke sker en forandring for din lille dreng?

At han bare vil regne med at han lige bum har fået en tvilling?

Tvillinger har et bånd i livmoderen det er ikke noget der bare opstår fordi man bliver store bror som baby.

Kender selv flere der pga f.eks alder har haft travlt med at få deres børn og i flere tilfælde er den "store" holdt op med at gå -

Og mor og far er blevet overvældet af hvor hårdt det egentligt er med så små børn tæt på hinanden at flere af børnene lever deres liv i vuggestuen/ dagplejen fordi der ikke er overskud til dem.

 

Jeg har set det samme ske et utal af gange og jeg begriber ikke, hvorfor man bevist vælger at sætte sig selv, sin familie og sit parforhold i så "svær" en situation. 

Soonmom skriver:

Ej nu må du stoppe,  så du siger at en 1 årige er i stand til at se at h*n er den store og skal tilsidesætte sine behov?  -  det at der kommer en lille ny kommer ikke til at ændre hvordan jeg passer nummer 1

Det er jo netop en fordel at han ikke ved at han er blevet den store,  så har man jo bare to små,  det er jo ligesom hvis man havde fået tvillinger - eller det er du måske også imod? 

Ja! Selvfølgelig kan en 1-årig mærke at dynamikken i familien ændrer sig - det er klart. Tror jeg, at barnet sætter sig ned og overvejer situationen og rationaliserer, at forandringen specifikt består i at det nu må tilsidesætte sine behov/vente på tur - Selvfølgelig ikke  MEN at tro, at det lille "store" barn ikke vil opleve at der sker en KÆMPE omvæltning i dets liv, det er sgi for naivt! 

Hvordan forklarer man en på 1 år at mor kan ikke hjælpe nu, for hun skal lige tage sig af det her lille nyfødte barn? Jeg fødte for 14 dage siden og har en stor dreng på 5. Det er skønt fordi han kan så mange ting selv og kan forstå at jeg ikke lige kan det og det lige her og nu. Han forstår i hvert fald hvorfor jeg ikke lige kan lige nu. Men selvom min søn er en stor selvhjulpen dreng, der nærmest kan alting selv, så får jeg sku mega dårlig samvittighed hele tiden over at jeg ikke kan de samme ting med ham lige nu som inden jeg fødte. Kan kun forestille mig hvordan det så ville være hvis han kun havde været lillebitte. 

Carina:-) skriver:

Så du regner med at der slet ikke sker en forandring for din lille dreng?

At han bare vil regne med at han lige bum har fået en tvilling?

Tvillinger har et bånd i livmoderen det er ikke noget der bare opstår fordi man bliver store bror som baby.

Kender selv flere der pga f.eks alder har haft travlt med at få deres børn og i flere tilfælde er den "store" holdt op med at gå -

Og mor og far er blevet overvældet af hvor hårdt det egentligt er med så små børn tæt på hinanden at flere af børnene lever deres liv i vuggestuen/ dagplejen fordi der ikke er overskud til dem.

 

Jeg har aldrig sagt at den store ikke vil kunne mærke at der sker en forandring.  Men du påstår at en 1 årige vil tænke.  Hov nu er jeg den store,  så jeg må tilsidesætte mine behov 

Den gør en et årige IKKE og det tænker jeg er en kæmpe fordel,  for det vil en på 4 fx gøre. Nu sover spædbørn rigtig meget,  så kan virkelig ikke se at jeg ikke kan møde min ældstes behov.

Ja to små børn er hårdt,  men helt ærligt,  så tror jeg også at en 3-4 årige og et spædbarn er lige så hårdt,  hvor er forskellen?  Med en 3-4 årige kommer der bare andre problemer såsom jalousi,  selvstændighedsfasen (og modsat,  jeg har set mange 3-4 årige der går langt tilbage og leger baby igen for at få lige så meget opmærksomhed som den lille) 

Jeg har aldrig hørt dit eksempel med at børn der har gået stoppe med at gå (og jeg har ellers arbejdet meget med små børn),  men så tager vi den da bare derfra (men nu er det jo heller ikke sikkert at han kan gå til den tid). 

Synes du dømmer meget og lyder ekstremt bedre vidne med "den perfekte alder for søskende"  sagen er at der er fordele og ulemper ved alle alder,  for min kæreste og jeg,  kan vi ikke se de store ulemper ved at få dem tæt,  kun fordele og derfor har vi valgt sådan,  men jeg må indrømme at du pisser mig meget af ved at sige at det er synd for den 1 årige mens det bare var ren fryd at vente og der slet ikke ville komme nogle problemer 

Jeg har aldrig sagt at den store ikke vil kunne mærke at der sker en forandring.  Men du påstår at en 1 årige vil tænke.  Hov nu er jeg den store,  så jeg må tilsidesætte mine behov 

Den gør en et årige IKKE og det tænker jeg er en kæmpe fordel,  for det vil en på 4 fx gøre. Nu sover spædbørn rigtig meget,  så kan virkelig ikke se at jeg ikke kan møde min ældstes behov.

Ja to små børn er hårdt,  men helt ærligt,  så tror jeg også at en 3-4 årige og et spædbarn er lige så hårdt,  hvor er forskellen?  Med en 3-4 årige kommer der bare andre problemer såsom jalousi,  selvstændighedsfasen (og modsat,  jeg har set mange 3-4 årige der går langt tilbage og leger baby igen for at få lige så meget opmærksomhed som den lille) 

Jeg har aldrig hørt dit eksempel med at børn der har gået stoppe med at gå (og jeg har ellers arbejdet meget med små børn),  men så tager vi den da bare derfra (men nu er det jo heller ikke sikkert at han kan gå til den tid). 

Synes du dømmer meget og lyder ekstremt bedre vidne med "den perfekte alder for søskende"  sagen er at der er fordele og ulemper ved alle alder,  for min kæreste og jeg,  kan vi ikke se de store ulemper ved at få dem tæt,  kun fordele og derfor har vi valgt sådan,  men jeg må indrømme at du pisser mig meget af ved at sige at det er synd for den 1 årige mens det bare var ren fryd at vente og der slet ikke ville komme nogle problemer 

Hvor har jeg skrevet at den 1 årige tænker den må tilsidesætte dens behov?

Og hvor har jeg skrevet at det er ren fryd at vente?

Jeg har skrevet at den "store" bliver tilsidesat og faktisk er der lavet forsøg med hvad der sker når mødre med små børn sidder med babydukker og hvordan de "store" reagere med sorg og frustration.