Problemet er, at teenagere er vanvittigt impulsstyret - Deres hjerne er ikke færdigudviklet. Kombinér dét med et væld af hormoner, så har du en sprængfarlig bombe. I en teenagers verden, så er det jo ofte bare sådan, at det er dem, der har ret, og så er alle de voksne urimelige og irrationelle med deres dårlige forventninger og krav. Og du kan sjældent tale sådan et barn til fornuft.
Åh, jeg var selv sådan. Jeg kan huske, at jeg synes, det var dybt uretfærdigt, at min far og stedmor betalte for så meget for min bror: Tøj, frisør osv., imens jeg selv betalte, fordi jeg havde et fritidsjob, hvor jeg tjente godt. De forsøgte at forklare, endda vise budgetter, over hvorfor de bad mig betale selv, forsøgte at forklare værdien i at lære at forsørge sig selv, men jo mere de forklarede, jo mere foragt og vrede følte jeg bare. Det var jo mig, der havde ret! De var jo bare vildt dumme! Og hvorfor skulle jeg gøre hovedrent en gang om ugen? Her havde jeg jo fandme gået i skole hele ugen og havde endelig fri!
I dag kan jeg naturligvis se, at de havde fuldstændig ret og fat i den lange ende. Det er bare rigtig svært at nå ind til den rationelle side af en teenager, fordi det bare ikke er den del, der træder frem.
Jeg synes, at det er fint, at der er konsekvenser. De hjælper jo så ikke - Har du overvejet at belønne ham, når han gør tingene rigtigt? Det kunne være belønne ham for at rydde op på værelset? Og andre ting? Det lader til, at det har den modsatte virkning end ønsket, når du trækker konsekvenser-kortet, så måske en balancering af de to opdragelsesmetoder. Således at han mærker, at følger han ikke reglerne, så er der altså en konsekvens, og følger han dem, så er der en belønning. Det kunne være tilladelse til en udeaften i en hverdag frem for at skulle vente til weekenden. Vise ham, at ved at hjælpe hinanden, så er der faktisk også nogle goder, og at du inderligt værdsætter hans hjælp.
Så tænker jeg også på, hvor gammel hans søster er?
Og så er det altså ikke ulovligt at stille krav, når han er så gammel. Jeg blev smidt ud - Jeg synes så, at det var en noget drastisk løsning, da jeg egentlig var en ekstremt velopdragen teenager, men i mit tilfælde var der også et stort konfliktfyldt forhold mellem min mor/far. Så jeg blev smidt ud og flyttede hjem til min mor. I det tilfælde hjalp det så ikke en disse, fordi min mor hele tiden gav mig ret i, at min far var den onde, og at de var urimelige osv.
Jeg synes, at det er en løsning, som virkelig skal vælges med omhu. For det udstråler, for en irrationel teenager, at du på ingen måde kan acceptere ham/hun som hun er, og måske værre endnu, at du ikke elsker ham/hende. Sådan havde jeg det, selvom de forklarede mig, at det var for at sætte en grænse. Det ødelagde rigtig meget for mig. Hvem ved, måske tumler han med nogle ting. De fleste teenagedrenge sætter ikke pris på at tale om følelser. Måske er han usikker over at skulle starte på en ny uddannelse med nye mennesker. Der kan være mange grunde til, at han reagerer.
Jeg tænker også, at der kan være nogle ting på spil i forhold til hans far, som jeg kan forstå ikke er inde i billedet. Teenageårene er de år, hvor identitetsdannelsen for alvor er på banen, og han har ikke et voksent mandligt forbillede at spejle sig i. Han har ikke den mand, som han kan spejle sig i, imens han udvikler sin identitet, han har en mor og en lillesøster. Og jeg tror ikke, at man skal underminere den betydning, det kan have. Også selvom det ikke er din skyld, at far ikke er der: Det ændrer ikke på, at han ikke er der, og det kan være svært.
Så selvom konsekvens og belønning giver rigtig god mening, så ville jeg gøre mig umage for at forstå, om ikke også der var nogle følelsesmæssige emner på spil, som han simpelthen bare ikke sætter ord på. Sæt nu han afreagerer på grund af sorg og frustration over vigtige emner i hans liv, og det eneste mor gør er at straffe ham. Det er jo logisk, fra en voksens synspunkt, at du straffer, men fra hans synspunkt så har han det måske svært, og "du forstår bare slet ikke overhovedet" - Den klassiske teenagetanke.
Det er jo ikke et facit. Måske er han bare en strid teenager uden issues, men altså... En manglende far, en mor der selv har problemer med sin familie, modstridende oplysninger fra mormor og morfar. Man han næsten ikke klandre drengen, at han har det svært.
Ros til dig for at søge råd 
