Problemer med teenager

Diosa85 skriver:

Havde det været min dreng der talte sådan til mig så havde jeg bedt ham om at skrubbe ind på sit værelse og lukke døren og ikke komme ud før han kunne tale pænt eller tage sine ting og finde et andet sted at bo. 

Han har jo ingen respekt for dig overhovedet. 

Nøj hvor bliver jeg gal på sine vejen. Stor krammer til dig 

Tak.

Han vil da hellere end gerne sidde på værelset hele tiden, også at spise-så det er jo ingen straf. Det er mig der synes man som familie skal spise sammen.

Men jeg har fået den idé at det måske ikke er sjovt hvis man altid må? For han vil jo hele tiden det modsatte. Så jeg har tænkt mig at sige at fremover må han gerne spise på værelset, af engangsservice, som han selv må køre på genbrugspladsen. Så må han selv om det.

Er det for groft?

Jeg er jo alene med alt det her, for de andre forældre servicerer deres børn evig og altid. De synes jeg er streng. Men deres børn kommer her stort set hver dag, så så slem er jeg næppe.

Diosa85 skriver:

Havde det været min dreng der talte sådan til mig så havde jeg bedt ham om at skrubbe ind på sit værelse og lukke døren og ikke komme ud før han kunne tale pænt eller tage sine ting og finde et andet sted at bo. 

Han har jo ingen respekt for dig overhovedet. 

Nøj hvor bliver jeg gal på sine vejen. Stor krammer til dig 

I øvrigt når jeg siger til ham han skal gå, så bliver han da først stående. Så siger han bare , du kan jo ikke tvinge mig... Argh

Det er som om han er to personer. 

Den ene er streng.

Den anden er dygtig i skolen, ryger ikke, fester med måde, er vellidt af alle andre, pligtopfyldende(alle andre steder end her), har mange venner osv.

Jeg har altid fået at vide af pædagoger, lærere osv at han er godt opdraget og at andre kunne lære noget af mig.

Måske er det bare almindeligt at teenagere gør oprør på den måde?

Jeg tror han prøver mig af pt, så jeg må stå fast.

Anonym skriver:

Tak.

Han vil da hellere end gerne sidde på værelset hele tiden, også at spise-så det er jo ingen straf. Det er mig der synes man som familie skal spise sammen.

Men jeg har fået den idé at det måske ikke er sjovt hvis man altid må? For han vil jo hele tiden det modsatte. Så jeg har tænkt mig at sige at fremover må han gerne spise på værelset, af engangsservice, som han selv må køre på genbrugspladsen. Så må han selv om det.

Er det for groft?

Jeg er jo alene med alt det her, for de andre forældre servicerer deres børn evig og altid. De synes jeg er streng. Men deres børn kommer her stort set hver dag, så så slem er jeg næppe.

Nej så det ikk den store straf. Synes ikke det er groft overhovedet. 

Tænker lidt. Har du nogensinde råbt af ham? Altså ikke skreget hysterisk efter ham men vredt råbt? 

Har ikke selv teenagebørn endnu. Men alle ved jo at teenagere generelt er ekstremt hormonforstyrrede. Jeg var selv en rebelsk møgtøs som teenager. Det indrømmer jeg gerne. Men aldrig har jeg talt grimt til min mor. Råbt og sat mig på tværs. Men ikke brugt sådan nogle grimme ord. Så vil sige det er ekstremt med din dreng 

Mht internet. Her i ferien er det ikke et problem. Der slukker jeg bare, hvis jeg vil bruge det som en konkvens. Men alle lektier laves jo på computer via internet, så der opstår dilemmaet. 

Så siger han det er min skyld at han ikke kan lave lektier. Han kan ikke indse at det jo er hans egen skyld, for jeg havde jo ikke slukket, hvis han havde gjort det han skulle. Jeg kan jo heller ikke selv bruge internettet når det er slukket og søsteren heller ikke.

Nogen med god løsning på det?

Diosa85 skriver:

Nej så det ikk den store straf. Synes ikke det er groft overhovedet. 

Tænker lidt. Har du nogensinde råbt af ham? Altså ikke skreget hysterisk efter ham men vredt råbt? 

Har ikke selv teenagebørn endnu. Men alle ved jo at teenagere generelt er ekstremt hormonforstyrrede. Jeg var selv en rebelsk møgtøs som teenager. Det indrømmer jeg gerne. Men aldrig har jeg talt grimt til min mor. Råbt og sat mig på tværs. Men ikke brugt sådan nogle grimme ord. Så vil sige det er ekstremt med din dreng 

Nej jeg råber ikke. Jeg fortæller hvordan det skal være. Og kan da godt skælde ud, men synes ikke det skal være nødvendigt at hidse sig op og råbe. Jeg siger i stedet til ham at vi kan snakke når han kan snakke ordentligt, og så går han altid.

Noget er til forhandling og andet er ikke. Eks er tøjet ikke til forhandling. Og kun ene udeaften i weekends når skolen er i gang. 

Jeg har aldrig lavet oprør mod mine forældre. Prøvede med blev straks sat på plads. Vil faktisk sige underkuet. Det har givet mig store problemer som voksen, så det ønsker jeg ikke for mine børn. De må gerne gøre oprør, men skal snakke ordentligt. Det giver stadig problem i forhold til mine forældre, for han "sladrer" til dem og de giver så ham ret og siger at han ikke skal høre efter alt hvad jeg siger, for jeg skal ikke bestemme det hele. Det er et kæmpe problem. Derfor ses vi sjældent. Har ondt i maven op til vi ses, for der er altid ballade. Jeg er dog blevet stærk i forhold til dem på det seneste, det er bare irriterende at de aldrig har bakket mig op. Ville være rart at dele med dem.

Min mor ringede den anden dag og sagde at jeg kunne sende ham derhen på ferie, så han kunne blive fri for mig. Nej tak.

Anonym skriver:

Nej jeg råber ikke. Jeg fortæller hvordan det skal være. Og kan da godt skælde ud, men synes ikke det skal være nødvendigt at hidse sig op og råbe. Jeg siger i stedet til ham at vi kan snakke når han kan snakke ordentligt, og så går han altid.

Noget er til forhandling og andet er ikke. Eks er tøjet ikke til forhandling. Og kun ene udeaften i weekends når skolen er i gang. 

Jeg har aldrig lavet oprør mod mine forældre. Prøvede med blev straks sat på plads. Vil faktisk sige underkuet. Det har givet mig store problemer som voksen, så det ønsker jeg ikke for mine børn. De må gerne gøre oprør, men skal snakke ordentligt. Det giver stadig problem i forhold til mine forældre, for han "sladrer" til dem og de giver så ham ret og siger at han ikke skal høre efter alt hvad jeg siger, for jeg skal ikke bestemme det hele. Det er et kæmpe problem. Derfor ses vi sjældent. Har ondt i maven op til vi ses, for der er altid ballade. Jeg er dog blevet stærk i forhold til dem på det seneste, det er bare irriterende at de aldrig har bakket mig op. Ville være rart at dele med dem.

Min mor ringede den anden dag og sagde at jeg kunne sende ham derhen på ferie, så han kunne blive fri for mig. Nej tak.

Wow, det er godt nok tarveligt af dem! Jeg havde nok sagt værsgo! Men ikke på ferie, de kunne tage ham permanent hvis de synes det er dig der problemet. Så kan de jo passende prøve. Så kan det være han kommer løbende tilbage om noget tid. En ting er en kort ferie, noget andet at han skal bo der.

alenemor42 skriver:

Gør ham helt klart at ved alle valg er der konsekvenser! Gider han ikke vaske tøj tja så er det jo hans eget valg at der ikke er rent tøj osv.

Vil han være så smart og bestemme selv så må han jo finde sig et sted at bo. Luk for Internet osv. Og smid alt på hans værelse i sorte sække. Dit hus dine regler..... længere er den ikke.

Men kontakt kommunen og bed om hjælp. Melder han sig ikke til en uddannelse kontakter de ham selv da han skal i gang med noget når han er gået ud af folkeskolen 

Han er optaget på ungdomsuddannelse og det glæder han sig til. Han er god i skolen.

Jeg er helt enig. Og det er også sådan jeg siger og gør. Og så er det balladen opstår med at snakke grimt, råbe og lave dårligt stemning. Og jeg gider ikke at han skal sætte dagsordenen, så det skal stoppes. 

Jeg har også overvejet kommunen, selvom jeg ikke bryder mig om det. Jeg kan ikke se hvordan de kan hjælpe?

Jeg har for år tilbage forsøgt at få en aflastningsfamilie. Men jeg og børnene er for velfungerende. Det samme med en voksenven.

Først og fremmest et stort kram - hold op det lyder hårdt. 

Synes du skal undersøge om i kan få noget hjælp fra familierådgivning eller lignende, han trives nok heller ikke. Hvis ikke der er noget hjælp ville jeg prøve at finde penge til en times psykologsamtale eller lignende til jer begge til at komme i den rigtige retning inden det løber af sporet  

Det må være så hårdt at stå alene uden sparring med det og via internettet får du jo en masse gode råd men ikke en dybere forståelse af jeres situation. 

Held og lykke med det hele

Kattha skriver:

Wow, det er godt nok tarveligt af dem! Jeg havde nok sagt værsgo! Men ikke på ferie, de kunne tage ham permanent hvis de synes det er dig der problemet. Så kan de jo passende prøve. Så kan det være han kommer løbende tilbage om noget tid. En ting er en kort ferie, noget andet at han skal bo der.

Helt enig. De har før sagt til ham at hvis mor ikke vil opføre sig ordentligt, så kan du altid flytte hjem til mormor og morfar.

Een ting har jeg lært af mine forældre. Jeg har lært hvordan jeg ikke skal være overfor mine børn, når de bliver forældre.

Men de bor også tæt på der hvor han skal gå efter sommerferien, så de skal passe på hvad de truer med.

Han ville have godt af et år på efterskole, men det rækker min økonomi ikke til. Kommunen vil ikke betale fordi han er velfungerende i skolen. Det er op ad bakke.

Anonym skriver:

Nej jeg råber ikke. Jeg fortæller hvordan det skal være. Og kan da godt skælde ud, men synes ikke det skal være nødvendigt at hidse sig op og råbe. Jeg siger i stedet til ham at vi kan snakke når han kan snakke ordentligt, og så går han altid.

Noget er til forhandling og andet er ikke. Eks er tøjet ikke til forhandling. Og kun ene udeaften i weekends når skolen er i gang. 

Jeg har aldrig lavet oprør mod mine forældre. Prøvede med blev straks sat på plads. Vil faktisk sige underkuet. Det har givet mig store problemer som voksen, så det ønsker jeg ikke for mine børn. De må gerne gøre oprør, men skal snakke ordentligt. Det giver stadig problem i forhold til mine forældre, for han "sladrer" til dem og de giver så ham ret og siger at han ikke skal høre efter alt hvad jeg siger, for jeg skal ikke bestemme det hele. Det er et kæmpe problem. Derfor ses vi sjældent. Har ondt i maven op til vi ses, for der er altid ballade. Jeg er dog blevet stærk i forhold til dem på det seneste, det er bare irriterende at de aldrig har bakket mig op. Ville være rart at dele med dem.

Min mor ringede den anden dag og sagde at jeg kunne sende ham derhen på ferie, så han kunne blive fri for mig. Nej tak.

Jeg går under normale omstændigheder heller ikke ind for at man råber af sine børn. Men tænker lidt at det måske kan være en konsekvens han tager ved lærer af. Ment på den måde at hvis han kalder dig nogle grimme ord igen. Så slå i bordet og råb "NU stopper nu" eller "DET vil jeg ikke finde mig i!" Kan være at han får sådan et chok over din reaktion at han får øjnene op for at du virkelig mener det. 

Hvor er det også luset af dem. Virkelig. ! Hold da op. At de kan tillade sig det