Det er ikke noget vi har fortrudt på noget tidspunkt. Min datter har som sagt hygget sig enormt meget, for hun er meget tæt med sin mormor. Og ville ikke gøre det hvis det bare var for hyggens skyld fra vores side og fordi vi kedede os eller noget. Det var hårdt tiltrængt, for vi syntes det var bedre med en mor der havde overskud, end en der var på vej ned i et udkørt hul. Jeg havde en ret svær høj-risiko graviditet, og et hårdt første år efter det. Og ja, det tærede også på vores forhold, og mit forhold til mig selv og alle andre omkring mig. Synes jeg går i gang med at forsvare mig, selv om jeg egentlig ikke føler jeg behøver. Hvis jeg gør, så er det da kun overfor min mor, for hun er da den eneste der har haft det lidt hårdt med det. Men hun bakkede os fuldstændig op i vores beslutning, sammen med resten af vores familie på begge sider.
Jeg ville ønske, at du ikke var anonym, for jeg synes ikke, at der er noget som helst at skamme sig over.
Hvis i var rejst fra jeres datter og efterladt hende hos perifære bekendte eller bedsteforældre, der var åbenlyst ude af stand til at tage sig af hende eller som hun ikke havde et forhold til, var det en anden sag.
Min eksmand og jeg var som sagt væk fra vores søn i 14 dage. Han var godt nok 4 år, men det var en lignende situation, vi havde virkelig brug for det (pga min angst og depressioner (som jeg desværre har haft siden han blev født)).
Men altså kort og godt, det er forskelligt, hvor hårdt det er for folk at have børn, og så længe barnets tarv bliver tilgodeset, kan jeg ikke se problemet i at indrømme, at man har mere behov for frihed end visse andre.
Vi mennesker har bare ikke det samme overskud eller vilkår her i verden.
Og sorry, det var ganske off topic 
Anmeld
Citér