Eksperthjælp: Når nabo barnet skriger

Wampires skriver:

Har en veninde hvis datter er også utrolig manipulerende...

hendes underbo anmeldte hende til kommunen netop pga hendes datter græd rigtig tit... fordi de var uvenner...

hun fik nogle kurser i at lære at få kontrollen igen og det har hjulpet faktisk en pæn del...

Men hendes datter har stadig ture hvor hun virkelig bare gør alt for at få hendes mor til at reagere...

min venindes datter sparker, slår, kaster med ting, spytter og skriger ad sin mor nok i hvert fald en gang om måneden..

hun er i dag 4 år...

Mener du at det er barnet der er noget galt med?

Hvordan er et barn manipulerende?

Jeg ville altid opsøge direkte kontakt til at starte med. Det er altid et godt udgangspunkt for at mærke efter om der reelt er en bekymring. 

Når det er sagt så har jeg et barn på lige lidt over et år. Hun kan til tider græde helt hysterisk meget, fordi hun har ondt i maven, og jeg er sikker på, det kan lyde voldsomt for naboer. Derfor håber jeg da, de ville ringe på inden de kontakter kommunen. 

Og nej, hun er ikke manipulerende. Men hun kan godt græde voldsomt og kaste sig rundt, hvis hun ikke får sin vilje. Fx hvis hun VIL lege med fars computer. Her gælder det selvfølgelig om at rumme hendes følelser, men hun græder nu altså stadigvæk indtil hun før eller siden bliver afledt. Så på den måde kan manipulerende godt forstås.. 

migxher skriver:

Ej okay. Små børn er da slet ikke manipulerende på den måde. Græde for Medlidenhed. Helt ærlig. Så udviklede er deres små hjerner slet ikke endnu til at de kan tænke i de baner.

Når et barn græder skal det sgu da trøstet. Uanset grunden til gråden. 

Jeg må sige at jeg er godt nok forarget.

I min datters vuggestue siger de selv at hun græder for medlindenhed. Så jo det kan de godt og hvis du selv har børn må du også vide det. De kan snører en om deres lillefinger. 

loop skriver:

Mener du at det er barnet der er noget galt med?

Hvordan er et barn manipulerende?

 

Græder for at få medlindenhed.

I min datters vuggestue siger de selv at hun græder for medlindenhed. Så jo det kan de godt og hvis du selv har børn må du også vide det. De kan snører en om deres lillefinger. 

Åh du milde. Hvis dit barn græder for at få medlidenhed, er det jo altså fordi, at dit barn har brug for at du 'lider med hende', altså giver hende omsorg og kærlighed. Hvor er det bare vigtigt at se tingene fra børneniveau. Jeg kan da også tænke "Ej, hold nu op", hvis min datter græder over, at lillebror fik 1 cm mere mælk i koppen end hende, men det er mit job at udvise empati med og forståelse for hendes synspunkt, ellers lærer hun aldrig at regulere sine følelser.

Jeg kan slet ikke understrege nok, hvor vigtigt og betydningsfuldt det er at anerkende sit barns følelser! Og at anerkende er ikke det samme som at godkende. Man kan sagtens anerkende tilstedeværelsen af en følelsesmæssig tilstand, anerkende at man respekterer, at barnet har det sådan, men hjælpe barnet med at forstå, at der er bedre måder at reagere på.

På den måde lærer man barnet at regulere sine følelser på en sund måde, frem for at ignorere, når man selv synes, det er forkert at barnet græder. For på den måde lærer man barnet, at han/hun skal tilpasse sine følelser, og ikke kan stole på deres berettigelse.

I mit nævnte eksempel kunne jeg da godt ignorere hende, fordi det - fra et voksenperspektiv - er lidt noget pjat. Men det er det ikke for et barn. Så i stedet kan man jo sige "Jeg kan godt se, at du bliver rigtig ked af, at *** får mere mælk end dig. Men der er masser af mælk tilbage i kartonen, og du kan altid få mere, når du har drukket, det du har i din kop".

Anonymor skriver:

Åh du milde. Hvis dit barn græder for at få medlidenhed, er det jo altså fordi, at dit barn har brug for at du 'lider med hende', altså giver hende omsorg og kærlighed. Hvor er det bare vigtigt at se tingene fra børneniveau. Jeg kan da også tænke "Ej, hold nu op", hvis min datter græder over, at lillebror fik 1 cm mere mælk i koppen end hende, men det er mit job at udvise empati med og forståelse for hendes synspunkt, ellers lærer hun aldrig at regulere sine følelser.

Jeg kan slet ikke understrege nok, hvor vigtigt og betydningsfuldt det er at anerkende sit barns følelser! Og at anerkende er ikke det samme som at godkende. Man kan sagtens anerkende tilstedeværelsen af en følelsesmæssig tilstand, anerkende at man respekterer, at barnet har det sådan, men hjælpe barnet med at forstå, at der er bedre måder at reagere på.

På den måde lærer man barnet at regulere sine følelser på en sund måde, frem for at ignorere, når man selv synes, det er forkert at barnet græder. For på den måde lærer man barnet, at han/hun skal tilpasse sine følelser, og ikke kan stole på deres berettigelse.

I mit nævnte eksempel kunne jeg da godt ignorere hende, fordi det - fra et voksenperspektiv - er lidt noget pjat. Men det er det ikke for et barn. Så i stedet kan man jo sige "Jeg kan godt se, at du bliver rigtig ked af, at *** får mere mælk end dig. Men der er masser af mælk tilbage i kartonen, og du kan altid få mere, når du har drukket, det du har i din kop".

TAK!

EBK skriver:

 

TAK!

Jeg tror, at der er mange, der har en tendens til at overvurdere små børns evner. Jeg ser, at barnet er 14 mdr. og det har stået på siden hun var 9 mdr. At kunne manipulere gennem gråd forudsætter naturligvis, at man forstår, at andre har følelser, man kan manipulere med. Det forstår en baby slet ikke. Forståelsen af, at andre har deres egne tanker, følelser og intentioner opstår tidligst ved 3-4 års alderen, så pr. definition og helt lavpraktisk, er det altså ikke muligt at en baby forsøger at manipulere sine forældre gennem 'falsk brug af følelser' som "medlidenhedsgråd" fx vil være..

Ved godt det ikke er dit barn, der er tale om, det lå bare lige til højrebenet at citere dig

Anonymor skriver:

Jeg tror, at der er mange, der har en tendens til at overvurdere små børns evner. Jeg ser, at barnet er 14 mdr. og det har stået på siden hun var 9 mdr. At kunne manipulere gennem gråd forudsætter naturligvis, at man forstår, at andre har følelser, man kan manipulere med. Det forstår en baby slet ikke. Forståelsen af, at andre har deres egne tanker, følelser og intentioner opstår tidligst ved 3-4 års alderen, så pr. definition og helt lavpraktisk, er det altså ikke muligt at en baby forsøger at manipulere sine forældre gennem 'falsk brug af følelser' som "medlidenhedsgråd" fx vil være..

Ved godt det ikke er dit barn, der er tale om, det lå bare lige til højrebenet at citere dig

Jeg er fuldstændig enig med dig! 

Det giver så fin mening for mig, det du skriver, og det gyser helt i mig, når nogen mener at så små børn manipulerer eller bare skal rette ind til højre.

Er du børnepsykolog eller lignende? 

EBK skriver:

Jeg er fuldstændig enig med dig! 

Det giver så fin mening for mig, det du skriver, og det gyser helt i mig, når nogen mener at så små børn manipulerer eller bare skal rette ind til højre.

Er du børnepsykolog eller lignende? 

Jeg læser psykologi og er færdiguddannet næste sommer, og har særlig interesse indenfor børne/familieområdet, som også er det område jeg har målrettet mit studie

Anonymor skriver:

Jeg læser psykologi og er færdiguddannet næste sommer, og har særlig interesse indenfor børne/familieområdet, som også er det område jeg har målrettet mit studie

Alene ud fra tråden her, lyder det til at der ligger arbejde og venter på dig, når du er færdig.