har søgt alle steder på Google.. hvor skal jeg ringe/skrive hvis min overbo er dårlig mor og ikke tager sig af barnet? det skriger og græder konstant og det er ikke et år endnu, men jeg ved en baby IKKE skal græde så meget. hjælp tak!
Lindas svar
Kære du som stiller dette vigtige spørgsmål - TAK fordi du tager ansvar:
Servicelovens § 154. er nævnt på Ankestyrelsens hjemmeside der bl.a. skriver: ”Underretningspligten er en personlig pligt, der gælder både for fagpersoner og den almindelige borger, når man får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung har brug for særlig støtte.” https://ast.dk/born-familie/underretninger
Det sted du skal henvende dig er i første omgang Borgerservice - altså kommunens adgang for almindelige borgere. Du kan søge efter din hjem-kommunes hjemmeside, og her kan du søge kontaktoplysninger for Borgerservice. Her kan du henvende dig personligt eller telefonisk.
Jeg vil opfordre dig til at være lidt vedholdende og KRÆVE handling eller i det mindste spørge til HVAD der nu vil ske i sagen. Spørg evt. om du bør ringe til en mere direkte kontakt omkring sagen.
Dernæst vil jeg opfordre dig til at vise god menneskelig omsorg og ringe på hos naboen og smilende og imødekommende spørge om der er noget du kan gøre, fordi du kan høre barnet græde ofte. - Pas på for forældre er ofte meget usikre/sårbare overfor andres kritik af deres indsats, men måske du magter at udvise den omsorg der gør, at personen byder dig ind og fortæller dig hvad der sker. Måske familien ikke selv magter at ringe til sundhedsplejesken - så kan du evt. gøre det for dem?! Det er meget en smagssag og meget op til din personlighed og deres respons, hvad der skal ske.
MEN personligt tror jeg meget stærkere på den personlige kontakt - og den støtte der er i det - end på at kontakte kommunen.
Jeg ønsker dig, nabofamilien og din husfred alt det bedste!
Venlig hilsen Linda Stæhr
Familierådgiver ved Trivsel i familien.dk
Linda Stæhr tilbyder foredrag og rådgivning af småbørnsforældre. Omdrejningspunktet er at give konkrete her-og-nu løsninger til hverdagen, og give forældrene styrke til at imødegå fremtidige udfordringer i familien med kærlighed, handleparathed og stor autoritet.
Se Lindas hjemmeside: Trivselifamilien.dk
Anmeld
Citér