lineog4 skriver:
Men ingen ved om han kommer tilbage, men frem til han gør (hvis han gør) skal du leve, du skal nyde din datter, du skal komme oven på, du skal grine, du skal elske, du skal overleve, du skal slappe af, du skal græde, du skal føle glæde og sorg, du skal se frem til noget du har kontrollen over og ikke noget som aldrig sker.
Hvem vil have en træt nybagt mor der ligner udskidt æblegrød, svaret er simpelt det vil den mand der elsker hende. Elsker han dig stadig så vil han også den dig, den dig der lige nu er virkeligheden. Skulle han have en depression, skulle han være i panik, skulle han stadig til trods for han påstår det modsatte have romantiske følelser for dig, så har han det også for den kvinde med sorte render under øjnene fordi hun lige nu kæmper det bedste hun har lært for ikke bare sig selv men det kærlighedsbarn I har skabt. Vil han kun glansbilledet så skal du måske overveje om han er den mand du forelskede dig i - og på sigt, vil du det, vil du et forhold hvor du ikke kan være nede under gulvbrædderne fordi du frygter han så ikke vil dig. Iii får sådan lyst til at indpode lidt vrede i dig, vrede over du står her i lorten, vrede over han tror han bare kan løbe fra ansvaret, vrede du skal kæmpe for ham - det er da modsat han skal da f..... Kæmpe for at få skønne dig tilbage. Ikke alt den kvinde forståelse: det er nok fordi han...! Ja måske og hvad så, du er blevet svigtet på det groveste og han er ikke en gang mand nok til at turde se sig selv i spejlet. Nå heldigvis kan jeg da blive gal på dine vegne 
Ja det er også det som jeg virkelig gerne vil. Men hver dag er virkelig en kamp og jeg kæmper og kæmper, men føler ikke jeg kommer nogen steder.
Ja. Det ved jeg godt. Det er jo det der gør så ondt. At jeg er nybagt mor som kæmper røven ud af bukserne for at stå oprejst i rent træthed og sorg, men alligevel er jeg ikke elskværdig, for ham jeg også gør arbejdet for. Ja det er jo også sådan jeg synes det bør være og også den kærlighed jeg altid har kunnet mærke fra ham, trods han så siger han ikke elsker mig mere.
Det ved jeg jo heller ikke om jeg gider. Jeg vil have en mand, som er der altid. I gode og dårlige tider. Det gør bare så ondt, at den mand jeg er så forelsket i ikke viser sig at være sådan lige pludselig.
Tak <3 Ville ønske han kunne se han skulle kæmpe for mig og ikke omvendt, nu hvor det er ham alene der står med fejlen. For uanset hvad, så tilbød jeg vi kunne kæmpe sammen og vælge at gå, det er da den eneste fejl, uanset hvad problemet var, var jeg jo villig til at gøre noget.
Tak fordi du bliver gal på ham for mig. Nu hvor jeg ikke kan. Ville ønske det var mindre nemt bare at skride.
