Please ikke høvl mig ned

Sagen er den, at min mand forlod mig da vores datter var 2,5 måned. Han kunne ikke lige mærke følelserne for mig på samme måde mere. Han var ikke villig til at prøve på nogen som helst måde. Jeg havde selv intet kunne mærke og troede alt gik som det skulle. Vi har altid været gode til at kommunikere og haft det fantastisk sammen. 

Jeg er KNUST! Min datter er nu 6 måneder og jeg græder stadig hver eneste dag. Jeg har fået psykologhjælp og en masse hjælp fra venner og familie, men jeg kan bare ikke blive glad. Hele min livslange drøm om kernefamilie er knust, fra den mand jeg elsker mest i hele verden. 

Han har altid været kærlig og god, men pludselig ser jeg en side af ham, som ingen kan genkende. Han tager i byen hver eneste weekend med hans venner. 

Vi havde været sammen i 3 år. Vores datter var planlagt og noget vi begge havde set frem til længe. Jeg mærkede lidt en afstand mellem ham og hende, fra hun blev en måned. Han siger dog, at han elsker hende meget højt. 

Jeg ved ikke hvad der kan være sket? 

Det handler ikke om utroskab. Det ved jeg 100%. Men hvad fanden kan der ske i hovedet på en mand, så han bare kan vende hans kæreste og datter ryggen og slet ikke vil kæmpe, selvom der ingen tegn har været på, at vores forhold gik dårligt? 

Jeg er frustreret og knust og ved ikke hvordan jeg skal komme videre. Jeg er så bange for at han erstatter mig og jeg ønsker ham tilbage mere end noget andet i verden. Det er så hårdt. 

Er der nogen som selv har prøvet lignende? Uden at se nogle lamper blinke? Hvordan er det gået efterfølgende? Hvor længe siden er det? Har han fortrudt eller hvad skete der med ham (i jeres forhold)? 

Jeg føler mig så svigtet og efterladt. Jeg står selvsagt med alt selv og hvordan finder jeg lige en ny mand, når jeg aldrig kan komme ud og møde nye mennesker? 

Please ikke høvl mig ned og sig jeg bare skal tage mig sammen. For jeg prøver HVER ENESTE DAG. Det er en kamp HVER ENESTE DAG. Og så snart min datter sover, græder jeg som pisket. Jeg vågner om natten og græder og er så ensom.  Savner ham så meget! Ville gøre alt for at han kom tilbage. 

P.s. er ikke påtrængende i forhold til ham. 

Anonym skriver:

Sagen er den, at min mand forlod mig da vores datter var 2,5 måned. Han kunne ikke lige mærke følelserne for mig på samme måde mere. Han var ikke villig til at prøve på nogen som helst måde. Jeg havde selv intet kunne mærke og troede alt gik som det skulle. Vi har altid været gode til at kommunikere og haft det fantastisk sammen. 

Jeg er KNUST! Min datter er nu 6 måneder og jeg græder stadig hver eneste dag. Jeg har fået psykologhjælp og en masse hjælp fra venner og familie, men jeg kan bare ikke blive glad. Hele min livslange drøm om kernefamilie er knust, fra den mand jeg elsker mest i hele verden. 

Han har altid været kærlig og god, men pludselig ser jeg en side af ham, som ingen kan genkende. Han tager i byen hver eneste weekend med hans venner. 

Vi havde været sammen i 3 år. Vores datter var planlagt og noget vi begge havde set frem til længe. Jeg mærkede lidt en afstand mellem ham og hende, fra hun blev en måned. Han siger dog, at han elsker hende meget højt. 

Jeg ved ikke hvad der kan være sket? 

Det handler ikke om utroskab. Det ved jeg 100%. Men hvad fanden kan der ske i hovedet på en mand, så han bare kan vende hans kæreste og datter ryggen og slet ikke vil kæmpe, selvom der ingen tegn har været på, at vores forhold gik dårligt? 

Jeg er frustreret og knust og ved ikke hvordan jeg skal komme videre. Jeg er så bange for at han erstatter mig og jeg ønsker ham tilbage mere end noget andet i verden. Det er så hårdt. 

Er der nogen som selv har prøvet lignende? Uden at se nogle lamper blinke? Hvordan er det gået efterfølgende? Hvor længe siden er det? Har han fortrudt eller hvad skete der med ham (i jeres forhold)? 

Jeg føler mig så svigtet og efterladt. Jeg står selvsagt med alt selv og hvordan finder jeg lige en ny mand, når jeg aldrig kan komme ud og møde nye mennesker? 

Please ikke høvl mig ned og sig jeg bare skal tage mig sammen. For jeg prøver HVER ENESTE DAG. Det er en kamp HVER ENESTE DAG. Og så snart min datter sover, græder jeg som pisket. Jeg vågner om natten og græder og er så ensom.  Savner ham så meget! Ville gøre alt for at han kom tilbage. 

P.s. er ikke påtrængende i forhold til ham. 

Jeg har ikke prøvet det samme. Men tænker om han kan havde fået en efterfødsel depression som gør at han flygter. 

Måske det hele blev for stor en omvæltning for ham og at det for ham derfor er nemmere bare og forlade jer og smutte i byen hver weekend. 

Hvor gammel er han? Fik han taget sp's test omkring de 8 uger? 

Anonym skriver:

Sagen er den, at min mand forlod mig da vores datter var 2,5 måned. Han kunne ikke lige mærke følelserne for mig på samme måde mere. Han var ikke villig til at prøve på nogen som helst måde. Jeg havde selv intet kunne mærke og troede alt gik som det skulle. Vi har altid været gode til at kommunikere og haft det fantastisk sammen. 

Jeg er KNUST! Min datter er nu 6 måneder og jeg græder stadig hver eneste dag. Jeg har fået psykologhjælp og en masse hjælp fra venner og familie, men jeg kan bare ikke blive glad. Hele min livslange drøm om kernefamilie er knust, fra den mand jeg elsker mest i hele verden. 

Han har altid været kærlig og god, men pludselig ser jeg en side af ham, som ingen kan genkende. Han tager i byen hver eneste weekend med hans venner. 

Vi havde været sammen i 3 år. Vores datter var planlagt og noget vi begge havde set frem til længe. Jeg mærkede lidt en afstand mellem ham og hende, fra hun blev en måned. Han siger dog, at han elsker hende meget højt. 

Jeg ved ikke hvad der kan være sket? 

Det handler ikke om utroskab. Det ved jeg 100%. Men hvad fanden kan der ske i hovedet på en mand, så han bare kan vende hans kæreste og datter ryggen og slet ikke vil kæmpe, selvom der ingen tegn har været på, at vores forhold gik dårligt? 

Jeg er frustreret og knust og ved ikke hvordan jeg skal komme videre. Jeg er så bange for at han erstatter mig og jeg ønsker ham tilbage mere end noget andet i verden. Det er så hårdt. 

Er der nogen som selv har prøvet lignende? Uden at se nogle lamper blinke? Hvordan er det gået efterfølgende? Hvor længe siden er det? Har han fortrudt eller hvad skete der med ham (i jeres forhold)? 

Jeg føler mig så svigtet og efterladt. Jeg står selvsagt med alt selv og hvordan finder jeg lige en ny mand, når jeg aldrig kan komme ud og møde nye mennesker? 

Please ikke høvl mig ned og sig jeg bare skal tage mig sammen. For jeg prøver HVER ENESTE DAG. Det er en kamp HVER ENESTE DAG. Og så snart min datter sover, græder jeg som pisket. Jeg vågner om natten og græder og er så ensom.  Savner ham så meget! Ville gøre alt for at han kom tilbage. 

P.s. er ikke påtrængende i forhold til ham. 

Kan han have fået en fødsels depression...  Eller noget andet i den stil...  For det lyder til at han er vendt på en tallerken 

Diosa85 skriver:

Jeg har ikke prøvet det samme. Men tænker om han kan havde fået en efterfødsel depression som gør at han flygter. 

Måske det hele blev for stor en omvæltning for ham og at det for ham derfor er nemmere bare og forlade jer og smutte i byen hver weekend. 

Hvor gammel er han? Fik han taget sp's test omkring de 8 uger? 

Ja det har jeg overvejet (og nævnt.. Jeg er ikke den eneste), men det siger han der ikke er tale om! På nogen måder. Han vil ikke tage testen, fordi han mener han intet fejler.  Ville ønske jeg kunne finde en forklaring, som kunne lede ham tilbage til os. At jeg måtte støtte ham, hvis omvæltningen havde været for stor. Han ændre lidt hans tidslinje hver gang han nævner det, om hvor længe han har haft det sådan. Kan ikke rigtig finde hoved og hale i, om han virkelig bare ikke føler mere, eller om han har det svært. 

Men han virker jo glad når han fester. Det kan selvfølgelig være en facade. Men det gør bare pisse ondt at se. Når man selv græder som pisket hver eneste dag og ikke kan se noget lys i fremtiden ud over ens datter. 

serinasmor skriver:

Kan han have fået en fødsels depression...  Eller noget andet i den stil...  For det lyder til at han er vendt på en tallerken 

Han er fuldstændig vendt. Han har altid været den bedste ven og kæreste, så kan intet forstå. Derfor svigtet er så stort. 

Anonym skriver:

Sagen er den, at min mand forlod mig da vores datter var 2,5 måned. Han kunne ikke lige mærke følelserne for mig på samme måde mere. Han var ikke villig til at prøve på nogen som helst måde. Jeg havde selv intet kunne mærke og troede alt gik som det skulle. Vi har altid været gode til at kommunikere og haft det fantastisk sammen. 

Jeg er KNUST! Min datter er nu 6 måneder og jeg græder stadig hver eneste dag. Jeg har fået psykologhjælp og en masse hjælp fra venner og familie, men jeg kan bare ikke blive glad. Hele min livslange drøm om kernefamilie er knust, fra den mand jeg elsker mest i hele verden. 

Han har altid været kærlig og god, men pludselig ser jeg en side af ham, som ingen kan genkende. Han tager i byen hver eneste weekend med hans venner. 

Vi havde været sammen i 3 år. Vores datter var planlagt og noget vi begge havde set frem til længe. Jeg mærkede lidt en afstand mellem ham og hende, fra hun blev en måned. Han siger dog, at han elsker hende meget højt. 

Jeg ved ikke hvad der kan være sket? 

Det handler ikke om utroskab. Det ved jeg 100%. Men hvad fanden kan der ske i hovedet på en mand, så han bare kan vende hans kæreste og datter ryggen og slet ikke vil kæmpe, selvom der ingen tegn har været på, at vores forhold gik dårligt? 

Jeg er frustreret og knust og ved ikke hvordan jeg skal komme videre. Jeg er så bange for at han erstatter mig og jeg ønsker ham tilbage mere end noget andet i verden. Det er så hårdt. 

Er der nogen som selv har prøvet lignende? Uden at se nogle lamper blinke? Hvordan er det gået efterfølgende? Hvor længe siden er det? Har han fortrudt eller hvad skete der med ham (i jeres forhold)? 

Jeg føler mig så svigtet og efterladt. Jeg står selvsagt med alt selv og hvordan finder jeg lige en ny mand, når jeg aldrig kan komme ud og møde nye mennesker? 

Please ikke høvl mig ned og sig jeg bare skal tage mig sammen. For jeg prøver HVER ENESTE DAG. Det er en kamp HVER ENESTE DAG. Og så snart min datter sover, græder jeg som pisket. Jeg vågner om natten og græder og er så ensom.  Savner ham så meget! Ville gøre alt for at han kom tilbage. 

P.s. er ikke påtrængende i forhold til ham. 

Ingen kan da finde på at høvle dig ned, du har jo intet gjort, ud over at blive forladt, og undskyld mig jeg håber næsten han har en efterfødselsreaktion og det er derfor han reagerer som han hør, så kan han nemlig blive kureret, ellers er han godt nok en kæmpe stor skiderik...

Anonym skriver:

Han er fuldstændig vendt. Han har altid været den bedste ven og kæreste, så kan intet forstå. Derfor svigtet er så stort. 

Har han været ved lægen ? 

Troldemommi skriver:

Ingen kan da finde på at høvle dig ned, du har jo intet gjort, ud over at blive forladt, og undskyld mig jeg håber næsten han har en efterfødselsreaktion og det er derfor han reagerer som han hør, så kan han nemlig blive kureret, ellers er han godt nok en kæmpe stor skiderik...

Var bange for folk bare ville skrive jeg skulle tage mig sammen og komme videre. Men jeg ønsker ikke at komme videre uden ham. Jeg ønsker at han skal fortryde og komme tilbage. Ved godt, at jeg ikke må hænge fast i det, men jeg elsker ham over alt på denne jord (ud over min datter) og vil bare ikke leve resten af livet uden ham. 

Selvom jeg ikke ønsker at han er syg, så ville jeg ønske at det var årsagen alligevel. Så der var en forklaring og en chance for at han ville komme på bedre tanker. 

Anonym skriver:

Ja det har jeg overvejet (og nævnt.. Jeg er ikke den eneste), men det siger han der ikke er tale om! På nogen måder. Han vil ikke tage testen, fordi han mener han intet fejler.  Ville ønske jeg kunne finde en forklaring, som kunne lede ham tilbage til os. At jeg måtte støtte ham, hvis omvæltningen havde været for stor. Han ændre lidt hans tidslinje hver gang han nævner det, om hvor længe han har haft det sådan. Kan ikke rigtig finde hoved og hale i, om han virkelig bare ikke føler mere, eller om han har det svært. 

Men han virker jo glad når han fester. Det kan selvfølgelig være en facade. Men det gør bare pisse ondt at se. Når man selv græder som pisket hver eneste dag og ikke kan se noget lys i fremtiden ud over ens datter. 

De vil aldrig høre tale om at der er noget galt med dem de mænd der. Ikke engang når de så bekræftes. Min eks fik taget testen og han dumpede med et brag og konstateret kæmpe efter fødsel reaktion. Men han har aldrig fået hjælp og blev i stedet ved at udskyde det. Det resulterede så bare i at jeg gik fra ham til sidst fordi jeg ikk kunne mere. 

Håber din mand vender tilbage når han har fået løbet hornene af sig så at sige. Forstår godt det er super hårdt. Men når han ikke vil snakke så det også svært at hjælpe 

serinasmor skriver:

Har han været ved lægen ? 

Han nægter at der er noget med ham. Han har taget afstand fra ALLE som vil tale om det han har gjort. Han vil kun tale med dem, der giver udtryk for, at det er okay at forlade sin kæreste som enlig mor når hendes datter er 2,5 måned gammel. Han vil ikke lytte til nogen. Han er stædig og nægter at det han har gjort har konsekvenser for nogen. Ej heller hans datter!