P27 skriver:
Tak for din historie 
Når du var i uge 10 , har du vel fået en kirurgisk abort ? Hvordan oplevede du det? Og havde du valget mellem medicinsk og kirurgisk
Det var så lidt
Jeps, jeg fik en kirurgisk abort og havde ikke valget mellem en kirurgisk og medicinsk, da jeg var for langt henne. Det foregik ved at jeg ringede til lægen og sagde, at jeg ikke ønskede graviditeten. Derefter blev jeg (vist nok) ringet op af Hvidovre og fik en tid til scanning (for at se hvor gammelt fosteret var) og fik i samme konsultation en tid for aborten. Jeg fik to piller med hjem, som jeg skulle tage aftenen inden aborten fandt sted.
Næste morgen mødte jeg ind kl. 7.30 (indgrebet fandt sted kl. 8.00) og jeg blev taget rigtig godt imod af en sygeplejerske. Hun fulgte mig ud i et omklædningsrum og så ventede jeg til en læge kom og hentede mig. Derefter blev jeg fulgt ind i et operationsrum, fik lagt drop og kom i fuld narkose. Da jeg vågnede blev der taget så fint hånd om mig (faren til fosteret var der også) og efter en halv time kunne jeg blive udskrevet og tage hjem.
Det var, under omstændighederne, en rigtig god oplevelse. Og jeg er sikker på, at det ikke kunne være gjort bedre. Det var en vild oplevelse at sidde med kvalme i bussen og på vej hjem være "tom". Det husker jeg som det mest surealistiske ved hele situationen.
Personligt stod jeg i den situation, at jeg havde to mundtlige eksamener der skulle overstås før jeg kunne overskue at gennemføre aborten, så jeg gik i halvanden uge (måske var det to) og var gravid samtidig med at jeg vidste, at det ikke ville blive til et barn. Min psyke og min fysiske tilstand var i den periode to meget forskellige steder. Det er utroligt hvad kroppen kan for at passe på sig selv.
Jeg valgte efterfølgende at opsøge en psykolog. Ikke fordi jeg havde det skidt, men jeg havde brug for at bearbejde episoden ordentligt, så den ikke gav bagslag når der en dag kommer en lille baby. Jeg gik der tre gange og det er de bedste 2400 kr. jeg nogensinde har brugt på mig selv. 
Jeg har ikke fortrudt det en eneste gang, men jeg tænker ofte på, hvordan mit liv ville have set ud. Jeg ville have været alene med mit barn, jeg skulle være bundet til en mand, jeg ikke brød mig om, og jeg ville have begrænset mig selv. Jeg er taknemmelig for, at jeg på trods af alt der talt imod valgte den beslutning, der var bedst for mig (og derved også på sigt barnet).
Du er stadig velkommen til at skrive til mig!
