P27 skriver:
Det med at tænke på barnets perspektiv er mere komplekst end som så. Jeg tænker rigtig meget på det liv jeg i så fald ville gi mit barn. Det er jo netop et dilemma for mig. 
Der er børn som har både en mor og en far hvor begge forældre er fuldstændig uduelige .. Eller hvor der er gigantiske svigt fra den ene forældre. Det er jo heller ikke barnets tarv , men fordi der er en (uduelig) mor og far i billedet så bliver der ikke stillet kritik overfor deres valg, at få et barn.
Der findes mange forskellige familiekonstruktioner.
Det er rigtig rart og hjælpsomt, at høre om hvilke grundlag andre har taget beslutninger på (både abort og få barnet) og hvordan de har haft det med beslutningen efterfølgende. 
der er netop mange følelser i spil lige meget hvad.
Men man kan jo ikke basere sin beslutning på, at der er andre, der har det værre. Og at man (jeg) synes, at det er en dårlig idé at få et barn, der er stærkt uønsket af den ene part, er ikke ensbetydende med, at man (jeg) ikke samtidig synes, at det er uhensigtsmæssigt med børn der vokser op i konfliktfyldte forhold mellem mor/far, eller andre skæve familiekonstellationer. Det ene udelukker ikke det andet.
Så kan man lede diskussionen over på selvvalgte enlige mødre ift. donorbørn, men det synes jeg ikke er det samme. Her har en mand valgt at donere sæd. Men i det her tilfælde er der tale om en mand, der aktivt fravælger at være far, og barnet skal for evigt bære den byrde, at far vil mig ikke. Far ville ønske, at jeg ikke var blevet født. I værste fald.
Det er så smertefuldt. Lige nu er du kun 6 uger henne - Du har stadig chancen for at sige stop og vente med at sætte et liv i verden til den dag, hvor omstændighederne er bedre. Man kan aldrig vide sig sikker, måske går man også fra hinanden, selvom man startede som en kernefamilie. Men når man allerede fra start ved, at barnet er uønsket af den ene part, så synes jeg, at man skal tage det kraftigt med i sine overvejelser frem for at planlægge efter, at det er bare helt fint.
Nu er jeg så også typen, der ikke kan klare den der med "Hvis han er klar til at stikke snablen ind, må han være klar til konsekvenserne". Siger vi også det til kvinderne? Hvis en kvinde er klar til at have sex, selvom hun beskytter sig, så SKAL hun gennemføre en graviditet og fødsel, for hun valgte jo at have sex? Det ville jo betyde, at der blev sat tonsvis af børn i verden, der var stærkt uønskede af begge parter, og hvor de langsigtede psykiske konsekvenser er alvorlige. Hvorfor skal mænd så tvinges til et livslang konsekvens, når de har haft en tro på, at præventionen virkede? Prævention kan fejle, det kan jo ske. Men hvad så? Skal man så sige, at man må aldrig nogensinde have sex, med mindre man gerne vil være far eller mor? Det er jo ikke realistisk.
Det var lige sådan mere generelt input ift. de argumenter folk tit kommer med. Jeg prøver ikke at presse dig til abort. Det er jo dit valg. Jeg synes bare, at det er nogle enormt vigtige perspektiver at have med.
