En ikke planlagt graviditet, what to do!

P27 skriver:

Hey all of you  

Jeg står i den situation, at jeg er blevet gravid trods p-piller og endda også en fortrydelsespille. 

Jeg har datede fyren i 2-2,5 mdr og han har klart meldt ud, at han ikke ønsker at være far. Det er selvsagt , at vores dateri er gået lidt i stykker og jeg står ret alene med alle mine tanker. 

Jeg har en meget støttende familie og venner, som jeg ved , at jeg vil kunne regne med støtte fra. Jeg har fortalt min situation til kun ganske få tætte personer i mit liv (en veninde, mine forældre og min søster) de siger alle, at jeg skal gøre det, som føles rigtigt for mig. Hvilket jeg så bare ikke aner hvad er.

Jeg er 27 år, snart færdig med min uddannelse, fin nok økonomi af en studerende, fuld af kærlighed og vil sagtens kunne varetage et barns behov. Jeg elsker børn og det er en stor drøm at få børn en dag.

Mit kæmpe dilemma er, at jeg ved simpelthen ikke om jeg skal beholde barnet (og blive alenemor) eller få en abort. 

Ved at beholde barnet frarøver jeg det en far, jeg gør det direkte imod faderens ønske, jeg blir alenemor (det er der vel ingen der ønsker) og alle mine drømme om manden i mit liv og kernefamilie bliver vendt på hovedet. 

Men samtidig har jeg rigtig svært ved tanken om en abort. 

Er der nogle af jer der har oplevede noget lign. og har gode råd og perspektiver på sagen? 

Venlig hilsen 

En fortvivlet kvinde 

Kære fortvivlede kvinde, 

Jeg har for flere år siden været med til at "overtale" min søster til at få en abort. Grundet hendes ustabile/halv-kriminelle daværende kæreste, som hun slog op med under graviditeten. Dog ønskede hun at beholde barnet. 

Min familie overtalte hende til at få en abort for ellers hang hun på ham resten af livet. 

Jeg var med hende på sygehuset og oplevede det hele tæt på. Hun græd inden hun blev bedøvet, og begyndte at græde da hun vågnede. Hun vidste godt at det var det "rigtige" at gøre for hun ville skulle kæmpe med ex'en indtil barnet var 18, men inderst inde fortrød hun. 

Nu har hun i 3 år forsøgt at få et barn med hendes mand, men der sker intet. De har været til undersøgelser begge og ingen af dem fejler noget. 

Hun nævner ofte overfor mig at hun skulle have beholdt barnet og bliver meget ked af det. 

Jeg har så dårlig samvittighed fordi jeg var med til at påvirke hendes beslutning. Jeg ved ikke om hun nogensinde får børn, men hun vil altid fortryde den beslutning hun tog den gang. 

Mit råd er derfor: 

Lyt til dit hjerte og tag den beslutning du selv har det bedst med. 

Jeg ønsker dig held og lykke 

Anonym skriver:

Kære fortvivlede kvinde, 

Jeg har for flere år siden været med til at "overtale" min søster til at få en abort. Grundet hendes ustabile/halv-kriminelle daværende kæreste, som hun slog op med under graviditeten. Dog ønskede hun at beholde barnet. 

Min familie overtalte hende til at få en abort for ellers hang hun på ham resten af livet. 

Jeg var med hende på sygehuset og oplevede det hele tæt på. Hun græd inden hun blev bedøvet, og begyndte at græde da hun vågnede. Hun vidste godt at det var det "rigtige" at gøre for hun ville skulle kæmpe med ex'en indtil barnet var 18, men inderst inde fortrød hun. 

 

Nu har hun i 3 år forsøgt at få et barn med hendes mand, men der sker intet. De har været til undersøgelser begge og ingen af dem fejler noget. 

Hun nævner ofte overfor mig at hun skulle have beholdt barnet og bliver meget ked af det. 

Jeg har så dårlig samvittighed fordi jeg var med til at påvirke hendes beslutning. Jeg ved ikke om hun nogensinde får børn, men hun vil altid fortryde den beslutning hun tog den gang. 

 

Mit råd er derfor: 

Lyt til dit hjerte og tag den beslutning du selv har det bedst med. 

 

Jeg ønsker dig held og lykke 

1000 tak for dit råd. Din fortælling om din søster rør mig , da jeg af mange årsager godt kan se fornuften i en abort men følelsesmæssigt er i et mega dilemma. 

Alt held og lykke til din søster med kommende projekt barn. 

P27 skriver:

1000 tak for dit råd. Din fortælling om din søster rør mig , da jeg af mange årsager godt kan se fornuften i en abort men følelsesmæssigt er i et mega dilemma. 

Alt held og lykke til din søster med kommende projekt barn. 

Mange tak 

P27 skriver:

Kan du fortælle mere om abort forløbet? 11+5 var det fordi i først opdagede det sent?

Hvor gravid føler ens krop sig (rent fysisk) når man nærmer sig abort grænsen og kunne du mærke noget af det efter aborten. 

Nej, det var fordi jeg ikke vidste hvad jeg ville.

Jamen, jeg blev indlagt kl. 8, og kl 9 blev jeg hentet af en enormt sød sygeplejerske som tog mig med ind på operationsstuen, hvor jeg hilste på lægen.

Her blev jeg lagt ned på briksen, og jeg blev spurgt om jeg var sikker på at jeg ville have foretaget en abort. 

Det sagde jeg ja til. Så fik jeg lidt at sove på og en maske hen over munden, som jeg skulle trække vejret ind i. 

Så sagde de sov godt, og jeg vågnede 30 minutter senere. 

Jeg blev udskrevet 6 timer senere, og måtte ikke være alene det første døgn.

jeg kastede meget op i hele den graviditet, men det var væk da jeg vågnede. Mærkede ikke mere til nogle symptomer efter aborten.

Anonym skriver:

Har en veninde som blev gravid efter et one-night stand. Hun fandt dog først ud af det da hun var halvvejs så der var ikke så meget at gøre. Far var IKKE var interesseret og var ikke i min venindes liv. Da barnet var et års tid meldte far sig på banen, og han er idag en meget aktiv far der deltager i alt omkring barnet. De er ikke sammen og har aldrig været det, far har en kæreste som barnet er glad for.

det jeg vil sige er at måske far vender og gerne vil være en del af barnets liv, man skal aldrig sige aldrig.

Men man skal heller ikke basere et barns eksistens på, at far MÅSKE vil være far en dag.

Jeg ville få en abort. Ville ikke gide alt det bøvl med en far der ikke vil være far, og et barn der føler sig fravalgt og altid skulle forklare og forsvare hvorfor og hvordan. Så er det sku nemmere med en far der gerne vil være far, og gladeligt kommer og henter sin unge fredag i børnehaven med en slikpose og kungfu panda under armen ligesom alle de andre fædre. Det vil jeg ik ta fra et barn. For jeg ved hvor meget det betyder. 

Rauw skriver:

Jeg ville få en abort. Ville ikke gide alt det bøvl med en far der ikke vil være far, og et barn der føler sig fravalgt og altid skulle forklare og forsvare hvorfor og hvordan. Så er det sku nemmere med en far der gerne vil være far, og gladeligt kommer og henter sin unge fredag i børnehaven med en slikpose og kungfu panda under armen ligesom alle de andre fædre. Det vil jeg ik ta fra et barn. For jeg ved hvor meget det betyder. 

Spot on!

EBK skriver:

Men man skal heller ikke basere et barns eksistens på, at far MÅSKE vil være far en dag.

Det var vist heller ikke det jeg skrev.

Hm den er jo svær når man ikke selv står der. 

For man kunne lige så vel være et par hvor manden om bestemte sig eller gå fra hinanden hvor far så osse der måske vælger barnet fra. 

Og her kan han jo lige så vel ombestemme sig og vil se sot barn. 

Eller finder du måske en rigtig sød mand som vil tage dit barn til sig. 

Ja man kan jo bare aldrig være sikker så syntes du skal gøre det du tror er det rigtige for dig 

Kunne du forstille dig selv alene med et lille barn ? 

Ville du psykisk kunne klare en abort ? 

Kæmpe kram her fra og held og lykke 

anna111 skriver:

Hm den er jo svær når man ikke selv står der. 

For man kunne lige så vel være et par hvor manden om bestemte sig eller gå fra hinanden hvor far så osse der måske vælger barnet fra. 

Og her kan han jo lige så vel ombestemme sig og vil se sot barn. 

Eller finder du måske en rigtig sød mand som vil tage dit barn til sig. 

Ja man kan jo bare aldrig være sikker så syntes du skal gøre det du tror er det rigtige for dig 

Kunne du forstille dig selv alene med et lille barn ? 

Ville du psykisk kunne klare en abort ? 

Kæmpe kram her fra og held og lykke 

Tak

Der kan nemlig ske så mange ting som jeg ikke kan spå om  

Jeg synes selv, at jeg er psykist stærk, så hvad end jeg vælger så ved jeg, at jeg nok skal klare også de hårde tider.