En ikke planlagt graviditet, what to do!

tossen93 skriver:

Hvor langt er du henne?

Jeg er nok omkring starten af 6 uge.

pga. P-piller fandt jeg først ud af det for en uge siden og har selvf en masse læge tider for at blive undersøgt. 

Anonymor skriver:

Er helt enig. Jeg synes, at man kan romantisere det for meget og glemme at tænke langsigtet. Jeg har svært ved at forstå, at man vil sætte et barn i verden, hvis far virkelig ikke ønsker det. Både fra faderens perspektiv, men bestemt også barnets. Tænk sig at vokse op og vide, at man er direkte uønsket af ens ophav. Dertil kommer.. samarbejde kan være svært nok, når man har delebørn, hvor begge forældre ønsker barnet. Tør ikke tænke på fremtiden med en far, der har fravalgt barnet. For han vil være i dit liv for altid. Han skal betale børnebidrag. Han har rettigheder.

Det ville jeg tænke på, langsigtet, fra barnets perspektiv. Det er i virkeligheden lidt underordnet, synes jeg, at du har lyst til en baby og synes, at det kunne være herligt. At få børn indebærer altid at medtænke deres perspektiv, og forhåbentlig er det nogle tanker man har gjort sig, allerede inden man sætter et liv i verden.

Tak for dit synspunkt. Jeg synes heller ikke det er optimalt at få et barn på den her måde. Og tænker meget på hvilke liv jeg ville vælge for barnet og at det er imod farens ønske.

Tidligere i mit liv (inden jeg blev gravid) har jeg ofte tænkt det samme som du skriver og at hvis jeg kom i sådan en situation som jeg nu så skulle det bare være en abort , MEN det er bare virkelig svært og meget mere komplekst nu jeg er i situationen

Jeg ville klart vælge abort, og det ville jeg fordi at jeg syntes det er SÅ forkert at en kvinde kun har fokus på sig selv og sine behov. 

Ligeså svært en abort er for en kvinde, ligeså svært er det for en mand, at være magtesløs, når hans ønske ikke bliver hørt. 

Jeg syntes det er så forkert med alle de "undskyldninger" en kvinde kommer med, for at ville beholde barnet, og man altid ser ned på manden, syntes fandme det er så skide synd for de mænd, at de aldrig bliver hørt. 

Hvad hvis det var omvendt, at manden ville beholde barnet, og du på ingen måde ville beholde det? Så ville du alligevel få en abort, og igen frase mandens ønske. 

Jeg ville ikke beholde det. Jeg stod i samme situation for 3 år siden. Kun datet fyren en måneds tid og han ville ikke være far, jeg var 28 på daværende tidspunkt og på p-piller. 

Jeg valgte en abort og har aldrig fortrudt mit valg selvom det skulle vise sig at vi fik et barn sammen alligevel 2 år efter. 

Diosa85 skriver:

Jeg ville ikke beholde det. Jeg stod i samme situation for 3 år siden. Kun datet fyren en måneds tid og han ville ikke være far, jeg var 28 på daværende tidspunkt og på p-piller. 

Jeg valgte en abort og har aldrig fortrudt mit valg selvom det skulle vise sig at vi fik et barn sammen alligevel 2 år efter. 

Tak for din historie. vidste du det skulle være abort med det samme ? Hvor længe gik du før du fik aborten?

Det er rart at høre andres erfaringer , og dejligt du træf det rigtige valg for jer/dig og endte med at finde kærligheden. 

Jeg ville vælge abort. Mest fordi jeg aldrig ville have et barn med en mand der ikke ønskede barnet.

Synes den er svært. Man skal både tænke på sig selv men også barnet. 

Kender en som fik en abort " uplanlagt gravid " hun fik en abort, hun gik helt ned med flaget, hun kom på kontanthjælp og har været det siden " 1 år siden nu " hun kan slet ikke hænge sammen efter aborten. Nogle kan klare en abort, hvor andre bare ikke kan.

Det er rigige nemt for mig at sidde og sige når jeg ikke selv står hvor du står luge nu... men du er nød til at finde og følge din mavefornemmelse 

Er du klar på at slippe impulsive byture, at et lille menneske er 100% afhængig af dig i mange år... klar til at stå alene også de lange nætter uden søvn? 

Eller er du klar til at opgive et nyt liv? Med risiko for at blive overvældet af sorg når du ser store gravide maver eller små babyer, føler savn til noget der aldrig rigtg har Været der men alligevel var der... 

Det er pisse svært men følg dit hjerte og din mavefornemmelse 

Kay skriver:

Det er rigige nemt for mig at sidde og sige når jeg ikke selv står hvor du står luge nu... men du er nød til at finde og følge din mavefornemmelse 

Er du klar på at slippe impulsive byture, at et lille menneske er 100% afhængig af dig i mange år... klar til at stå alene også de lange nætter uden søvn? 

Eller er du klar til at opgive et nyt liv? Med risiko for at blive overvældet af sorg når du ser store gravide maver eller små babyer, føler savn til noget der aldrig rigtg har Været der men alligevel var der... 

Det er pisse svært men følg dit hjerte og din mavefornemmelse 

Må indrømme, at jeg ikke giver så meget for det med at følge sit hjerte og mavefornemmelse i sådan en situation her. Når det kommer til at sætte et liv i verden, er det vel ekstra vigtigt at have sin hjerne med og lade rationelle argumenter spille en temmelig væsentlig rolle Sagt på den måde, at jeg ville ikke små-overveje, men i sidste ende primært lytte til mit hjerte. For mit hjerte er mit - Ikke barnets - og medtager altså ikke barnets perspektiv i fremtiden.. 

Anonymor skriver:

Må indrømme, at jeg ikke giver så meget for det med at følge sit hjerte og mavefornemmelse i sådan en situation her. Når det kommer til at sætte et liv i verden, er det vel ekstra vigtigt at have sin hjerne med og lade rationelle argumenter spille en temmelig væsentlig rolle Sagt på den måde, at jeg ville ikke små-overveje, men i sidste ende primært lytte til mit hjerte. For mit hjerte er mit - Ikke barnets - og medtager altså ikke barnets perspektiv i fremtiden.. 

Det med at tænke på barnets perspektiv er mere komplekst end som så. Jeg tænker rigtig meget på det liv jeg i så fald ville gi mit barn. Det er jo netop et dilemma for mig.

Der er børn som har både en mor og en far hvor begge forældre er fuldstændig uduelige .. Eller hvor der er gigantiske svigt fra den ene forældre. Det er jo heller ikke barnets tarv , men fordi der er en (uduelig) mor og far i billedet så bliver der ikke stillet kritik overfor deres valg, at få et barn.

Der findes mange forskellige familiekonstruktioner.

Det er rigtig rart og hjælpsomt, at høre om hvilke grundlag andre har taget beslutninger på (både abort og få barnet) og hvordan de har haft det med beslutningen efterfølgende.  der er netop mange følelser i spil lige meget hvad.