lineog4 skriver:
Jeg tror der bliver blandet for mange ting sammen og ikke mindst at man glemmer at skelne mellem stress (altså den reelle tilstand stress) og så den daglige tale: jeg stresser over, jeg er stresset i denne periode osv. Har man stress så er man for det meste syg, så ender det formodentlig med en sygemelding og man er ikke velfungerende - den tilstand der er man overproducent af kamphormon og så vil kroppen rigtig nok nedsætte produktionen af kønshormon, hvilket ikke bare resulterer i manglende graviditet, men også manglende sexlyst.
Men at gå at stresse over ikke at blive gravid, stresse over en stor konfirmation, stresse over huskøb, gæsterne der kommer på lørdag hvad ved jeg, er slet ikke det samme som stress der får påvirket din krops hormonbalance. Så derfor jo der er forskning der viser stress påvirker sex, mulighed for graviditet mm. Men det er rigtig stress, den invaliderende stress. Og handler ikke om man går og håber på at blive gravid.
Og må så lige tage mig selv som eksempel mistede min datter og fik at vide: nej du skal nok regne med at der vil gå tid før du bliver gravid for man bliver ikke gravid når man har det så skidt og ønsker sig det meget, sørme om ikke de tog fejl (og gjorde det med en stor portion af de jeg mødte der havde mistet 50 % havde er barn et år efter de havde mistet). Dernæst endnu en af de sejlivede myter om psyken: det er så vigtigt at du nu begraver sorgen og er glad for ellers går det ud over barnet i maven, det vil gøre aå barnet mistrives og fx får lav fødselsvægt og vil skrige og være utrøstelig når det kommer ud. Jeg var i dyb sorg hele graviditeten fødte en dreng på næsten 5 kilo, den mest rolige smilende og i balance dreng....
Psyken spiller ind når psyken gør os syge, men ellers er det sejlivede myter
Ja du har nok ret i, at der bliver blandet mange ting sammen. Men som du siger, så bliver selv folk i intens sorg gravide, sååå visse ting fungerer nok relativt uafhængigt.
Og rigtigt stress bliver jo heller ikke kureret ved at tage på ferie, så ferie-afslapnings-rådet er totalt åndssvagt lige meget hvad.
Jeg havde på et tidspunkt et fag, som handlede om placeboeffekter, som jo er relateret til "tankens kraft". Og en af de vigtigste pointer var netop, at mange ting er påvirket af psyken, men lige præcis hormonsystemet er ikke. Kan huske, at jeg blev så glad, for det betød, at man ikke kunne stresse sig til, at ens p-piller lige pludselig mistede effekt. Det betyder altså ikke noget, om man "tror på p-piller" ligesom det f.eks. gør med panodiler. 
