Hvorfor bliver jeg ikke gravid? :-(

modesty skriver:

Jeg bliver simpelthen nødt til at gentage min tidligere kommentar:

NEJ - du er ikke blevet gravid fordi du slappede af. Det var et tilfælde. Hvis du havde stresset videre den måned, var du alligevel blevet gravid. Det betyder intet for graviditetschancen om man stresser over det eller bekymrer sig eller er ked af det fordi man ikke får de to streger. Det er videnskabeligt bevist at det er en skrøne.

Er der nyere forskning, du har kendskab til? Jeg spørger af oprigtig interesse. Jeg har altid tænkt (uden særlig empiri), at hjernen til en vis grad kan stresse kroppen - fx med forsinkede menstruationer. Derfra er skridtet til fx manglende ægløsning ikke så stort i min verden. Jeg udtaler mig ikke om graden eller hyppigheden, men det pirrer min nysgerrighed, at du kan udtale dig så katagorisk. De første to ting, der kom op, når jeg Googlede stress og opnåelse af graviditet var nedenstående.

http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvordan-kan-stress-forhindre-graviditet

http://politiken.dk/viden/ECE723122/stress-forringer-chancen-for-at-blive-gravid/

PUHK skriver:

Er der nyere forskning, du har kendskab til? Jeg spørger af oprigtig interesse. Jeg har altid tænkt (uden særlig empiri), at hjernen til en vis grad kan stresse kroppen - fx med forsinkede menstruationer. Derfra er skridtet til fx manglende ægløsning ikke så stort i min verden. Jeg udtaler mig ikke om graden eller hyppigheden, men det pirrer min nysgerrighed, at du kan udtale dig så katagorisk. De første to ting, der kom op, når jeg Googlede stress og opnåelse af graviditet var nedenstående.

http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvordan-kan-stress-forhindre-graviditet

http://politiken.dk/viden/ECE723122/stress-forringer-chancen-for-at-blive-gravid/

 

Jeg tillader mig lige at snakke med - da temaet ligger mig meget på sinde og de fejlagtigt myter om "tankens kraft" ift. graviditet i mine øjne simpelthen er så skadelige for de mange mennesker som kæmper med reelle fysiologiske problemer, som medfører barnløshed.

Ved at pege på psyken som en afgørende faktor, er vi ikke alene med til at negligere barnløshed som en kronisk lidelse (hvilket det ellers lægeligt anerkendes som) - vi er samtidig også med til at skubbe ansvaret for problemerne tilbage på den barnløse selv (du tænker for meget over det, ergo bliver du ikke gravid). Koblet med det øvrige psykiske og fysiske pres man er under når man er i behandling, er dette ofte noget af det, som er allermest opslidende.

Forskningen på området er modstridende og mangelfuld - men der findes  ikke tydelige resultater der viser at tanker har nogen indflydelse. Stress er som bekendt linket til en række andre patologiske tilstande og derved er måske nogle af misforståelserne opstået. I en nylig ph.d. afhandling fra AU undersøges sammenhængen og det konkluderes at der ikke er belæg for at sige at stress fører til barnløshed. Til gengæld er der nogle par som har glæde af forskellige terapeutiske tiltag i deres behandling - hvorimod andre folks "gode råd" om at slappe af, tage på ferie eller købe  en hund, vurderes som direkte skadelige for personer i en situation som i forvejen er omfattet af så megen selvbebrejdelse.

Ovenstående blev langt... men det er så pokkers vigtigt

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Jeg tillader mig lige at snakke med - da temaet ligger mig meget på sinde og de fejlagtigt myter om "tankens kraft" ift. graviditet i mine øjne simpelthen er så skadelige for de mange mennesker som kæmper med reelle fysiologiske problemer, som medfører barnløshed.

Ved at pege på psyken som en afgørende faktor, er vi ikke alene med til at negligere barnløshed som en kronisk lidelse (hvilket det ellers lægeligt anerkendes som) - vi er samtidig også med til at skubbe ansvaret for problemerne tilbage på den barnløse selv (du tænker for meget over det, ergo bliver du ikke gravid). Koblet med det øvrige psykiske og fysiske pres man er under når man er i behandling, er dette ofte noget af det, som er allermest opslidende.

Forskningen på området er modstridende og mangelfuld - men der findes  ikke tydelige resultater der viser at tanker har nogen indflydelse. Stress er som bekendt linket til en række andre patologiske tilstande og derved er måske nogle af misforståelserne opstået. I en nylig ph.d. afhandling fra AU undersøges sammenhængen og det konkluderes at der ikke er belæg for at sige at stress fører til barnløshed. Til gengæld er der nogle par som har glæde af forskellige terapeutiske tiltag i deres behandling - hvorimod andre folks "gode råd" om at slappe af, tage på ferie eller købe  en hund, vurderes som direkte skadelige for personer i en situation som i forvejen er omfattet af så megen selvbebrejdelse.

Ovenstående blev langt... men det er så pokkers vigtigt

Spændende! Og tak fordi du uddybede lidt. 

Jeg har lige været til seminar på AU omkring barnløshed, hvor det netop blev fremlagt som om, at stress var en væsentlig grund til barnløshed/en vigtig faktor for chancerne hos folk i behandling og jeg blev simpelthen så ked af det. 

Kunne ikke overskue at stille uddybende spørgsmål, da jeg var helt paf. Troede netop, at det bare var en myte, som de seriøse forskere for længst havde droppet. 

Godt nok blev det også nævnt, at det ikke var noget man skulle lægge for meget vægt på over for de barnløse par, da dette ville øge stressen yderligere, men stadig... Så sad man der til seminar mens folk fik konkluderet, at det nok var smart at tage på ferie og slappe lidt af omkring projektet og at det i øvrigt var planlægningskulturens skyld, at barnløshed er så stort et problem... 

modesty skriver:

Okay, måske reserven, men ikke kvaliteten.  Pointen var også mest at der er en masse ubekendte faktorer (og at det ikke virker som om hun har fået den HELT store tur hos gyn).

Men kvaliteten ses jo bl.a. Ved at kigge på fsh og str - nu er min gyn så både gynækolog og fødselslæge - så måske han kan lidt ekstra? 

Men jo - hun må hele rumlen igennem, ellers er det gætværk...

KissMeKissMeKissMe skriver:

Spændende! Og tak fordi du uddybede lidt. 

Jeg har lige været til seminar på AU omkring barnløshed, hvor det netop blev fremlagt som om, at stress var en væsentlig grund til barnløshed/en vigtig faktor for chancerne hos folk i behandling og jeg blev simpelthen så ked af det. 

Kunne ikke overskue at stille uddybende spørgsmål, da jeg var helt paf. Troede netop, at det bare var en myte, som de seriøse forskere for længst havde droppet. 

Godt nok blev det også nævnt, at det ikke var noget man skulle lægge for meget vægt på over for de barnløse par, da dette ville øge stressen yderligere, men stadig... Så sad man der til seminar mens folk fik konkluderet, at det nok var smart at tage på ferie og slappe lidt af omkring projektet og at det i øvrigt var planlægningskulturens skyld, at barnløshed er så stort et problem... 

Det lyder dybt rystende... blev der henvist til brugbart empiri eller undersøgelser som skulle kunne dokumentere sådanne påstande?? Og hvem pokker var forskerne bag??

Ps: Jeg burde have vidst at mine sammenvoksede æggeledere i virkeligheden bare skyldtes at jeg tænkte for meget over at blive gravid 

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Det lyder dybt rystende... blev der henvist til brugbart empiri eller undersøgelser som skulle kunne dokumentere sådanne påstande?? Og hvem pokker var forskerne bag??

Ps: Jeg burde have vidst at mine sammenvoksede æggeledere i virkeligheden bare skyldtes at jeg tænkte for meget over at blive gravid 

Næ ikke konkrete undersøgelser. Mere bare, at det var noget, som mange forskere efterhånden havde fundet frem til. Tror ideen var, at stress påvirker hypothalamus og derved hele hormon-systemet, som igen spiller en rolle for eksempelvis implantation. Men konkret evidens blev vi desværre ikke præsenteret for. Det var faktisk Yoon Frederiksen, som du har skrevet om på din blog - og hun nævnte også dig.  Og så foregik det sammen med nogle andre psykologer med speciale i parforhold osv. 

Jeg fortrød også, at jeg ikke spurgte mere ind til det og udfordrede deres syn lidt, men jeg havde en dårlig dag rent psykisk pga behandling, så jeg havde slet ikke lyst til at snakke om det i plenum der. 

Jeg har lige fået lagt æg tilbage i går og nu sidder jeg her og prøver at slappe af. Fik en parkeringsbøde og gik primært i panik, fordi jeg var bange for at den stressede mig og derved ødelagde chancerne. Snak om metastress  

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Det lyder dybt rystende... blev der henvist til brugbart empiri eller undersøgelser som skulle kunne dokumentere sådanne påstande?? Og hvem pokker var forskerne bag??

Ps: Jeg burde have vidst at mine sammenvoksede æggeledere i virkeligheden bare skyldtes at jeg tænkte for meget over at blive gravid 

Jaaaaa du slog vel selv knude på dem???? Eller noget (totalt ironisk)

jeg satte mig til at Google lige før, og det eneste jeg kan finde er homøopatiske skrifter om, at cortisol forstyrrer hypofysen som forstyrrer æggestokkene (fsh hormonet) - men forhøjet cortisol niveau kommer i hvert fald ikke af et graviditetsønske... Så er det i hvert fald langt ud over normalen 

så man kan sige at HVIS der var evidens i forbindelse med forhøjet cortisol, så ville det være en del af prøvepakken sammen med fsh amh og prolaktin... For så skulle cortisol jo måles og sammenlignes med evt afvigelser i fsh værdien...

og så tænker jeg, fertilitetsbehandling kan være meget stressende for nogen, så det må jo klart påvirke, og hvordan kan der så være succes? 

Og sammenholdt med at cortisol angiveligt skal påvirke hypofysen, burde der så ikke gives meget mere kunstigt hormon for at opveje, og igen, så skal cortisol måles?!?!

Og hvorfor er det oplyst på klinikkernes sider som mulig årsag? Kan det være fordi det ikke er en valid påstand?

jeg må indrømme at som der før er skrevet, de homøopatiske myter omkring fertilitet er ikke på nogen måde gavnene for mennesker med fertilitetsproblemer... Tvært imod.. 

Der er så mange psykiske aspekter i at være bsrnløs, at man bare ikke har brug for: slap nu af, du er stresset, det kommer når det kommer...

det hjælper IKKE!!! Det får bare det barnløse par til at føle sig mere forkert, og som min mand siger: jeg føler mig som en taber!!!!

i stedet for at omverden gør fertilitetsbehandling til tabu, og ih hvor er det også synd/tragisk at i ikke kan selv, så hjælp os til at se behandling som noget positivt, træd ikke på os med "velmenende" råd - for det virker ikke! Det gør bare den psykiske del hårdere... 

fo82 skriver:

Jaaaaa du slog vel selv knude på dem???? Eller noget (totalt ironisk)

jeg satte mig til at Google lige før, og det eneste jeg kan finde er homøopatiske skrifter om, at cortisol forstyrrer hypofysen som forstyrrer æggestokkene (fsh hormonet) - men forhøjet cortisol niveau kommer i hvert fald ikke af et graviditetsønske... Så er det i hvert fald langt ud over normalen 

så man kan sige at HVIS der var evidens i forbindelse med forhøjet cortisol, så ville det være en del af prøvepakken sammen med fsh amh og prolaktin... For så skulle cortisol jo måles og sammenlignes med evt afvigelser i fsh værdien...

og så tænker jeg, fertilitetsbehandling kan være meget stressende for nogen, så det må jo klart påvirke, og hvordan kan der så være succes? 

Og sammenholdt med at cortisol angiveligt skal påvirke hypofysen, burde der så ikke gives meget mere kunstigt hormon for at opveje, og igen, så skal cortisol måles?!?!

Og hvorfor er det oplyst på klinikkernes sider som mulig årsag? Kan det være fordi det ikke er en valid påstand?

 

jeg må indrømme at som der før er skrevet, de homøopatiske myter omkring fertilitet er ikke på nogen måde gavnene for mennesker med fertilitetsproblemer... Tvært imod.. 

Der er så mange psykiske aspekter i at være bsrnløs, at man bare ikke har brug for: slap nu af, du er stresset, det kommer når det kommer...

det hjælper IKKE!!! Det får bare det barnløse par til at føle sig mere forkert, og som min mand siger: jeg føler mig som en taber!!!!

i stedet for at omverden gør fertilitetsbehandling til tabu, og ih hvor er det også synd/tragisk at i ikke kan selv, så hjælp os til at se behandling som noget positivt, træd ikke på os med "velmenende" råd - for det virker ikke! Det gør bare den psykiske del hårdere... 

Haha. "homøopatiske skrifter". Det er sjovt. 

Vil bare sige, at du virkelig hjalp til at få mit humør et nøk opad! 

Al den der self blame gør jo bare det hele så meget værre. Nu tror jeg lidt mere på, at det er totalt lige gyldigt, hvad jeg tænker og føler i de næste 14 dage - ægget sætter sig fast, hvis det er et godt æg og heldet er med det. 

KissMeKissMeKissMe skriver:

Haha. "homøopatiske skrifter". Det er sjovt. 

Vil bare sige, at du virkelig hjalp til at få mit humør et nøk opad! 

Al den der self blame gør jo bare det hele så meget værre. Nu tror jeg lidt mere på, at det er totalt lige gyldigt, hvad jeg tænker og føler i de næste 14 dage - ægget sætter sig fast, hvis det er et godt æg og heldet er med det. 

 

Hæhæ det kom vidst til at lyde lidt bibelsk 

det glæder mig at det kunne løfte på humøret 

jeg er overbevist om, at hvis man ser positivt på situationen: hey vi kan få hjælp, det er bedre end at være afskrevet helt fra drømmen! Så tror jeg på at man kommer meget nemmere igennem, for ser man behandlingen som det rene Helved - jamen så bliver det også sådan 

Jeg tillader mig lige at snakke med - da temaet ligger mig meget på sinde og de fejlagtigt myter om "tankens kraft" ift. graviditet i mine øjne simpelthen er så skadelige for de mange mennesker som kæmper med reelle fysiologiske problemer, som medfører barnløshed.

Ved at pege på psyken som en afgørende faktor, er vi ikke alene med til at negligere barnløshed som en kronisk lidelse (hvilket det ellers lægeligt anerkendes som) - vi er samtidig også med til at skubbe ansvaret for problemerne tilbage på den barnløse selv (du tænker for meget over det, ergo bliver du ikke gravid). Koblet med det øvrige psykiske og fysiske pres man er under når man er i behandling, er dette ofte noget af det, som er allermest opslidende.

Forskningen på området er modstridende og mangelfuld - men der findes  ikke tydelige resultater der viser at tanker har nogen indflydelse. Stress er som bekendt linket til en række andre patologiske tilstande og derved er måske nogle af misforståelserne opstået. I en nylig ph.d. afhandling fra AU undersøges sammenhængen og det konkluderes at der ikke er belæg for at sige at stress fører til barnløshed. Til gengæld er der nogle par som har glæde af forskellige terapeutiske tiltag i deres behandling - hvorimod andre folks "gode råd" om at slappe af, tage på ferie eller købe  en hund, vurderes som direkte skadelige for personer i en situation som i forvejen er omfattet af så megen selvbebrejdelse.

Ovenstående blev langt... men det er så pokkers vigtigt

Altså - der er jo ikke nogen, der siger, at manglende graviditet grundet sammenvoksede æggeleder skyldes stress. Men i trådstarters tilfælde er der umiddelbart ingen fysiologisk grund til, at det ikke skulle kunne lade sig gøre.

Jeg har prøvet at finde den afhandling, du henviser til - det har jeg desværre ikke kunnet. Men hvis det kan være en faktor, der spiller ind (at hormoner forårsaget af stress kan hindre ægløsning ligesom dt kan udskyde menstruation), så er det vel okay at foreslå det? Jeg kan i hvert fald ikk se, hvordan du så kategorisk kan afvise det. Der er jo heller ikke nogen, der siger, at man kun skal sætte sin lid til "at slappe lidt af" - man skal selvfølgelig blive tjekket ved lægen/gynækolog og bidrage med de rette tiltag ift kost/motion/medicin mv. Men hvis det ikke virker, så er det vel okay at foreslå noget, som i øvrigt ikke har en skadelig virkning - om det så er en kål-smoothie hver morgen eller "at prøve at pleje sig selv/tænke på noget andet i en cyklus eller to". Dét, synes jeg, er ikke at lægge alt ansvaret eller "skylden" overpå den ufrivilligt barnløse.