Næ ikke konkrete undersøgelser. Mere bare, at det var noget, som mange forskere efterhånden havde fundet frem til. Tror ideen var, at stress påvirker hypothalamus og derved hele hormon-systemet, som igen spiller en rolle for eksempelvis implantation. Men konkret evidens blev vi desværre ikke præsenteret for. Det var faktisk Yoon Frederiksen, som du har skrevet om på din blog - og hun nævnte også dig. 
Og så foregik det sammen med nogle andre psykologer med speciale i parforhold osv.
Jeg fortrød også, at jeg ikke spurgte mere ind til det og udfordrede deres syn lidt, men jeg havde en dårlig dag rent psykisk pga behandling, så jeg havde slet ikke lyst til at snakke om det i plenum der.
Jeg har lige fået lagt æg tilbage i går og nu sidder jeg her og prøver at slappe af. Fik en parkeringsbøde og gik primært i panik, fordi jeg var bange for at den stressede mig og derved ødelagde chancerne. Snak om metastress 
Jeg tror der bliver blandet for mange ting sammen og ikke mindst at man glemmer at skelne mellem stress (altså den reelle tilstand stress) og så den daglige tale: jeg stresser over, jeg er stresset i denne periode osv. Har man stress så er man for det meste syg, så ender det formodentlig med en sygemelding og man er ikke velfungerende - den tilstand der er man overproducent af kamphormon og så vil kroppen rigtig nok nedsætte produktionen af kønshormon, hvilket ikke bare resulterer i manglende graviditet, men også manglende sexlyst.
Men at gå at stresse over ikke at blive gravid, stresse over en stor konfirmation, stresse over huskøb, gæsterne der kommer på lørdag hvad ved jeg, er slet ikke det samme som stress der får påvirket din krops hormonbalance. Så derfor jo der er forskning der viser stress påvirker sex, mulighed for graviditet mm. Men det er rigtig stress, den invaliderende stress. Og handler ikke om man går og håber på at blive gravid.
Og må så lige tage mig selv som eksempel mistede min datter og fik at vide: nej du skal nok regne med at der vil gå tid før du bliver gravid for man bliver ikke gravid når man har det så skidt og ønsker sig det meget, sørme om ikke de tog fejl (og gjorde det med en stor portion af de jeg mødte der havde mistet 50 % havde er barn et år efter de havde mistet). Dernæst endnu en af de sejlivede myter om psyken: det er så vigtigt at du nu begraver sorgen og er glad for ellers går det ud over barnet i maven, det vil gøre aå barnet mistrives og fx får lav fødselsvægt og vil skrige og være utrøstelig når det kommer ud. Jeg var i dyb sorg hele graviditeten fødte en dreng på næsten 5 kilo, den mest rolige smilende og i balance dreng....
Psyken spiller ind når psyken gør os syge, men ellers er det sejlivede myter