Institution hvor længe pr dag?

Anonym skriver:

Hej med jer :-)

Til jer der arbejder fuldtid, hvor længe er jeres børn afsted i institutionen om dagen og hvad er acceptabelt ifølge jer? 

 

Sagen er den at min mand arbejde med salg og har på ingen måde mulighed for at komme tidligere hjem end k17-17.30 og jeg har fået et job der hedder 8-16, men det vil betyde at vores guldklump skal være afsted fra 6.50-16.45 mandag til fredag. Jeg kan mærke på mig selv at jeg har mega meget svært ved tanken, men samtidig har vi heller ikke råd til at jer takker nej da min dagpenge periode udløber om 2 måneder og det er virkelig chancen for at få et stabilt job for mig, men er det for mange timer at være afsted for en 2 årige?  Skal jeg vælge at takke nej til jobbet, skabe bunden økonomisk men derimod have mulighed for at hente og bringe når jeg lyster eller skal jeg tage jobbet sende ham afsted dagligt 9-10 timer,men samtidig have overskud/godt humør/ god økonomi så vi kan lave hvad vi har lyst når vi alle har fri? Åh hvor er det bare svært det her

Min personlige mening: Jeg synes at det er alt ALT for lang tid. 

PUHK skriver:

Den dér med babysitter forstår jeg ikke helt. Er det ikke bedre med få skift og at barnet bliver et sted og med mennesker, som det kender godt? Jeg ville også syntes, at 10 timer hver dag var meget lang tid for barnet, men efter kl 16 er der nærmest ingen børn i vores vuggestue alligevel og jeg ved at mit barn elsker(!) stedet og pædagogerne, så hvis han bliver hentet sent en gang i mellem, så foretrækker jeg vuggestuen fremfor en ny babysitter.

De af vores venner der har barnepige/ aupair siger det er guld værd at vide at børnene kan komme hjem i ro når det er sidst  på dagen.

I vores insr er det heller ikke mange børn før kl 8 og efter kl 15.30 men det ses også på hænder dernede.  De er tit kun en til sidst det skal lukke rydde op og feje.  

Har en del inst  som kunder og det er det generelle billede at hænder følger børnene så få personer i yder tiderne. 

Anonym skriver:

Hej med jer :-)

Til jer der arbejder fuldtid, hvor længe er jeres børn afsted i institutionen om dagen og hvad er acceptabelt ifølge jer? 

 

Sagen er den at min mand arbejde med salg og har på ingen måde mulighed for at komme tidligere hjem end k17-17.30 og jeg har fået et job der hedder 8-16, men det vil betyde at vores guldklump skal være afsted fra 6.50-16.45 mandag til fredag. Jeg kan mærke på mig selv at jeg har mega meget svært ved tanken, men samtidig har vi heller ikke råd til at jer takker nej da min dagpenge periode udløber om 2 måneder og det er virkelig chancen for at få et stabilt job for mig, men er det for mange timer at være afsted for en 2 årige?  Skal jeg vælge at takke nej til jobbet, skabe bunden økonomisk men derimod have mulighed for at hente og bringe når jeg lyster eller skal jeg tage jobbet sende ham afsted dagligt 9-10 timer,men samtidig have overskud/godt humør/ god økonomi så vi kan lave hvad vi har lyst når vi alle har fri? Åh hvor er det bare svært det her

Har I ikke nogle bedsteforaeldre eller venner, der kan hente nogle dage??
Eller en barnepige, der henter..

De af vores venner der har barnepige/ aupair siger det er guld værd at vide at børnene kan komme hjem i ro når det er sidst  på dagen.

I vores insr er det heller ikke mange børn før kl 8 og efter kl 15.30 men det ses også på hænder dernede.  De er tit kun en til sidst det skal lukke rydde op og feje.  

Har en del inst  som kunder og det er det generelle billede at hænder følger børnene så få personer i yder tiderne. 

Der er også færre hænder hos vores sidst på dagen, men har aldrig oplevet færre end to.. Og efter kl 16 er der max 5 børn tilbage.. Men det er også 2100 spelt ;-)

Men det er sikkert også forskelligt fra familie til familie - jeg har bare aldrig helt forstået logikken.

PUHK skriver:

Der er også færre hænder hos vores sidst på dagen, men har aldrig oplevet færre end to.. Og efter kl 16 er der max 5 børn tilbage.. Men det er også 2100 spelt ;-)

Men det er sikkert også forskelligt fra familie til familie - jeg har bare aldrig helt forstået logikken.

Ja her har mange aupair selv om børnene er i inst og som en af mødrene sagde så giver det ro  i maven at rollingen er hjemme med en der kun har fokus på hendes barn at det er hjemme i hjemmet og kan slappe af og at når hun kommer hjem så er barnet gearet med og de kan være hygge uden at bruge spildtid 

Jeg Ville helt sikkert gøre det samme hvis jeg stod i samme situation men jeg ser også den anden side  af inst livet via mit arbejde.

Og det er ikke pædagogernes skyld de kan ikke mere med de resurser de har til rådighed. Vil man som forældre have det anderledes må man betale for det. Men det er jo en helt anden debat ��

Puha ja det er hårdt det der med at få familielivet til at hænge sammen. Min mor er dagplejemor, så jeg har selv været vidne til mange gange hvor svært det er for nogle forældre at få job og familieliv til at hænge sammen.

Ja nu får jeg nok hug, men jeg ville ærligt også sige, at hvis det var mine børn så ville jeg synes det var meget lang tid. Men hvis det er det du ønsker så skal du selvfølgelig tage jobbet. Så bare husk at i skal være ekstra nærværende og opmærksomme når hun så er hjemme med jer. Min mor har passet massere af børn i hendes job som dagplejemor som var hos hende fra 07.00-16.45. De har selvfølgelig ikke taget skade, men de har alle knyttet sig ekstra meget til min mor som følge af, at de brugte de fleste af deres vågne timer hos hende. 

Det er noget pjat at skrive, at det ville være uansvarligt at takke nej tak til jobbet fordi i så ville være "på røven" (som en skriver her i tråden). Så længe det kan køre rundt for jer, så synes jeg bestemt ikke, at du skal udelukke at blive hjemmegående. Det er ikke uansvarligt at give sine børn ekstra tid med mor og far. Husk at nærvær ikke kan købes for penge 

Min mand arbejder også hver anden uge 60 timer om ugen og hver anden uge 37 timer, og jeg har personligt valgt at studere hjemme for at mine børn kan være mest muligt hjemme hos mig. Jeg passer den yngste hjemme til han er 2,5 år, og den store er i børnehave 5-6 timer hver dag for at lege med nogle på hans egen alder. 

Det betyder dog ikke, at jeg vil fremhæve denne løsning som den bedste for alle, men det er den bedste beslutning jeg har truffet. Jeg har også valgt dette fordi alle mine søskende og mig har været passet hjemme indtil børnehave alderen, så det føles rigtigt for mig. 

Mine store dreng var dog også i institution dengang han var lille, fra 8-15. Synes det var hårdt at aflevere ham hver dag, og derfor har jeg valgt at jeg ikke ønsker at gøre det samme denne her gang.

Der er jo fordele og ulemper ved begge dele. Som hjemmegående er fordelene; tid til husarbejde, nærvær, muligheden for at følge en barns udvikling på tæt hold uden at man går glip af noget. Ulemperne er den manglende voksenkontakt for mor(), at skulle rende i legestue for at ens barn bliver stimuleret af nogle andre jævnaldrende og dårligere økonomi. 

Da jeg arbejdede var fordelen variation i hverdagen både for mig og min søn, flere penge og et bedre netværk med andre børn. Ulemperne var savnet hver dag, og den dårlige samvittighed. 

De var bare lige mine tanker  Håber i træffer den helt rigtige beslutning for jeres lille famile 

Sedigfor skriver:

Min datter bliver 1 år her på Torsdag og er afsted fra 06:50 til 15:00. 

Så nej synes ikke det er lang tid for en på to. barnet tager ikke skade, det er mere moren og/eller faren der har det værste med det . Min datter elsker sin vuggestue, der er selvfølgelig nogle dage som er knap så sjove men dem tager man jo bare med (: 

håber du kan bruge svaret til noget om ikke andet

Jeg er ikke enig i at det er værst for forældrene at børnene er afsted i institution 50 timer om ugen, som i dette tilfælde. Det er kan også være hårdt for børn, at være afsted så mange timer. (Er helt enig i at hun skal tage jobbet, udfra situationen her, men vi må ikke bilde os selv ind det ikke også er hårdt for barnet).

Anonym skriver:

Hej med jer :-)

Til jer der arbejder fuldtid, hvor længe er jeres børn afsted i institutionen om dagen og hvad er acceptabelt ifølge jer? 

 

Sagen er den at min mand arbejde med salg og har på ingen måde mulighed for at komme tidligere hjem end k17-17.30 og jeg har fået et job der hedder 8-16, men det vil betyde at vores guldklump skal være afsted fra 6.50-16.45 mandag til fredag. Jeg kan mærke på mig selv at jeg har mega meget svært ved tanken, men samtidig har vi heller ikke råd til at jer takker nej da min dagpenge periode udløber om 2 måneder og det er virkelig chancen for at få et stabilt job for mig, men er det for mange timer at være afsted for en 2 årige?  Skal jeg vælge at takke nej til jobbet, skabe bunden økonomisk men derimod have mulighed for at hente og bringe når jeg lyster eller skal jeg tage jobbet sende ham afsted dagligt 9-10 timer,men samtidig have overskud/godt humør/ god økonomi så vi kan lave hvad vi har lyst når vi alle har fri? Åh hvor er det bare svært det her

Jeg synes du skal takke ja til jobbet, men jeg synes det er mange timer om ugen i institution, også for mange. Men som jeres situation er, så er det bedre for jer alle, at du tager jobbet og så evt. kan i alliere jer med bedsteforældre, som kan hente tidligere evt. nogle dage eller du kunne se om du kunne få lidt færre timer med tiden eller søge jobs på lidt færre timer. Bare min tanke :-)

Tag jobbet 

Få en rutine = jobbet finder dig troværdig og engageret. 

Derefter kan du begynde at lave lidt aftaler.

Dine børn er længe væk. Ja. Men sådan er det nu engang. Men så vær dig for dine børn i det tidsrum. Altså ikke vigtigt at fare og flyve rundt til diverse ting og sport mens de er små. Nyd dem. :-) 

Er priviligeret at være aftenvagt. I mine øjne. :-) 

I andres svigter jeg. Det er ik nemt at gøre andre tilfreds. Så nøjes bare med jer selv :-) 

AogA skriver:

Puha ja det er hårdt det der med at få familielivet til at hænge sammen. Min mor er dagplejemor, så jeg har selv været vidne til mange gange hvor svært det er for nogle forældre at få job og familieliv til at hænge sammen.

Ja nu får jeg nok hug, men jeg ville ærligt også sige, at hvis det var mine børn så ville jeg synes det var meget lang tid. Men hvis det er det du ønsker så skal du selvfølgelig tage jobbet. Så bare husk at i skal være ekstra nærværende og opmærksomme når hun så er hjemme med jer. Min mor har passet massere af børn i hendes job som dagplejemor som var hos hende fra 07.00-16.45. De har selvfølgelig ikke taget skade, men de har alle knyttet sig ekstra meget til min mor som følge af, at de brugte de fleste af deres vågne timer hos hende. 

Det er noget pjat at skrive, at det ville være uansvarligt at takke nej tak til jobbet fordi i så ville være "på røven" (som en skriver her i tråden). Så længe det kan køre rundt for jer, så synes jeg bestemt ikke, at du skal udelukke at blive hjemmegående. Det er ikke uansvarligt at give sine børn ekstra tid med mor og far. Husk at nærvær ikke kan købes for penge 

Min mand arbejder også hver anden uge 60 timer om ugen og hver anden uge 37 timer, og jeg har personligt valgt at studere hjemme for at mine børn kan være mest muligt hjemme hos mig. Jeg passer den yngste hjemme til han er 2,5 år, og den store er i børnehave 5-6 timer hver dag for at lege med nogle på hans egen alder. 

Det betyder dog ikke, at jeg vil fremhæve denne løsning som den bedste for alle, men det er den bedste beslutning jeg har truffet. Jeg har også valgt dette fordi alle mine søskende og mig har været passet hjemme indtil børnehave alderen, så det føles rigtigt for mig. 

Mine store dreng var dog også i institution dengang han var lille, fra 8-15. Synes det var hårdt at aflevere ham hver dag, og derfor har jeg valgt at jeg ikke ønsker at gøre det samme denne her gang.

Der er jo fordele og ulemper ved begge dele. Som hjemmegående er fordelene; tid til husarbejde, nærvær, muligheden for at følge en barns udvikling på tæt hold uden at man går glip af noget. Ulemperne er den manglende voksenkontakt for mor(), at skulle rende i legestue for at ens barn bliver stimuleret af nogle andre jævnaldrende og dårligere økonomi. 

Da jeg arbejdede var fordelen variation i hverdagen både for mig og min søn, flere penge og et bedre netværk med andre børn. Ulemperne var savnet hver dag, og den dårlige samvittighed. 

De var bare lige mine tanker  Håber i træffer den helt rigtige beslutning for jeres lille famile 

Nu er det mig du hentyder til. Hun skriver selv hun er skridtet fra kontanthjælp, dermed må man gå udfra at de ikke kan klarer sig med mandens løn. 

Derfor synes jeg det er uansvarligt at sige nej til et job. Samtidig med jeg synes ikke en frisk og rørig kvinde skal gå på KH bare fordi det passer dårligt med institution. Nogle gange må man bide i det sure æble også se det som en periode!