Hvad tænker du ?

Anonym skriver:

Ved ski ikke om jeg skal lade en bemærkning falde til min mor om at jeg ikke ønsker at blive omtalt . Men kan jo ikke vide hvad de snakker om 

Det kan du ikke. Din mor har ret til - og "skal" - kunne tale fuldstændigt frit om alt, hun ønsker, ellers giver terapi ingen mening. Enten må du appellere til, at hun skifter terapeut - og det vil vist ikke lykkes dig at trænge igennem med - eller også må du, hvor ubehageligt, det end er, slå dig til tåls med, at terapeuten selvfølgelig er professionel og ikke dømmer dig. 

Viste din mor godt da hun startede hos den terapeut at det var en du havde en hvis kontakt med ?. Hvis hun ikke gjorde synes jeg ikke at du kan tillade dig af sige noget til nogle af dem, hvor ubehageligt det end er. 

Ligesom andre udtrykker, forstår jeg bestemt godt dit ubehag - og jeg tænker at det siger en del om din mor, at hun ikke kan sætte sig ind i hvorfor det er et uheldigt valg af terapeut...

Men jeg mener ikke at du kan eller skal gøre noget ved det. Jeg synes ikke at det er på sin plads at nævne det for terapeuten. Hvis din mor ikke respekterer dine behov, er det en sag mellem dig og hende - og ift. terapeuten må du desværre nøjes med at stole på at hun kan skille ting ad uden at du skal forsvare dig. Det vil i mine øjne kun gøre tingene endnu mere komplicerede...

Sandratoft skriver:

Hvad med en bemærkning til terapeuten også? Eller har du helt afskrevet det? 

Ved ikke helt hvordan jeg skal forholde mig . Og ved ikke hvordan jeg skulle tage hul på en snak med terapeuten om emnet.

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Ligesom andre udtrykker, forstår jeg bestemt godt dit ubehag - og jeg tænker at det siger en del om din mor, at hun ikke kan sætte sig ind i hvorfor det er et uheldigt valg af terapeut...

Men jeg mener ikke at du kan eller skal gøre noget ved det. Jeg synes ikke at det er på sin plads at nævne det for terapeuten. Hvis din mor ikke respekterer dine behov, er det en sag mellem dig og hende - og ift. terapeuten må du desværre nøjes med at stole på at hun kan skille ting ad uden at du skal forsvare dig. Det vil i mine øjne kun gøre tingene endnu mere komplicerede...

Syntes måske også det virker en smule mærkelig , og tage fat i terapeuten . Det har på intet tidspunkt været i mine tanker. Men ubehageligt det er det. 

Hck skriver:

Viste din mor godt da hun startede hos den terapeut at det var en du havde en hvis kontakt med ?. Hvis hun ikke gjorde synes jeg ikke at du kan tillade dig af sige noget til nogle af dem, hvor ubehageligt det end er. 

Det ved jeg faktisk ikke men umiddelbart tror jeg det . Om hun viste det eller ej ville hun ikke kunne sætte sig i mit sted . 

Mor og meget mere skriver:

Det kan du ikke. Din mor har ret til - og "skal" - kunne tale fuldstændigt frit om alt, hun ønsker, ellers giver terapi ingen mening. Enten må du appellere til, at hun skifter terapeut - og det vil vist ikke lykkes dig at trænge igennem med - eller også må du, hvor ubehageligt, det end er, slå dig til tåls med, at terapeuten selvfølgelig er professionel og ikke dømmer dig. 

Selvfølgelig har hun det. Og det ved jeg også godt. Må så overveje om jeg ønsker at genoptage kontakten til hende så længe hun går der. Ønsker simpelthen ikke mit liv delt med en i den relation.

Anonym skriver:

Det ved jeg faktisk ikke men umiddelbart tror jeg det . Om hun viste det eller ej ville hun ikke kunne sætte sig i mit sted . 

Det ville være rigtig vigtigt for mig at vide i forhold til den situation du står i.  Ved godt af jeg går lidt mod strømmen nu, men hvis hun ikke viste det, så synes jeg ikke at du skal sige mere til nogle af dem. Ja, det er nok møg ubehageligt for dig, ( og det havde det også været for mig ) ,men hvis hun endelig har fundet en god terapeut, som måske kan hjælpe hende, ( jeg aner intet om hendes/jeres problemer) synes jeg ikke at du kan sige mere til det. Tror at du skal stole på at terapeuten er så professionel at hun godt kan skille tingene fra hinanden

Anonym skriver:

Har et lidt kompliceret forhold til dele af min familie , som har stået på i en del år. Det kulminerede ved juletid med afbrudt kontakt til min mor. Hun har nu valgt at kontakte mig og jeg har sat mine rammer for et evt forhold.

sagen er så den at hun  startede hos en terapuet kort inden vi afbrød kontakten, hvilket er rigtig fint. Men den terapuet er mor til mit barns klasse/legekammerat og her bliver det en smule for tæt for mig. 

Ved der er tavshedspligt men kan alligevel ikke helt slippe tanken om det ikke er helt rart , at vores konflikter skal deles med en som jeg kender . 

er jeg bare sart ??

Tal med din mor om at skifte psykolog. Hvis hun ikke hører dig så tal med klassekammerater mor, en professionel psykolog ville aldrig bevidst behandle venner eller bekendtes familiemedlemmer. 

Hck skriver:

Det ville være rigtig vigtigt for mig at vide i forhold til den situation du står i.  Ved godt af jeg går lidt mod strømmen nu, men hvis hun ikke viste det, så synes jeg ikke at du skal sige mere til nogle af dem. Ja, det er nok møg ubehageligt for dig, ( og det havde det også været for mig ) ,men hvis hun endelig har fundet en god terapeut, som måske kan hjælpe hende, ( jeg aner intet om hendes/jeres problemer) synes jeg ikke at du kan sige mere til det. Tror at du skal stole på at terapeuten er så professionel at hun godt kan skille tingene fra hinanden

Selvfølgelig handler hun proffecionel , det er jeg slet ikke i tvivl om . Men om jeg vil det eller får hun info om mig , min familie situation som alle dem jeg kender ofte ryster på hovedet af . At hun får tingene fra en side er for mig ikke fedt , da jeg ser meget anderledes på familiekonstalationen .