Anonym skriver:
Faktisk ville jeg gerne tænke at jeg var ligeglad. Men det er jeg nok ikke alligevel.
For jeg ved desværre hvor hurtigt rygterne går. Især når man er kvinde.
Jeg har en veninde, x, hun blev skilt for nylig.. nylig og nylig. Inden for det sidste år. Mener det var sidste marts. Anyhow.. hun har ALDRIG været sammen med nu hendes nuværende x-mand. De mødtes da de begge var unge og har så altid været sammen. Hun er nu 34. Deres ældste er 15.
Efter en periode hvor hun ligesom skulle slikke sine sår begyndte hun at være løssluppen i byen.
Jeg var med et par gange og så blev det for meget. Jeg gider ikke rigtig det der mere. 
Men hun fortsatte og hun var sammen med en del fyre, både yngre og ældre.
Jeg har kendte hende siden vi begge gik i folkeskolen. Og derved er jeg tæt med hendes børn.
Hendes søn, der nu er 15, kom til mig i sidste uge. Meget betuttet og ked af det. Det tog lidt tid at få ham til at åbne op. Det viser sig, at nogle fyre i den gruppe han skater sammen med, kender hans mor. Meget intimt endda. For ham, er det grænseoverskridende pinligt og han er ekstremt ydmyget. Faktisk så meget, at han er holdt op med at skate sammen med den gruppe, som indeholder en del af hans venner også. Han er blevet mere indelukket.
Jeg har snakket med min veninde om det, hun ser problemet men mener samtidig at hun har da lov til et sexliv og også et omfattende et. Og jeg ved ikke hvad jeg skal svare. For ja, det har hun da... 
Uhh den er heller ikke go! Der må man måske lige sørge for at holde sig fra sine børns omgangskreds. Selv om det vel kan være næsten umuligt hvis man bor i en lille by hvor alle er venner med alle, min ydre vennekreds (bekendtskabskreds?) indeholder også et par knægte på 15 og helt op til en kvinde på 38, så det er jo en blandet forsamling kan man sige og nogle af dem er faktisk også far og søn, og det er måske heller ikke helt sjovt altid at ha fælles venner med sine forældre. Nu er min ældste så kun 8 så det problem har jeg heldigvis ikke.
