Når ens små børn kommentere tykke mennesker?

Jeg var ude og handle med min datter i går, og vi skulle hen og have en is, da vi kommer ud fra isbutikken sidder der en kæmpe stor kvinde og spiser is. ( måske 130kg)

Min datter stopper op, og pege på kæmpe kvinden og siger "Se mor hun er tyk" og ingen tvivl om at kvinden hørte det.

Jeg vælger at sige, at man ik må sige at folk er tykke, smiler beklagede til kvinden og vi går videre.

Min datter er 3 år, men Ihh jeg syntes det var lidt ubehageligt for især damen.

Hvad siger i til jeres små, når de på deres uskyldige, måde kommer til at sige "uønsket" ting? 

Jeg ville bare svare noget i stil med ja og han/hun er ikke mindre værd af den grund skatter, men det ikke alle der bryder sig om at man snakker om dem Men hvorfor påpeger du at det var en kæmpe kvinde på 130 kg?  Det lyder lidt dømmende og er vel underordnet hvor stor og hvor tung kvinden var egentlig. 

Rauw skriver:

Jeg ville bare svare noget i stil med ja og han/hun er ikke mindre værd af den grund skatter, men det ikke alle der bryder sig om at man snakker om dem Men hvorfor påpeger du at det var en kæmpe kvinde på 130 kg?  Det lyder lidt dømmende og er vel underordnet hvor stor og hvor tung kvinden var egentlig. 

Det er jo ikke dømmende, når det er helt reelt. Kvinden var overvægtig, faktum, færdig, bum! :-) 

Ang. Spørgsmålet: Herhjemme har vi tit snakken om, hvad man kan tænke i sit hoved men ikke sige højt :-) 

Anonym skriver:

Jeg var ude og handle med min datter i går, og vi skulle hen og have en is, da vi kommer ud fra isbutikken sidder der en kæmpe stor kvinde og spiser is. ( måske 130kg)

Min datter stopper op, og pege på kæmpe kvinden og siger "Se mor hun er tyk" og ingen tvivl om at kvinden hørte det.

Jeg vælger at sige, at man ik må sige at folk er tykke, smiler beklagede til kvinden og vi går videre.

Min datter er 3 år, men Ihh jeg syntes det var lidt ubehageligt for især damen.

Hvad siger i til jeres små, når de på deres uskyldige, måde kommer til at sige "uønsket" ting? 

De gange jeg selv er blevet sagt til af børn at jeg er tyk har jeg sagt

1 før jeg fødte den første det er fordi jeg har spist for meget mad 

2 efter jeg fødte det er fordi jeg har haft en baby i maven 

3 nu jeg er gravid det er fordi jeg har en baby i maven 

hvis mine piger en gang peger på en tyk person og siger h*n er tyk vil jeg. Nok sige noget i nærheden af de siger man ikke for så bliver h*n ked af det

Årh det er så svært, min datter har selv kommenteret diverse ting ved folk, især i svømmehalle - og jeg er SÅ dårlig til at håndtere det. Jeg ANER ikke hvad der er bedst at sige.

Så er lige med på en lytter her

Jeg ville måske sige noget med at mennesker er forskellige, ligesom nogle er mørke og andre er lyse. Og det er jo dejligt. 

Og så ville jeg måske sige at det ikke er alle der kan lide at blive kaldt for tykke. 

Rauw skriver:

Jeg ville bare svare noget i stil med ja og han/hun er ikke mindre værd af den grund skatter, men det ikke alle der bryder sig om at man snakker om dem Men hvorfor påpeger du at det var en kæmpe kvinde på 130 kg?  Det lyder lidt dømmende og er vel underordnet hvor stor og hvor tung kvinden var egentlig. 

Ville ALDRIG tale om "værd" i forbindelse med mennesker - selve ideen byder mig imod. Hvad vil du iøvrigt svare, hvis barnet spørger højlydt ind til, hvad du mener med "mindre værd"?

Ville bare sige, at vi jo alle ser forskellige ud. 

Anonym skriver:

Jeg var ude og handle med min datter i går, og vi skulle hen og have en is, da vi kommer ud fra isbutikken sidder der en kæmpe stor kvinde og spiser is. ( måske 130kg)

Min datter stopper op, og pege på kæmpe kvinden og siger "Se mor hun er tyk" og ingen tvivl om at kvinden hørte det.

Jeg vælger at sige, at man ik må sige at folk er tykke, smiler beklagede til kvinden og vi går videre.

Min datter er 3 år, men Ihh jeg syntes det var lidt ubehageligt for især damen.

Hvad siger i til jeres små, når de på deres uskyldige, måde kommer til at sige "uønsket" ting? 

Jeg ville sige: ja vi ser alle forskellige ud, nogle har fregner andre rødt hår og nogle er tykke, men vi er alle ens indeni.

Jeg ville bare sige ja og så videre i teksten uden at gøre for meget ud af det

Havde en lignende episode da min ældste var på den alder :

Se råber min mulatte søn og pejer: en neger

Der var jeg godt nok mundlam 

Jeg har en god veninder, som er meget svært overvægtig grundet sygdom. Vi gik en overgang til svømning sammen - en meget stor udfordring for én, som i den grad kæmper med sin krop. 

Det kunne godt gøre rigtig ondt på hende, når børn stirrede eller kommenterede i omklædningen. Selvom hun godt vidste at de var uskyldige, er det jo ikke rart at være "freaky" i andres øjne.

Jeg spurgte hende hvordan hun ønskede at forældrene skulle tackle det. Det værste var når de lod som ingenting, sagde hun. Den pinlige tavshed. Hun så allerhelst at forældrene bare kort sagde noget i retning af at "Vi alle ser forskellige ud, og det er helt ok at man har forskellig størrelse - nogle er store, andre små - ligesom vi har forskellig hårfarve eller hudfarve".

Det vil jeg forsøge selv at huske, hvis mit barn i fremtiden kommer til at træde ud over de sociale normer