D. 4/7-14 kom min skønne pige D. 9/1-20 kom lillesøster
Stine1989 skriver:
Vi valgte et navn til vores søn som ingen hed, det var kun godkendt. Og vi har udtalt det som vi synes det sku udtales og det var derfor vi blev forelsket i navnet :-)
men alle udtaler det helt forkert �� dengang hsn sku døbes blev præsten ved med at sige det forkerte navn selvom vi rettede ham hvergang. Og jeg vsr så bange for han ville sige det forkerte navn i kirken.
Nu nu tænker jeg tit over at jeg synes det synd for min søn at han fremover skal rette på alle folk mht til hans navn. Og ja vi ser jo forskellige på navne men jeh kan simpelthen ikke se hvordan man kan udtale navnet forkert ��
jeg eg lader på en eller anden måde det gå mig på også alligevel kan jrg os grine lidt af det. Men synes nu alligevel det er lidt træls �� !
Jeg kender godt lidt til det du føler. Jeg hedder selv Tanya. ALLE staver det Tanja (eller Tania), så hvis jeg ville have mit navn stavet rigtigt så skal jeg stave det bogstav for bogstav.
Og så hedder min datter Lenora. Vi blev smask forelsket i navnet og var ikke i tvivl om at det var det vores datter skulle hedde. (Også fordi det var det første navn vi faktisk kunne blive enige om 
)
99% af tiden kalder folk hende Leonora. Det hedder hun ikke! Det skærer lidt i mine ører hver gang hun bliver kaldt det, for i virkeligheden kan jeg ikke så godt lide navnet Leonora, men elsker navnet Lenora, selvom de ligger tæt på hinanden.
Men jeg har accepteret at sådan er det bare. Jeg retter med et lille smil, og lader det være det. Måske er det nemmere at acceptere fordi jeg gennem hele min barndom har skulle rette/stave mit navn for andre, og samtidig har/havde et specielt mellemnavn og efternavn.
Men altså, når man vælger specielle navne til sine børn, så må man være forberet på at andre kan have svært ved at udtale og/eller stave det. Og man skal være klar over at man "dømmer" barnet til at skulle rette andre/stave sit navn i rigtig mange sammenhænge.
Anmeld
Citér
