Ufrivillig far over DR2.

Christine skriver:

Shit er der nogen der ved hvor gamle de mænd i udsendelsen er??

"Jeg brugte ikke kondom, for det sagde hun ikke noget om at jeg skulle" ARGH sikke en kæmpebaby.
Burde alle voksne ikke vide at det SKAL man som helt klart udgangspunkt? 

Må blankt indrømme at jeg IKKE gad have et barn med sådan en "mand".

Og jeg HAR rigtigt ondt af dem, men hold da k*** hvor er de bare selvcentrerede, pylrede og umodne at høre på, de mænd 

Jeg er meget enig i at der er et problem i forhold til donorbørn og anonymitet kontra de her fædre, men jeg mener 100% man skal droppe anonyme forældre. Det er faktisk for galt at man den dag i dag kan blive født med "hemmelige" forældre. Der er slet ikke ok overfor de børn 

Det kommer simpelt hen bag på ham, at der kan komme en graviditet ud af ubeskyttet samleje. 

Well...

Mor i Aarhus skriver:

Det kommer simpelt hen bag på ham, at der kan komme en graviditet ud af ubeskyttet samleje. 

Well...

Præcis!!  

Altså det er jo ikke forbudt at tænke sig om.

Christine skriver:

Præcis!!  

Altså det er jo ikke forbudt at tænke sig om.

Jeg har haft et par engangs knald de sidste par år og der er ikk en af dem der selv har spurgt om de skulle bruge noget... Jeg sagde lige inden akten og lignede et spørgsmålstegn  

Tvivlen må komme den mest udsatte til gode. Der kan være situationer hvor kvinder helt sikkert udnytter situationen og bruger et one-night-stand som sæddonor, men der kan også være situationer hvor kvinden ikke opdager graviditeten før det er for sent. I serien fremstilles problemstillingen meget endimensionelt. Juridisk abort ville altid blive et "he said, she said" og her synes jeg at den mest udsatte er kvinden. Hun skal foretage et alvorligt fysisk og ikke mindst psykisk belastende indgreb på baggrund af begges forglemmelse.  En af mændene i serien argumenterer for at manden skal have 12 uger til at beslutte sig, men hvor ofte har kvinden i realiteten så lang tid til at beslutte sig? Og ville samfundet ikke forgæves bruge uanedede ressourcer på at finde frem til hvad de to mennesker havde lovet hinanden før undfangelsen?  Manden har altid muligheden for at beskytte sig, men det har kvinden ikke hvis han fx. ikke kan høre et nej. 

Serien ligger sig tæt op af den blogger stil som værten ASH kører på Berlingske - ekstrem bloggere var der en som kaldte det fornyligt, det ville klæde både avis og tvmedie at få lidt mere nuanceret argumentation på bordet.

Der er en ting, der undrer mig i hele det der cirkus. For at tage det økonomiske perspektiv. Hvorfor skal satsen for børnepenge fra far være indkomstafhængig og afhængig af hvor mange børn faderen har?  Hvorfor ikke bare et fast beløb uanset hvem man er?  Og er der nogen der ved om staten udbetaler børnepenge til dem, der har brugt sæddonor eller må de klare sig uden?

Måske burde staten bare betale, fordi børn er en mangelfuld ressource i vores samfund?

SofiaMik skriver:

Der er en ting, der undrer mig i hele det der cirkus. For at tage det økonomiske perspektiv. Hvorfor skal satsen for børnepenge fra far være indkomstafhængig og afhængig af hvor mange børn faderen har?  Hvorfor ikke bare et fast beløb uanset hvem man er?  Og er der nogen der ved om staten udbetaler børnepenge til dem, der har brugt sæddonor eller må de klare sig uden?

Måske burde staten bare betale, fordi børn er en mangelfuld ressource i vores samfund?

Det er vel fordi, at man siger at det beløb faren skal betale skal tilsvare den levestandard, som han ville have kunne give, hvis han var fuldtidsfar.

En far fra Nordsjælland køber måske dyrere tøj og ferier end en fra Ishøj.... Fordi indkomsten generelt er højere. 

Kan ikke se hvorfor det ikke er fair. En fyr på SU vil jo ikke kunne give lige så meget... Og heller ikke hvis han var fuldtidsfar.

Nu vender jeg det lidt på hovedet..

Min ex og jeg valgte sammen at få et fælles barn.

Vi gik i behandling da jeg pga pcos ikke kunne få naturligt.

Jeg var i forvejen mor til en dejlig pige med en anden mand og var derfor meget vidende om at jeg på ingen måde ønskede at være enlig til 2 børn.

Eftersom vi havde kendt hinanden i knap 4 år og min ex lovede at vi skulle fortsætte sådan tvivlede jeg ikke.

Jeg blev gravid, vi var glade, men far bakkede ud midt i graviditeten. Han kunne pludselig ikke overskue at blive far,da han var begyndt at spille og derfor havde sit eget at slås med.

Der stod jeg, og står der stadig efter 8,5 år.

Enlig mor til 2, på ingen måde ønsket og kunne intet stille op og det kan jeg stadig ikke.

Havde jeg vidst jeg skulle være alene havde jeg ikke fået nr. 2 - jeg fik ikke et valg. Magtesløs, for man kan ikke kræve af faderen at han skal deltage aktivt! 

Ikke mange mødre vælger at kaste håndklædet i ringen, heller ikke jeg, så jeg måtte, mod min vilje og mit ønske, tage mig af, forsørge og opdrage endnu et barn. Blot fordi faderen, så nemt som ingenting, kan vælge at sige fra og ikke bliver påtvunget et ansvar.

Jeg er stadig bitter på ham den dag idag.

Jeg elsker min datter og venter i øvrigt barn nummer 3 med min mand gennem 3 år, men jeg er bitter over at det i vores samfund, er muligt, at træffe et så vigtigt valgt som at lave et barn og derefter blot "smutte" fra det og frasige sig ethvert ansvar. 

Kh " Bitterfissen "

Fru Ebied skriver:

Nu vender jeg det lidt på hovedet..

Min ex og jeg valgte sammen at få et fælles barn.

Vi gik i behandling da jeg pga pcos ikke kunne få naturligt.

Jeg var i forvejen mor til en dejlig pige med en anden mand og var derfor meget vidende om at jeg på ingen måde ønskede at være enlig til 2 børn.

Eftersom vi havde kendt hinanden i knap 4 år og min ex lovede at vi skulle fortsætte sådan tvivlede jeg ikke.

Jeg blev gravid, vi var glade, men far bakkede ud midt i graviditeten. Han kunne pludselig ikke overskue at blive far,da han var begyndt at spille og derfor havde sit eget at slås med.

Der stod jeg, og står der stadig efter 8,5 år.

Enlig mor til 2, på ingen måde ønsket og kunne intet stille op og det kan jeg stadig ikke.

Havde jeg vidst jeg skulle være alene havde jeg ikke fået nr. 2 - jeg fik ikke et valg. Magtesløs, for man kan ikke kræve af faderen at han skal deltage aktivt! 

Ikke mange mødre vælger at kaste håndklædet i ringen, heller ikke jeg, så jeg måtte, mod min vilje og mit ønske, tage mig af, forsørge og opdrage endnu et barn. Blot fordi faderen, så nemt som ingenting, kan vælge at sige fra og ikke bliver påtvunget et ansvar.

Jeg er stadig bitter på ham den dag idag.

Jeg elsker min datter og venter i øvrigt barn nummer 3 med min mand gennem 3 år, men jeg er bitter over at det i vores samfund, er muligt, at træffe et så vigtigt valgt som at lave et barn og derefter blot "smutte" fra det og frasige sig ethvert ansvar. 

Kh " Bitterfissen "

Lå på barselsgang med en med nogenlunde samme historie, de havde så godt nok kæmpet i 7 år og det var eneste barn, men.... 

Og du fortæller netop den historie der gør jeg ikke forstår pointen med den juridiske abort med mindre det alene handler om økonomi, for i DK kan man som forældre helt og aldeles vælge intet samvær at have med sit barn, man kan gå sin vej og aldrig kigge sig tilbage.  Så hvad det er de mænd vil have andet end at slippe for børnebidrag og at dette barn står som tvangsarving. Giver ikke mig for deres følelsesudbrud, men ville tage dem meget mere seriøst og opfatte det med respekt hvis de sagde: jeg gider ikke skulle betale i 18 år.

kæmpe kram til dig og kan sgu godt forstå du er lidt bitter men håber der blot er en lille bitte flig så det er lykken der fylder mest

Smølfine123 skriver:

Det er vel fordi, at man siger at det beløb faren skal betale skal tilsvare den levestandard, som han ville have kunne give, hvis han var fuldtidsfar.

En far fra Nordsjælland køber måske dyrere tøj og ferier end en fra Ishøj.... Fordi indkomsten generelt er højere. 

Kan ikke se hvorfor det ikke er fair. En fyr på SU vil jo ikke kunne give lige så meget... Og heller ikke hvis han var fuldtidsfar.

Nu tænker jeg lige højt ikke.. Hvis nu jeg ønskede et barn (og måske mig selv) skulle have de bedste muligheder uden en far, så knalder jeg "bare" med en fyr, der har en rigtig god indtægt og helst ikke for mange børn.. Men det ville jo så være en ret bevidst og umoralsk handling.

SofiaMik skriver:

Nu tænker jeg lige højt ikke.. Hvis nu jeg ønskede et barn (og måske mig selv) skulle have de bedste muligheder uden en far, så knalder jeg "bare" med en fyr, der har en rigtig god indtægt og helst ikke for mange børn.. Men det ville jo så være en ret bevidst og umoralsk handling.

Du kan også "bare" gifte dig med en mand, der har mange penge, selvom du ikke elsker ham. Det er også amoralsk - ligesom så mange andre ting.