Gravid og faderen er syg i bøtten hvad gør jeg?

Går udfra at de der anbefaler senabort ved hvad de taler om siden man så skråsikkert kan udtale at det ikke er noget i forhold til at få barnet fordi faren er psykopat

Jeg har fået senabort 2 gange den ene gang i uge 21 og nej det er ikke noget man bare får lov til  fordi farmand ikke er egnet

Og nej det er ikke noget man bare gør og bagefter danser ud i livet 

Det har voldsomme psykiske konsekvenser for de kvinder der gennemgår det og hvis man mener at det valg bare  er noget man tager fordi det er 1000 gang lettere end at få barnet med det ,det medfører af prob så er man enten utrolig naiv eller følelseskold. 

Vi snakker ikke alm abort med narkose og bum  15 min efter så er det "overstået" Vi snakker igangsættelse med alt hvad der medfølger af veer og fødsel og bagefter kommer så kampen for at samle sig selv op igen med hjælp fra fagpersonale.

Mine børn var syge og kunne ikke leve og alligevel har jeg i dag stadig skyldsfølelse over at jeg skrev papirerne under . Og kan minut for minut huske det hele - hvordan stuen så ud ,hvordan de forskellige læger osv så ud hvordan det føltes da vandet gik osv osv 

Hvordan er det så ikke med dem der får en hvor der intet er galt med barnet ....Men man er alligevel er nødt til at træffe valget?

Ts har gode muligheder for støtte og massiv hjælp allerede nu hvor hun er 14 uger henne - Det eneste det kræver er at hun åbner op og beder om det. 

Jeg er selv vokset op med  en psykopat far der f.eks syntes det var sjovt at skolde mig under bruseren hvis jeg tissede i sengen -

Og andre "sjove" lege alt efter hvad jeg havde gjort og lige så tit ikke havde gjort men hvad kunne et barn gøre imod 90 kg tung mand der havde udset et barn til at være fjenden. 

Kommune fik flere underretninger både fra naboer og lærer på de skoler jeg gik på ( flyttede hver gang det brændte på ) og politiet er blevet tilkaldt mere end en gang når naboerne syntes jeg græd for meget. 

 Her  havde jeg så også bare "fornøjelsen" af også at have en mor der spillede med i hans syge spil og når legen var ovre var hende der trøstede og fik mig til at tro at det kun var ham der var den onde og at hun intet kunne gøre indtil jeg var gammel nok til at gennemskue hende og kunne se at hun var lige så stor en del af det spil og at jeg bare var legetøj i deres syge liv. 

Det har haft og har store konsekvenser i mit liv med de forældere ,men alligevel er jeg ret glad for at jeg fik et liv . 

Og her snakker  vi om en kvinde som har brudt ud og har indset at manden ikke er god for hende . 

Så ts alt respekt for din beslutning og jeg håber du tager de gode råd om hvordan du kan skabe et godt liv for dig og din baby til dig 

Held og lykke 

Hvor er det SYGT i sidder og opfordrer til abort i uge 14 fordi faren er lidt vild i hovedet. Det er jeg kraftedeme forarget over!!!! Hvad tænker i på 

 

Til ts. Jeg har lidt konstruktivt som du rent faktisk kan bruge til noget, i modsætning til nogdt af det vanvid folk kommer med. Drop al kontakt. Hvis han ved hvor du bor, flyt. Langt væk. Skift nummer. Gem alle grimme sms'er, mails og trusler hvis du får mere af den slags.

 

Hvis jeg skal være ærlig var jeg flyttet langt væk og havde bildt ham ind at jeg havde fået en abort. Og så aldrig fortalt myndighederne hvem faren var. Om jeg så fik bøde efter bøde. 

 

Det er ikke barnets skyld at i har været lidt tumpede og du er blevet gravid med en mega psykopat - så selvfølgelig skal du ikke have en abort. Mange mænd vælger deres børn fra, og disse børn vokser op og bliver for det meste normale unge mennesker og voksne. I dit tilfælde ville jeg mene du kan vende den 180 og vælge dit barns far fra, for barnets skyld.

 

Knus til dig

Nå ja men så fik vi da slået det fast med syvtommer søm. Nu har du valgt at citere mit indlæg i debatten og eftersom at jeg kan forstå at du finder mig decideret syg og endda er forarget over mig, føler jeg mig nødsaget til at reagere.

Jeg opfordrer hverken til det ene eller andet. Trådstarter afslutter sit indlæg med at spørge "Hvad skal jeg gøre? kan i hjælpe mig?". Jeg vælger at besigtige dette objektivt og den vej igennem belyse de muligheder og begrænsninger de forskellige valg og deres konsekvenser kan have for hende. Læs f.eks. mit andet indlæg i samme tråd. Objektivt (såvel som subjektivt) finder jeg trådstarters situation dybt bekymrende ud fra de informationer hun har fremlagt. Derfor prøver jeg at hjælpe hende til at træffe et valg på et informeret grundlag, ud fra det jeg har kendskab til i lignende situationer.

Jeg er udmærket godt klar over at hverken en sen abort, at 'gå under jorden' eller en langvarig retslig proces imod faderen er noget man bare lige gør, uden mentale ar (og måske endda fysiske) på sjælen. Men jeg mener ikke det er op til mig at dømme eller bedømme trådstarters hverken fysiske eller psykiske tilstand hverken pre, eller post eventuelle ovenstående processer, idet jeg ikke kender hende personligt.

Derfor holder jeg mig til at fremlægge hendes muligheder, således hun selv han tage bestik af hvad der er bedst for hende i hendes situation. På den måde kan hun selv håndplukke det der giver mening for hende i hendes liv og position.

Ps. Kunne være rart hvis debattører ville overholde kammertonen og gå efter bolden istedet for mennesket. PFT.

Anonym1985 skriver:

Nå ja men så fik vi da slået det fast med syvtommer søm. Nu har du valgt at citere mit indlæg i debatten og eftersom at jeg kan forstå at du finder mig decideret syg og endda er forarget over mig, føler jeg mig nødsaget til at reagere.

Jeg opfordrer hverken til det ene eller andet. Trådstarter afslutter sit indlæg med at spørge "Hvad skal jeg gøre? kan i hjælpe mig?". Jeg vælger at besigtige dette objektivt og den vej igennem belyse de muligheder og begrænsninger de forskellige valg og deres konsekvenser kan have for hende. Læs f.eks. mit andet indlæg i samme tråd. Objektivt (såvel som subjektivt) finder jeg trådstarters situation dybt bekymrende ud fra de informationer hun har fremlagt. Derfor prøver jeg at hjælpe hende til at træffe et valg på et informeret grundlag, ud fra det jeg har kendskab til i lignende situationer.

Jeg er udmærket godt klar over at hverken en sen abort, at 'gå under jorden' eller en langvarig retslig proces imod faderen er noget man bare lige gør, uden mentale ar (og måske endda fysiske) på sjælen. Men jeg mener ikke det er op til mig at dømme eller bedømme trådstarters hverken fysiske eller psykiske tilstand hverken pre, eller post eventuelle ovenstående processer, idet jeg ikke kender hende personligt.

Derfor holder jeg mig til at fremlægge hendes muligheder, således hun selv han tage bestik af hvad der er bedst for hende i hendes situation. På den måde kan hun selv håndplukke det der giver mening for hende i hendes liv og position.

Ps. Kunne være rart hvis debattører ville overholde kammertonen og gå efter bolden istedet for mennesket. PFT.

Nu var det ikke decideret dig jeg gik efter, citerede bare det opslag jeg lige havde læst. Slap af!

LouiseEm skriver:

Hvor er det SYGT i sidder og opfordrer til abort i uge 14 fordi faren er lidt vild i hovedet. Det er jeg kraftedeme forarget over!!!! Hvad tænker i på 

 

Til ts. Jeg har lidt konstruktivt som du rent faktisk kan bruge til noget, i modsætning til nogdt af det vanvid folk kommer med. Drop al kontakt. Hvis han ved hvor du bor, flyt. Langt væk. Skift nummer. Gem alle grimme sms'er, mails og trusler hvis du får mere af den slags.

 

Hvis jeg skal være ærlig var jeg flyttet langt væk og havde bildt ham ind at jeg havde fået en abort. Og så aldrig fortalt myndighederne hvem faren var. Om jeg så fik bøde efter bøde. 

 

Det er ikke barnets skyld at i har været lidt tumpede og du er blevet gravid med en mega psykopat - så selvfølgelig skal du ikke have en abort. Mange mænd vælger deres børn fra, og disse børn vokser op og bliver for det meste normale unge mennesker og voksne. I dit tilfælde ville jeg mene du kan vende den 180 og vælge dit barns far fra, for barnets skyld.

 

Knus til dig

Tusind tak for alt din opbakning og dine søde og rolige ord. jeg har idag været forbi politiet og taget en snak med dem men de mener der ikke er det helt store at gøre. Idioten har gjort mig vildt bange og ønsker bare han holder sig langt væk.Ønsker virkelig inderligt ikke at han skal opsøge mig og bare lade mig være, han har efterfølgende kontaktet mig igen efter jeg bad politiet tag over de har ringet til ham og bedt ham lade mig være men han blir ved med at kontakte mig. Ved virkelig ikke hvad jeg skal stille op længere. GLÆDER mig til at blive mor, men er inderligt knust over at han ik bare vil lade os være og jeg blive alene om det hele for det vil helt sikkert være bedst.