Flytte 100 km væk fra far.

Jeg synes du skal kontakte sf!

Søge de penge du er berretiget til fra faren af, samt spørge dem til råds ang. det at flytte så langt væk.. Jeg er ret sikker på, det er dig der skal betale transportomkostningerne..

Selvom han truer dig osv., er du jo stadig berretiget til de penge hver måned.. 

Du må jo fortælle sf, at han truer dig osv. 

Lige mht. det at flytte langt væk, kan jeg ikke råde dig om, da der ikke er en far til min datter.. Men jeg synes du skal sætte dig ned og se på, hvordan du tror dit barn ville have det med at blive trukket op med rødder, flytte langt væk fra hans små venner, hans vante omgivelser osv. Det er ham der er i første række her ☺️

Jeg bor selv på Vestegnen, her hvor jeg bor har vi masser af grønne områder, 10 min til skoven, 10 min til den lokale strand osv. 

Anonym skriver:

Lige en fælles afrunding... 

Jeg sætter stor pris på Jeres svar, råd og den lille smule støtte:-) Tager alle tanker og råd til mig.

Jeg er ikke fast besluttet på at flytte. Jeg har skole der skal afsluttes til sommer, så derfor bliver det hvertfald ikke relevant før. 

En stor del af fraskilte børn ser kun sin far hver 14 dag. Det fungere nu meget fint for de fleste. 

Mit barns far er ikke en dårlig far eller et dårligt menneske. Så derfor har jeg haft stor tålmodighed og været utrolig large. Det har givet ham en magt, som han i den grad benytter. 

Vi var fælles om at beholde dette barn. Hvad enten det skulle være os eller ej. Vi lagde en "plan" for hvordan vi ville være forældre. Men jeg er den eneste der har overholdt den plan. Jeg har mødt stor modstand og stædighed fra ham, men stadig givet ham goderne. Det har sat begrænsninger for mit liv. Selvom jeg godt ved, at det drejer sig om vores barns trivsel, så er det vel også rigeligt at jeg også skal kunne fungere? Måske er der bitterhed, måske er det bare nok. Men jeg orker ikke mere kamp med ham. Alt hvad jeg gør føler jeg bliver nedstemt eller ignoreret. 

Måske alternativet bliver, at gi ham 6 måneder til at oppe sig. Ellers føler jeg mig nødsaget til kun at tag udgangspunkt i mit og vores barns velvære. 

Vi snakker "kun" 1 times kørsel. Så hvis det er alt afgørende for hans forhold til hans søn, så var det måske fint og træffe den beslutning. Vi flytter ikke ud på en øde ø. Men til en by fyldt med familie og venner. Vi tilbringer i forvejen hveranden weekend der. 

Men igen. Intet er besluttet. Jeg vil først og fremmest fremlægge mit aller sidste forsøg på at få det til at fungere, ved at gi ham et indblik i mine overvejelser og frustationer. Lykkes det ikke. Så kan jeg ikke se nogen grund til at grund til at være den eneste der tager hensyn... 

 

Tak tøser...

Jeg kan sagtens forstå... jeg har Heller ikk det nemmeste forhold til min eks omkring vores søn, det kører også efter hans hoved... Vi har været i statsforvaltningen og de var enige med ham... Det sætter også begrænsninger i mit liv, men sådan er det at have barn, og jeg har selv valgt at få barn med ham.. Så længe at vores barn har det godt, så er det sådan som det er...

Har i været til et møde i statsforvaltningen sammen?... Hvor i har snakket om fast samvær/ferier mm?... Og du skal stadig søge om børnebidrag.... 

Jeg ville ikke have problemer med at flytte. Det er et privilegie og ikke en ret at være far, og hvis han alligevel ser ham så lidt og i øvrigt ikke deltager i arrangementer, ser jeg ikke at det er så meget anderledes end nu, og en time i bil er altså ikke så frygteligt langt.

Måske dit barn ender med mindre samvær, fordi far ikke gider køre, måske ikke, men eftersom du er sammen med dit barn 10 ud af 12 dage, betyder det alt andet lige enormt meget for hans liv at du trives, og værre er afstanden altså ikke. 

Mht. at flytte dit barn væk fra alt han kender, så flytter folk jo altså hele tiden uden der sker noget større ved det. Selvfølgeligt er der en indkøringsperiode, men den er der uanset hvad. Hvis han ikke er startet i skole endnu, så var det måske en ide at prøve at tilrettelægge efter det. Der sker alligevel store omvæltninger, så der er alle børn "nye"

Jeg har ikke læst alle svarene men nogle , og kan forstå det drejer sig om 1 times kørsel frem / tilbage . Jeg ville vælge at flytte , den korte tur burde ikke betyde en masse , hvis far virkelig gerne vil se sit barn. For mig er trivsel i hverdagen vigtig, og hvis det er bedst for jer , ja så ville jeg altså flytte. Far kan jo sagtens se barnet hvis han ellers gad.  Jeg ville ikke " nøjes ". Lyder i øvrigt ikke til far er særlig interesseret så kan vitterlig ikke se hvorfor I skulle blive. Og hvis han var meget interesseret burde 1 time altså ikke betyde så meget. Han er vel også interesseret i st I har de bedste vilkår 

Hvis jeg var dig, ville jeg flytte 'hjem'. 

Og så ville jeg sørge for at opretholde kontakten mellem barn og far ved at køre frem og tilbage, når de skulle ses. Sådan har min veninde løst en lignende situation. I begyndelsen var faren rasende og truede med bål og brænd, folk i omgangskreds sagde det samme, som folk i tråden. Men de har efter tid fået et rigtig fint samarbejde og børnene ser deres far lige så ofte som før. Når savnet bliver for stort for far eller sønnner, kommer far efter arbejde, overnatter, de spiser tidlig morgenmad sammen og så drøner han på arbejde  

Jeg forstår virkelig godt, at du har brug for at flytte. Har selv boet et sted, hvor jeg slet ikke havde noget netværk og slet ikke trivedes. Det var modbydeligt og blev bare værre med tiden.

Jeg troede, at det var STEDET, jeg skulle have familie og blive gammel. Men man kan jo tage fejl, livet kan tage uventede drejninger, man kan ændre sig osv. Livet er ikke forudsigeligt og nogen gange må man bare erkende at det blev anderledes end planlagt, ændre kurs og få der bedste ud af det, der er. 

Når det nu ikke fungerer for jer, der hvor I er, så synes jeg du skal foretage de nødvendige ændringer og få det til at fungere med far. 

Vi blev heldigvis enige om at flytte, og allerede den første uge, kunne jeg mærke, hvordan jeg begyndte at blomstre op og jeg har aldrig set mig tilbage. Og ja, det har også været godt for mit barn at vi flyttede, selvom det var en svær beslutning og kostede mange begymringer og søvnløse nætter. 

Tænker der skal laves en lang fordel ulempeliste:

Af de største er vel:

fordel ved at flytte du kommer tættere på din familie og dermed hjælp i hverdagen.

Ulempe: din søn kommer længere væk fra sin far og et samvær som ikke er stort kan blive endnu mindre. 

Men der må jo også være andre ting, jeg tænker straks 100 km væk fra Vestegnen så er man alla Korsør, Slagelse, Falster. Er der den uddannelsesinstitution du skal på? Er den uddannelse du tager en hvor det er nemt at få arbejde for det er immervæk lettere at få arbejde i Storkøbenhavn end fx Falster. 

Så er der noget med natur, der tænker jeg der jo også er en del muligheder for natur og udeliv hvis man vil det både i KBH, Vestegnen og omegn, der er også en hel masse kulturtilbud - det tror jeg handler om indstilling. 

Ja og så der sikkert en endnu længere liste....

Anonym skriver:

Hej, 

 

Jeg er i et KÆMPE dilemma. 

Jeg ville hjem til min barndoms by. Jeg ville hjem til min familie og veninder. Vi bor i hovedstaden nu. Her er det som bekendt dyrt og bo. Vi bor i en skod lejlighed på vestegnen. Mit barn er et kæmpe ude barn. Men vi har ikke faciliteterne til at det kan trives ude. Vi skal jo på en længere rejse for at kunne være i områder hvor vi kan tilbringe nogle timer i det fri. Her taler jeg eks. skov og strand. 

Jeg går i skole, så derfor er pengene små. Hvis jeg flyttede "hjem" ville jeg have flere penge om måneden. Ville få en lavere husleje, spare på transport og ville kunne spise ofte hos mine forældre. 

Jeg kunne nævne 100 andre ting der ville være fantastisk for både mig og mit barn. Det er klart en stor fordel for os begge at flytte derud. Ville heller ikke have noget i mod at opdrage mit barn i omgivelser, der er mere rolige og nærværende. 

MEN MEN MEN MEN MEN

Så er der jo ham her faren... Han ser vores fælles barn en eftermiddag om ugen og hver anden weekend. Kan jeg være bekendt og flytte så langt væk med vores fælles barn? Jeg begrænser hans mulighed for at være en del af barnets hverdag. Far er en god far og meget omsorgsfuld. Men kalder ham en "legefar". Han er ikke en praktisk far. Han kan ikke have barnet i hverdagene, da det med at være praktisk er en by i Rusland. Jeg er ikke ude på at udstille far for at forsvare min evt flytning bedre. Men faktum er, at jeg er 90% ansvarlig for barnet. Tingene fungere, grundet min tålmodighed og mit gode hjerte. 

Jeg ved desuden at  det ville blive grimt hvis jeg flytter. Samarbejde og kommunikation bliver ikke eksisterende. Det bliver kun kommunikation via sms og mail, og vi aflevere ved døren. Det kan jeg næsten ikke holde ud mit barn skal udsættes for. Men far er meget firekantet. 

Er der evt nogen herinde der har gjort det og kan fortælle hvordan det fungere. 

 

Tak fordi du læste med... 

Altså den der eftermiddag om ville jo nok skulle skrottes da det ganske simpelt er MEGET langt og køre derefter vil jeg sige at mine de stores far bor 125km fra os og det er ikke noget problem, de taler dagligt i tlf, vi mms ovs så han stadig er en del af deres hverdag og så skriver jeg dagbog med hende den store(6 år til april) så det vi ikke husker at fortælle kan han selv læse

nu ved jeg ikke med at hente og bringe, men her er det far begge veje, har han selv valgt da det var ham der flyttede så langt væk, men ellers skal du bare være obs på han kan forlange du bringer barnet den ene vej

Anonym skriver:

Hej, 

 

Jeg er i et KÆMPE dilemma. 

Jeg ville hjem til min barndoms by. Jeg ville hjem til min familie og veninder. Vi bor i hovedstaden nu. Her er det som bekendt dyrt og bo. Vi bor i en skod lejlighed på vestegnen. Mit barn er et kæmpe ude barn. Men vi har ikke faciliteterne til at det kan trives ude. Vi skal jo på en længere rejse for at kunne være i områder hvor vi kan tilbringe nogle timer i det fri. Her taler jeg eks. skov og strand. 

Jeg går i skole, så derfor er pengene små. Hvis jeg flyttede "hjem" ville jeg have flere penge om måneden. Ville få en lavere husleje, spare på transport og ville kunne spise ofte hos mine forældre. 

Jeg kunne nævne 100 andre ting der ville være fantastisk for både mig og mit barn. Det er klart en stor fordel for os begge at flytte derud. Ville heller ikke have noget i mod at opdrage mit barn i omgivelser, der er mere rolige og nærværende. 

MEN MEN MEN MEN MEN

Så er der jo ham her faren... Han ser vores fælles barn en eftermiddag om ugen og hver anden weekend. Kan jeg være bekendt og flytte så langt væk med vores fælles barn? Jeg begrænser hans mulighed for at være en del af barnets hverdag. Far er en god far og meget omsorgsfuld. Men kalder ham en "legefar". Han er ikke en praktisk far. Han kan ikke have barnet i hverdagene, da det med at være praktisk er en by i Rusland. Jeg er ikke ude på at udstille far for at forsvare min evt flytning bedre. Men faktum er, at jeg er 90% ansvarlig for barnet. Tingene fungere, grundet min tålmodighed og mit gode hjerte. 

Jeg ved desuden at  det ville blive grimt hvis jeg flytter. Samarbejde og kommunikation bliver ikke eksisterende. Det bliver kun kommunikation via sms og mail, og vi aflevere ved døren. Det kan jeg næsten ikke holde ud mit barn skal udsættes for. Men far er meget firekantet. 

Er der evt nogen herinde der har gjort det og kan fortælle hvordan det fungere. 

 

Tak fordi du læste med... 

Nu så jeg li a du bor på Vestegnen, her bor jeg selv, og er selv vokset op her.. Der er busser der kører direkte til stranden, masser grønne områder (vestskoven, dyregården, badesøen, diverse store legepladser i hele Albertslund, og i de omkringliggende byer) ... Huslejerne variere fra by til by, og sted til sted. Jeg boede engang (3 år siden) i en stor toværelses for 4000 plus forbrug..

jeg ville aldrig flytte så langt væk fra faren, det er også hans barn, hvis min mand nu gjorde det, så ville jeg føle a han stjal mine børn. 

Mom2Two skriver:

Nu så jeg li a du bor på Vestegnen, her bor jeg selv, og er selv vokset op her.. Der er busser der kører direkte til stranden, masser grønne områder (vestskoven, dyregården, badesøen, diverse store legepladser i hele Albertslund, og i de omkringliggende byer) ... Huslejerne variere fra by til by, og sted til sted. Jeg boede engang (3 år siden) i en stor toværelses for 4000 plus forbrug..

jeg ville aldrig flytte så langt væk fra faren, det er også hans barn, hvis min mand nu gjorde det, så ville jeg føle a han stjal mine børn. 

Som du selv skriver, så skal man med bussen for at komme til de områder... Ergo man skal ud på en rejse. Jeg skal ikke til Brøndby eller Albertlund og sidde i en park med mit barn. Det er ganske enkelt ikke et særligt rart. 

Jeg bor i en 3 værelses i en privat ejendom. Så huslejen er simi høj i forhold til almenen bolig... 

MinPrins skriver:

Jeg kan sagtens forstå... jeg har Heller ikk det nemmeste forhold til min eks omkring vores søn, det kører også efter hans hoved... Vi har været i statsforvaltningen og de var enige med ham... Det sætter også begrænsninger i mit liv, men sådan er det at have barn, og jeg har selv valgt at få barn med ham.. Så længe at vores barn har det godt, så er det sådan som det er...

Har i været til et møde i statsforvaltningen sammen?... Hvor i har snakket om fast samvær/ferier mm?... Og du skal stadig søge om børnebidrag.... 

Vi har ikke været i SF. 

Men det er kommet på tale, da jeg ikke orker flere diskussioner snart.