sne190810 skriver:
Nu ved jeg ikke lige hvor i Storkøbenhavn du bor, men for mig hænger det ikke helt sammen med at i absolute intet natur har i sigte/eller det er svært for jer at komme ud i naturen...
Jeg bor selv i indre by, har før boet på Østerbro, Nørrebro samt Vesterbro og før det ude på Vestegnen omkring Glostrup/Albertslund. Det eneste sted jeg syntes var beton-kedeligt var Nørrebro, og der boede jeg nu også "kun" fordi jeg studerede og gerne bare ville have en nem hverdag med kort afstand til skole og institution.
Jeg er, som flertallet, meget imod at flytte så langt væk fra sit barns forældre. Lige meget hvor deltagende den anden forældre er. Her bliver far i hvert falde IKKE mere deltagende, tværtimod tror jeg, ved du flytter væk med jeres barn. I det øjeblik du vælger at få et barn, forpligter du dig til nogle ting, som man ikke bare lige kan ændre på. Feks hvor du bor med dit barn, og at det selvsagt skal være tæt på far. Og at din bitterhed mod far ift hvor meget han deltager/betaler/osv. er noget du må pakke væk, og ikke bruge som grunde til at DU (ikke dit barn) gerne vil flytte væk. Betaler far ikke nok i bidrag, og du er utilfreds med det? Gør noget ved det, og kontakt SF. Deltager han ikke nok (hvornår deltager man "nok"? Hvem sætter standarden?) er det hans tab i sidste ende, ikke dit og det er ikke noget du kan gøre noget ved som sådan. Dit barn finder ud af at navigere rundt i det, og ved i sidste ende godt hvem det kan regne med og hvem der kommer til de forskellige arrangementer osv.
Jeg ved ikke hvor gammelt dit barn er, men tit sker det at far kommer mere i billedet/bliver mere nærværende og interesseret i at være der, når alderen på barnet bliver højere. Har selv barn med en såkaldt legeonkel, så kender godt til dine problematikker og din utilfredshed omkring det.
Alle dem som skriver her i tråden med reelle erfaringer, beskriver hvordan det har ramt barnet på en negativ måde ift at flytte langt væk fra den anden forældre, og det syntes jeg er værd at tage til eftertragtning.
Jeg tager ALT til eftertragtning. Jeg har ikke besluttet mig om noget som helst, det er kun i mine overvejelser. Derfor er rart med Jeres meninger, på godt og ondt.
Far sætter standarten. Jeg har forsøgt ALT. Jeg har forsøgt og mødes i SF til en snak med en faglig person, jeg har forsøgt med fastsættelse af ferier og samvær. Jeg har også forsøgt og være en kællingen og at være over sød.
Konklutionen er at far så kommer med udsagne; at vi ikke kan snakke sammen mere, vi aflevere ved døråbningen, ingen fælles fødselsdage etc. Som han siger "så bliver det bare svært for vores ban, fordi du skal te dig"
Så hvis jeg ikke makker ret, så bliver det ubehageligt for alle parter. Det kan jeg ikke byde min søn.
Som udgangspunkt flytter jeg ikke nogen steder. Men det er klart i mine overvejelser. Jeg kan jo ikke gøre til eller fra. Lige meget hvad jeg gør, så blivet det ulykkeligt...
