Abracadabra skriver:
Jeg ville tænke, at dér gik et par, der passede dårligt sammen, og det var ærgerligt, at kvinden var så ligeglad med sig selv, sit udseende og at gøre sig lækker for sin mand, som tydeligvis havde højere standarder. Jeg ville måske også tænke, at han måske gjorde sig lækker for en anden (min søsters mand begyndte at træne meget, da han blev forelsket i en anden).
Det ville være mine tanker.
Kære TS
Jeg synes, at visse svar er temmelig overfladiske, og at det mere end antydes, at du "burde" bruge makeup etc. for at holde på ham. Jeg kan fortælle, at jeg er en forfængelig "dame", som ikke går uden for en dør uden makeup og går meget op i mit tøj. Min mand er - og har altid været - bedøvende ligeglad med, hvordan han klæder sig. Da jeg mødte ham første gang på et discotek, var han iført sikkerhedstræsko og en ussel reklame-t-shirt 
Han er håndværker og går gladelig rundt med olieindsmurte arbejdsbukser og en hæslig, skriggul termojakke på gaden. Han har pletskæg og bliver klippet for sjældent. Så kommer vi gående sammen - jeg med mine upraktiske sko, dyr kjole, smykker og krigsmaling, han i førnævnte mundering. Og ja, nogle folk tænker sikkert deres - eller, det VED jeg, at de gør. Og jeg synes, det er skidesjovt og giver dem gerne noget at grine ad.
For jeg og han VED, at vi har det mest stabile og langtidsholdbare ægteskab i vores omgangskreds. At hans selvværd altid har været højere end mit, og at han er bundsolid og hviler i sig selv. At han elsker og forguder mig og også ville gøre det, hvis jeg gik uden makeup og foretrak afslappet tøj - og at jeg er vild med hans ro og beundrer ham for at stå ved sig selv, som han er, og som han ser ud. MÅSKE hjælper det lidt på folks forståelse, at jeg de sidste år har taget på og godt kunne smide ti eller femten kilo - er jeg mon så mere "passende" for ham i deres øjne?
Lad folk tænke, hvad de vil - din venindes opfattelse af kærlighed er tilsyneladende ret overfladisk. Og bed så din mand om at fortælle, hvad han elsker ved dig. Jeg har aldrig hørt om nogen, der elskede mascaraen. Snarere glimtet i øjnene.
Når alt det er sagt, så mener jeg da, man godt kan gøre lidt ud af sig selv i ny og næ - jeg elsker også, når min mand tager pænt tøj på til fest og lignende. Men på hverdagsbasis er det forhåbentlig ikke det afgørende element. Jeg elsker folk, der hviler i sig selv og prioriterer det, de virkelig finder vigtigt.
