Sikke en start på året...... Min mand har en anden

Anonym skriver:

Hendes mand har skrevet til mig på facebook..... for at fortælle mig at hans kone vist ses med min mand.....

Øh ja det kan man vist rolig sige..

Så nu skal jeg da ikke bekymre mig om hvorvidt han sidder intetvidende tilbage. Det gør han bestemt ikke.

Så nu skal jeg da ikke blive enig med mig selv om hvorvidt jeg skal gøre noget der.

Så skal jeg bare hitte ud af hvad jeg gør med mit og børnenes fremtid

Jeg sad lige og tænkte, at du kunne kontakte hende og sige, at hun selv kan fortælle det til manden eller så gør du. Men det er du jo så fri for at tænke mere på nu.

Først og fremmest, et kæmpe skulderklap for din måde at tackle det på der nytårsaften, det er virkelig imponerende!

Hvad angår elskerindens mand, så ved jeg ikke om du bør eller ikke bør kontakte ham og fortælle det. Jeg vil dog i hvert fald ikke tænke på det lige nu, altså var jeg dig ville jeg slå lige den ting ud af hovedet lige nu.

Jeg har funderet længe over hvordan det kan være din mand reagerer som han gør, altså nu hvor han er afsløret. At han ikke virker til at angre, at han ikke ved hvad han vil. Men så slog det mig, og ja kald mig muligvis langsom, men tænker at der kan være tale om to scenarier her. 1. Enten er han en af de svage mænd der kun er blevet i jeres forhold fordi hun selv er gift. Giver det mening? Altså at han jo ligeså godt kunne blive hos dig, når hun nu alligevel ikke er fri på markedet. Vi ved jo ikke hvad planen har været. Han har simpelthen ikke haft nosser nok til at sige, ok Jeg er nødt til at stoppe forholdet til min kone, da jeg vil en anden, inden jeg knalder hende. 2. Et andet scenarie kan være at han simpelthen er som et lille barn der vil have det hele. Konen og børnene derhjemme, men samtidig vil have lov til spændingen jagten ved at have en kæreste. Dog hælder jeg alligevel mere til det første. At han vil blæse og have mel i munden samtidig, eller holde alle døre åbne så at sige. Altså gad vide om han var blevet hvis hun havde været single? 

Alligevel tænker jeg at alene det at han har udmeldt at han ikke ved hvad han vil er nok til at du virkelig bør overveje om det er det værd. Normalt hvis det bare har været sex ville en mand jo ligge på sin grædende knæ og tigge om tilgivelse. Og ikke mindst skal du huske at du er meget mere værd end det her. 

Av. For mig lyder det til at han vil slå op med dig på den ledest mulige måde, nemlig ved at ha en affære, blive busted og så nægte at ta stilling til noget og lader dig være den der skiller familien ved at be om skilsmisse. Sikke en vatpik!  Han har ikke engang nosser nok eller respekt for dig til at indrømme han vil skilles, så han laver dette stunt. Lavere kan man vist ikke synke. Du fortjener bedre. 

SandraXOXO skriver:

Av. For mig lyder det til at han vil slå op med dig på den ledest mulige måde, nemlig ved at ha en affære, blive busted og så nægte at ta stilling til noget og lader dig være den der skiller familien ved at be om skilsmisse. Sikke en vatpik!  Han har ikke engang nosser nok eller respekt for dig til at indrømme han vil skilles, så han laver dette stunt. Lavere kan man vist ikke synke. Du fortjener bedre. 

Min tanke var fuldstændig den samme som din sandraxoxo!  

At enten er han super arrogant og tror han kan blive ved at blæse og have mel i munden eller han ville opdages for så er han fri for at tage beslutningen. At give dig hans telefon velvidende at du kunne læse andre beskeder eller at der kunne trille en sms ind fra hende ... som der jo så gjorde.

Puha ud med ham...

Anonym skriver:

har virkelig brug for at få luft og for et par råd. 

Skriver anonymt da jeg ikke kan overskue andet, så hvis nogen genkender mig i tråden, så vær sød at lade mig forblive anonym lidt endnu.

Sagen er den at jeg nytårs nat fandt ud af min mand ser en anden  I bagklogskab kan jeg pludselig godt se signalerne, men alligevel totalt overrasket at han rent faktisk er mig utro. Vores ægteskab er på mange måder mere fornuft end følelse, men det her havde jeg nu alligevel aldrig troet han vil gøre mod os.

Jeg konfronterede ham med det nytårs morgen og efter lidt fjumrede løgne indrømmede ham at 'Joeeee han havde en anden ved siden af os' Det er en fra hans arbejde som han har knaldet på parkeringspladser rundt om og givetvis også på arbejde... Har helt kvalme over at tænke på at jeg har siddet herhjemme med ungerne og ventet på han skulle få fri, fordi han for Gud ved hvilken gang er forsinket.. Nu ved jeg jo hvad der har opholdt ham 

Vi har været sammen i mange år, har børn, hus, biler, hund og alt hvad der eller hører med til en familie.  Vi bor i en forholdsvis lille by og heldigvis er det ikke en fra byen, hun bor en times tid fra os.

Hun er også gift og har børn, og jeg er ligenu gevaldigt i tvivl om jeg skal kontakte hendes mand og fortælle ham hvad der foregår? Tænker hendes familie jo går rundt på samme måde som jeg har gjort.... Ville i gøre det?

Ligenu har jeg mest lyst til at pakke mine og børnenes ting og skride, så kan han sejle sin egen sø med hende den anden. Men har ingen steder at tage hen... Og det ville heller ikke være fair overfor ungerne ( de er 9 og 11) at rode dem ind i det her kaos før jeg er mere afklaret..

Hvad fanden stiller jeg op nu?

åh hvor kan et år da bare starte dumt og alt andet end som man kunne ønske sig.

det blev en lang smørre, tak fordi du læste med..... 

Åh hvor det er en øv måde at starte det nye år på. 

Du får en krammer fra mig først og fremmest 

Jeg er selv lige gået fra min kæreste og ved hvor svært det er. Jeg er selv gået pga utroskab og et hav af løgne. Dog er der over et år siden at disse ting skete for mig. Men valgte at fortrænge og prøve og tilgive. Det lykkedes mig bare kun at fortrænge hvilket har betydet at efter vi har fået vores fælles barn så er alle følelser væltet frem i mig og jeg er derfor gået. 

Det er en svær beslutning at tage når der er børn indvoldveret. Men man skal ikke blive sammen for enhver pris.

børnene skal ikke inddrages. Så godt du ikk pakker jeres ting og smutter. Jeg ville derimod bede ham pakke hans og bede ham om at smutte mens du får noget betænktningstid. 

Angående hendes mand og familie så vil jeg mene at svares er bestemt nej. Du skal ikke kontakte ham. Det er ikk din opgave at sladre omkring dem. Det får du ingen oprejsning af. Koncentrer du dig hellere om dig selv og dine 2 børn. Nu da du har opdaget det og konfronteret din mand om det. Så fortæller hun det måske selv. 

sender dig et stort kram.. det må gøre så ondt  

Det er svært når man har hus og børn osv.. men JEG kunne ikke tilgive i hvert fald og havde forladt ham. Ville aldrig stole på ham igen efter sådan et tillidsbrud. Og havde nok også kontaktet hendes mand i raseri, men ved ikke om man måske skulle lade være.. det ændre ikke på hvad der er sket..  Men hvad du vælger at gøre er selvfølgelig op til dig 

har virkelig brug for at få luft og for et par råd. 

Skriver anonymt da jeg ikke kan overskue andet, så hvis nogen genkender mig i tråden, så vær sød at lade mig forblive anonym lidt endnu.

Sagen er den at jeg nytårs nat fandt ud af min mand ser en anden  I bagklogskab kan jeg pludselig godt se signalerne, men alligevel totalt overrasket at han rent faktisk er mig utro. Vores ægteskab er på mange måder mere fornuft end følelse, men det her havde jeg nu alligevel aldrig troet han vil gøre mod os.

Jeg konfronterede ham med det nytårs morgen og efter lidt fjumrede løgne indrømmede ham at 'Joeeee han havde en anden ved siden af os' Det er en fra hans arbejde som han har knaldet på parkeringspladser rundt om og givetvis også på arbejde... Har helt kvalme over at tænke på at jeg har siddet herhjemme med ungerne og ventet på han skulle få fri, fordi han for Gud ved hvilken gang er forsinket.. Nu ved jeg jo hvad der har opholdt ham 

Vi har været sammen i mange år, har børn, hus, biler, hund og alt hvad der eller hører med til en familie.  Vi bor i en forholdsvis lille by og heldigvis er det ikke en fra byen, hun bor en times tid fra os.

Hun er også gift og har børn, og jeg er ligenu gevaldigt i tvivl om jeg skal kontakte hendes mand og fortælle ham hvad der foregår? Tænker hendes familie jo går rundt på samme måde som jeg har gjort.... Ville i gøre det?

Ligenu har jeg mest lyst til at pakke mine og børnenes ting og skride, så kan han sejle sin egen sø med hende den anden. Men har ingen steder at tage hen... Og det ville heller ikke være fair overfor ungerne ( de er 9 og 11) at rode dem ind i det her kaos før jeg er mere afklaret..

Hvad fanden stiller jeg op nu?

åh hvor kan et år da bare starte dumt og alt andet end som man kunne ønske sig.

det blev en lang smørre, tak fordi du læste med..... 

Kære du. 

Hvor er det dog en ubehagelig ting at finde ud af og jeg kan godt forstå du synes det er enormt svært at finde ud af hvad du skal stille op. Jeg har ikke ord til at beskrive hvordan jeg selv ville have det. 

Hvorvidt du fortæller det til hendes mand kommer an på hvem du er og hvad din holdning til sådan noget er, nogen vil mene du skal styre dit eget og lade være med at blande dig i andres og andre vil mene det er din pligt at fortælle det.

Du skal i hvert fald tænke meget over om det er fordi du vil hjælpe den mand der sidder og bliver holdt for nar, eller om det er fordi du vil have hævn. 

Hævn er i min optik aldrig en god undskyldning. 

Du skriver at jeres parforhold efterhånden er mere praktisk end følelsesbetonet og jeg tænker at det måske er på tide at du kommer videre i teksten, finder en mand der gør dig lykkelig. Med mindre du selvfølgelig helst vil have det til at fungere med din nuværende mand, i så fald vil jeg anbefale noget parterapi for det er ikke nemt at komme over sådan et tillidsbrud. 

Jeg ønsker dig alt det bedste i 2016, om ikke andet skulle man tro det kun kan blive bedre herfra, ik?

Har tænkt meget på dig -

Håber du trods hele det her har det nogenlunde og får tænkt godt og grundigt.

Det er så flot at du tænker på dine børn ,men du bliver også nødt til at tænke på dig selv-

Din mand gav rent ud sagt fingeren til dig ,jeres børn og hele jeres familie første gang han var utro så glem de "rigtige" principper og giv nu dig selv lov til at græde og rase. 

Jeg er imponeret o ver at du endnu ikke har losset den idiot så hårdt i skridtet at han aldrig ville glemme det - personligt ville jeg aldrig kunne være så behersket som du er. Og håber du på et tidspunkt får et reaktion for ellers er jeg bange for at du knækker

Ingen har godt af at gemme og holde sorg og følelser nede i lang tid. 

Du får lige et kram