Sikke en start på året...... Min mand har en anden

har virkelig brug for at få luft og for et par råd. 

Skriver anonymt da jeg ikke kan overskue andet, så hvis nogen genkender mig i tråden, så vær sød at lade mig forblive anonym lidt endnu.

Sagen er den at jeg nytårs nat fandt ud af min mand ser en anden  I bagklogskab kan jeg pludselig godt se signalerne, men alligevel totalt overrasket at han rent faktisk er mig utro. Vores ægteskab er på mange måder mere fornuft end følelse, men det her havde jeg nu alligevel aldrig troet han vil gøre mod os.

Jeg konfronterede ham med det nytårs morgen og efter lidt fjumrede løgne indrømmede ham at 'Joeeee han havde en anden ved siden af os' Det er en fra hans arbejde som han har knaldet på parkeringspladser rundt om og givetvis også på arbejde... Har helt kvalme over at tænke på at jeg har siddet herhjemme med ungerne og ventet på han skulle få fri, fordi han for Gud ved hvilken gang er forsinket.. Nu ved jeg jo hvad der har opholdt ham 

Vi har været sammen i mange år, har børn, hus, biler, hund og alt hvad der eller hører med til en familie.  Vi bor i en forholdsvis lille by og heldigvis er det ikke en fra byen, hun bor en times tid fra os.

Hun er også gift og har børn, og jeg er ligenu gevaldigt i tvivl om jeg skal kontakte hendes mand og fortælle ham hvad der foregår? Tænker hendes familie jo går rundt på samme måde som jeg har gjort.... Ville i gøre det?

Ligenu har jeg mest lyst til at pakke mine og børnenes ting og skride, så kan han sejle sin egen sø med hende den anden. Men har ingen steder at tage hen... Og det ville heller ikke være fair overfor ungerne ( de er 9 og 11) at rode dem ind i det her kaos før jeg er mere afklaret..

Hvad fanden stiller jeg op nu?

åh hvor kan et år da bare starte dumt og alt andet end som man kunne ønske sig.

det blev en lang smørre, tak fordi du læste med..... 

Har desværre ingen fornuftige råd ville bare sende et 

Anonym skriver:

har virkelig brug for at få luft og for et par råd. 

Skriver anonymt da jeg ikke kan overskue andet, så hvis nogen genkender mig i tråden, så vær sød at lade mig forblive anonym lidt endnu.

Sagen er den at jeg nytårs nat fandt ud af min mand ser en anden  I bagklogskab kan jeg pludselig godt se signalerne, men alligevel totalt overrasket at han rent faktisk er mig utro. Vores ægteskab er på mange måder mere fornuft end følelse, men det her havde jeg nu alligevel aldrig troet han vil gøre mod os.

Jeg konfronterede ham med det nytårs morgen og efter lidt fjumrede løgne indrømmede ham at 'Joeeee han havde en anden ved siden af os' Det er en fra hans arbejde som han har knaldet på parkeringspladser rundt om og givetvis også på arbejde... Har helt kvalme over at tænke på at jeg har siddet herhjemme med ungerne og ventet på han skulle få fri, fordi han for Gud ved hvilken gang er forsinket.. Nu ved jeg jo hvad der har opholdt ham 

Vi har været sammen i mange år, har børn, hus, biler, hund og alt hvad der eller hører med til en familie.  Vi bor i en forholdsvis lille by og heldigvis er det ikke en fra byen, hun bor en times tid fra os.

Hun er også gift og har børn, og jeg er ligenu gevaldigt i tvivl om jeg skal kontakte hendes mand og fortælle ham hvad der foregår? Tænker hendes familie jo går rundt på samme måde som jeg har gjort.... Ville i gøre det?

Ligenu har jeg mest lyst til at pakke mine og børnenes ting og skride, så kan han sejle sin egen sø med hende den anden. Men har ingen steder at tage hen... Og det ville heller ikke være fair overfor ungerne ( de er 9 og 11) at rode dem ind i det her kaos før jeg er mere afklaret..

Hvad fanden stiller jeg op nu?

åh hvor kan et år da bare starte dumt og alt andet end som man kunne ønske sig.

det blev en lang smørre, tak fordi du læste med..... 

Ville lige give dig et 

det må være forfærdeligt. Håber alt lykkedes for dig og dine børn. Det er vigtigt at du lytter til dig selv og gør dét, du har lyst til og som både du og dine børn kan følge med til. 

Må jeg spørge, hvordan du fandt ud af det? Virker han til at angre? Ønsker han at afslutte det?

Hvad med din mand, har han fortrudt hans utroskab? 

Vil du kunne tilgive, hvis din mand vil gå all in for at redde jeres forhold? 

Du får et kram 

Jeg vil tage en dyb snak med ham når jeres børn er kommet i seng og så høre hvad han endelig vil, for det lyder godt nok ikke til han vil jeres ægteskab da. Utroskab der er sket flere gange altså knaldet med en anden flere gange, kan jeg dårligt tro at han virkelig vil jeres forhold. Men få snakket med ham om det og hvordan han har det med han er utro. 

Du får et stooooort kram herfra! 

Jeg er selv lige gået fra min datters far af flere forskellig årsager, så ved hvordan du har det 

Tak for kram... de er virkelig tiltrængte.

Kæmper en brav kamp mellem at springe i luften af raseri og ligge mig i fosterstilling og tude. Lige nu går jeg vidst mest rundt i en lille boble af fortvivlelse.. 

Opdagede det da jeg læste nytårs hilsner på hans telefon fra venner. Han rakte mig telefonen for at læse dem, alt i mens der tikkede en besked ind jeg nok ikke skulle have set. så sad jeg der, omgivet af fælles venner og børn 

Holdt facaden og sagde ingenting på det tidspunkt. Kiggedederes øvrige beskeder sammen i går morges, og kan se det har stået på i nogle månedet. og at alt i mens vi fejrede jul med familie og nytår med fælles vennepar, har han siddet og skrevet med hende... Det var givetvis ikke i orden at læse deres beskeder, men vi har ikke koder og andet på telefonerne, og bruger jævnligt hinandens telefoner.

Vi talte sammen igår aftes, eller jeg talte han sad mest og kiggede ned i sofaen. Han ved ikke hvad han vil, han ved ikke om det er noget alvorligt i mellem dem, og mest af alt lyver han i forhold til hvad jeg jo har læst.

det hele virker MEGET uoverskueligt ligenu :-(

Anonym skriver:

Tak for kram... de er virkelig tiltrængte.

Kæmper en brav kamp mellem at springe i luften af raseri og ligge mig i fosterstilling og tude. Lige nu går jeg vidst mest rundt i en lille boble af fortvivlelse.. 

Opdagede det da jeg læste nytårs hilsner på hans telefon fra venner. Han rakte mig telefonen for at læse dem, alt i mens der tikkede en besked ind jeg nok ikke skulle have set. så sad jeg der, omgivet af fælles venner og børn 

Holdt facaden og sagde ingenting på det tidspunkt. Kiggedederes øvrige beskeder sammen i går morges, og kan se det har stået på i nogle månedet. og at alt i mens vi fejrede jul med familie og nytår med fælles vennepar, har han siddet og skrevet med hende... Det var givetvis ikke i orden at læse deres beskeder, men vi har ikke koder og andet på telefonerne, og bruger jævnligt hinandens telefoner.

Vi talte sammen igår aftes, eller jeg talte han sad mest og kiggede ned i sofaen. Han ved ikke hvad han vil, han ved ikke om det er noget alvorligt i mellem dem, og mest af alt lyver han i forhold til hvad jeg jo har læst.

det hele virker MEGET uoverskueligt ligenu :-(

 

Sikke en start. 

Måske det bare mig nu men hvorfor skulle de have noget sammen/knalde sammen i flere mdr hvis ik der er noget i det. 

Må mam spørge så frækt om hvordan jeres liv er i soveværelset? Måske det har fået ham til at gøre det, ikke at det er iorden overhoved! 

Sedigfor skriver:

Jeg vil tage en dyb snak med ham når jeres børn er kommet i seng og så høre hvad han endelig vil, for det lyder godt nok ikke til han vil jeres ægteskab da. Utroskab der er sket flere gange altså knaldet med en anden flere gange, kan jeg dårligt tro at han virkelig vil jeres forhold. Men få snakket med ham om det og hvordan han har det med han er utro. 

Du får et stooooort kram herfra! 

Jeg er selv lige gået fra min datters far af flere forskellig årsager, så ved hvordan du har det 

Vi talte i går, og jeg er overhovedet ikke sikker på hvad han vil med noget som helst .

Han ved det heller ikke selv.

Hvor er det stærkt af dig at du har taget den beslutning, må jeg spørge hvordan du kom til den beslutning? Var det over lang tid eller ? Kan slet ikke overskue at være her i huset, men kan heller ikke overskue at flytte..... åhhhh hvor er det bare det mest tarverlige man overhovedet kan gøre mod et andet menneske det han gør mod mig

ønsker dig og din datter alt det bedste i jeres fremtid .

Anonym skriver:

Vi talte i går, og jeg er overhovedet ikke sikker på hvad han vil med noget som helst .

Han ved det heller ikke selv.

Hvor er det stærkt af dig at du har taget den beslutning, må jeg spørge hvordan du kom til den beslutning? Var det over lang tid eller ? Kan slet ikke overskue at være her i huset, men kan heller ikke overskue at flytte..... åhhhh hvor er det bare det mest tarverlige man overhovedet kan gøre mod et andet menneske det han gør mod mig

ønsker dig og din datter alt det bedste i jeres fremtid .

Lyder lidt til at han måske os har følelser for hende den anden, ellers vil jeg ikke tro at han ikke ved hvad man vil. 

Tak (: 

det var faktisk over næsten et halvt år, jeg blev endelig kun på grund af vi har et barn sammen og jeg ved at hans mor vil tage styringen da han er flyttet hjem igen " 28 år ". 

Kom til den beslutning da det slog mig han ikke havde set vores datter tre gange på mere eller mindre to mdr og vi snakkede ikke sammen, var aldrig sammen " vi boede ikke sammen de sidste tre/fire mdr " os fordi jeg var en mor for ham, og så os fordi folk sagde til mig st jeg lignede en som de ikke ved hvad. Og nu stråler jeg sol solen som de siger (: 

det er en forbandede svær beslutning, både fordi man skal blive enig om samvær, børnepenge og alt hvad der nu må høre til (: 

Han kan slet ikke være det bekendt overhoved! 

Mange tak! Ønsker virkelig os dig/jer det aller bedste. 

Anonym skriver:

har virkelig brug for at få luft og for et par råd. 

Skriver anonymt da jeg ikke kan overskue andet, så hvis nogen genkender mig i tråden, så vær sød at lade mig forblive anonym lidt endnu.

Sagen er den at jeg nytårs nat fandt ud af min mand ser en anden  I bagklogskab kan jeg pludselig godt se signalerne, men alligevel totalt overrasket at han rent faktisk er mig utro. Vores ægteskab er på mange måder mere fornuft end følelse, men det her havde jeg nu alligevel aldrig troet han vil gøre mod os.

Jeg konfronterede ham med det nytårs morgen og efter lidt fjumrede løgne indrømmede ham at 'Joeeee han havde en anden ved siden af os' Det er en fra hans arbejde som han har knaldet på parkeringspladser rundt om og givetvis også på arbejde... Har helt kvalme over at tænke på at jeg har siddet herhjemme med ungerne og ventet på han skulle få fri, fordi han for Gud ved hvilken gang er forsinket.. Nu ved jeg jo hvad der har opholdt ham 

Vi har været sammen i mange år, har børn, hus, biler, hund og alt hvad der eller hører med til en familie.  Vi bor i en forholdsvis lille by og heldigvis er det ikke en fra byen, hun bor en times tid fra os.

Hun er også gift og har børn, og jeg er ligenu gevaldigt i tvivl om jeg skal kontakte hendes mand og fortælle ham hvad der foregår? Tænker hendes familie jo går rundt på samme måde som jeg har gjort.... Ville i gøre det?

Ligenu har jeg mest lyst til at pakke mine og børnenes ting og skride, så kan han sejle sin egen sø med hende den anden. Men har ingen steder at tage hen... Og det ville heller ikke være fair overfor ungerne ( de er 9 og 11) at rode dem ind i det her kaos før jeg er mere afklaret..

Hvad fanden stiller jeg op nu?

åh hvor kan et år da bare starte dumt og alt andet end som man kunne ønske sig.

det blev en lang smørre, tak fordi du læste med..... 

Jeg ville nok gå allerede i det øjeblik, mit forhold over en lang periode var mere fornuft end følelse. Hans sidespring lyder mere som et symptom end som problemet i sig selv. Og at han har holdt gode miner til slet spil, ageret julefamiliefar og sms'et en anden imens, ville jeg slet ikke kunne respektere - det er i mine øjne værre end knaldene i sig selv. 

Jeg ville IKKE involvere elskerindens mand. Du aner ikke, hvad hendes historie og baggrund er, og dit motiv er nok ikke renset for hævntørst. Fokusér på, at du og børnene kommer så helskindet igennem dette som muligt. 

Tusind kram til dig. Kæmp for dig selv og hold fast i, at der er grænser for, hvad man skal lade passere. Kan du se for dig, at du om et år har et kærlighedsfyldt forhold med gensidig respekt, og at du har været i stand til at tilgive ham? Det virker ikke realistisk - og hvis du ikke engang har de dybe følelser for ham, er der kun overflade og fornuft at kæmpe for. Er det nok?