Sikke en start på året...... Min mand har en anden

har virkelig brug for at få luft og for et par råd. 

Skriver anonymt da jeg ikke kan overskue andet, så hvis nogen genkender mig i tråden, så vær sød at lade mig forblive anonym lidt endnu.

Sagen er den at jeg nytårs nat fandt ud af min mand ser en anden  I bagklogskab kan jeg pludselig godt se signalerne, men alligevel totalt overrasket at han rent faktisk er mig utro. Vores ægteskab er på mange måder mere fornuft end følelse, men det her havde jeg nu alligevel aldrig troet han vil gøre mod os.

Jeg konfronterede ham med det nytårs morgen og efter lidt fjumrede løgne indrømmede ham at 'Joeeee han havde en anden ved siden af os' Det er en fra hans arbejde som han har knaldet på parkeringspladser rundt om og givetvis også på arbejde... Har helt kvalme over at tænke på at jeg har siddet herhjemme med ungerne og ventet på han skulle få fri, fordi han for Gud ved hvilken gang er forsinket.. Nu ved jeg jo hvad der har opholdt ham 

Vi har været sammen i mange år, har børn, hus, biler, hund og alt hvad der eller hører med til en familie.  Vi bor i en forholdsvis lille by og heldigvis er det ikke en fra byen, hun bor en times tid fra os.

Hun er også gift og har børn, og jeg er ligenu gevaldigt i tvivl om jeg skal kontakte hendes mand og fortælle ham hvad der foregår? Tænker hendes familie jo går rundt på samme måde som jeg har gjort.... Ville i gøre det?

Ligenu har jeg mest lyst til at pakke mine og børnenes ting og skride, så kan han sejle sin egen sø med hende den anden. Men har ingen steder at tage hen... Og det ville heller ikke være fair overfor ungerne ( de er 9 og 11) at rode dem ind i det her kaos før jeg er mere afklaret..

Hvad fanden stiller jeg op nu?

åh hvor kan et år da bare starte dumt og alt andet end som man kunne ønske sig.

det blev en lang smørre, tak fordi du læste med..... 

Du siger at jeres ægteskab er mere fornuft end følelse.

Det er ikke for at træde på dine sikkert i forvejen ret sårede følelser - men jeg kan ærligt talt godt forstå at man ikke kan stille sig tilfreds med at være monogam i et ægteskab hvor kærligheden (den fysiske og romantiske) ikke er til stede. Dermed ikke sagt at din mands affære er berettiget - men jeg forstår ham godt. 

Jeg tænker at I bliver nødt til at snakke tingene godt og grundigt igennem, og også være hudløst ærlige overfor hinanden. Han har jo tydeligvis (og forståeligt nok) behov for noget passion i sit liv - hvad du måske ikke har? Hvordan er det holdbart i længden? Har I mulighed for at finde en løsning? Eller er I for langt fra hinanden i forhold til at se en fremtid sammen?

Det nytter i hvert fald ikke noget at negligere hans ønsker og behov og fortsætte som om intet var hændt.

Stort kram. 

PS: Du skal ikke kontakte hendes mand. Du aner intet om deres liv og vilkår, og det skal du ikke blande dig i.

Dette er udelukkende hvad jeg selv ville gøre: 

Jeg ville uden tvivl gå fra ham, utroskab hverken kan eller vil jeg finde mig i. Jeg er mere værd og hvis vi blev sammen, ville jeg for altid tænke på hævn og det gavner ingen. Derudover ville jeg også fortælle det til elskerindens mand, der sidder måske en mand i samme situation som dig og hvis jeg en dag skulle være i samme situation som den mand, ville jeg da ønske at nogen fortalte mig det! 

Stort knus til dig, det kan umuligt være sjovt! 

Anonym skriver:

har virkelig brug for at få luft og for et par råd. 

Skriver anonymt da jeg ikke kan overskue andet, så hvis nogen genkender mig i tråden, så vær sød at lade mig forblive anonym lidt endnu.

Sagen er den at jeg nytårs nat fandt ud af min mand ser en anden  I bagklogskab kan jeg pludselig godt se signalerne, men alligevel totalt overrasket at han rent faktisk er mig utro. Vores ægteskab er på mange måder mere fornuft end følelse, men det her havde jeg nu alligevel aldrig troet han vil gøre mod os.

Jeg konfronterede ham med det nytårs morgen og efter lidt fjumrede løgne indrømmede ham at 'Joeeee han havde en anden ved siden af os' Det er en fra hans arbejde som han har knaldet på parkeringspladser rundt om og givetvis også på arbejde... Har helt kvalme over at tænke på at jeg har siddet herhjemme med ungerne og ventet på han skulle få fri, fordi han for Gud ved hvilken gang er forsinket.. Nu ved jeg jo hvad der har opholdt ham 

Vi har været sammen i mange år, har børn, hus, biler, hund og alt hvad der eller hører med til en familie.  Vi bor i en forholdsvis lille by og heldigvis er det ikke en fra byen, hun bor en times tid fra os.

Hun er også gift og har børn, og jeg er ligenu gevaldigt i tvivl om jeg skal kontakte hendes mand og fortælle ham hvad der foregår? Tænker hendes familie jo går rundt på samme måde som jeg har gjort.... Ville i gøre det?

Ligenu har jeg mest lyst til at pakke mine og børnenes ting og skride, så kan han sejle sin egen sø med hende den anden. Men har ingen steder at tage hen... Og det ville heller ikke være fair overfor ungerne ( de er 9 og 11) at rode dem ind i det her kaos før jeg er mere afklaret..

Hvad fanden stiller jeg op nu?

åh hvor kan et år da bare starte dumt og alt andet end som man kunne ønske sig.

det blev en lang smørre, tak fordi du læste med..... 

Kæmpe knus til dig

tænker lidt at du ikke får noget ud af at kontakte hendes familie. Kan godt følge din tanke, men synes det er "lidt dårlig karma". Så personligt ville jeg godt lade den del være og tænke at sandheden altid kommer frem, for det gør den. 

Hvad siger din mand selv? Undskylder han og er han ked af det?

vil du kunne tilgive ham? Min datter far var mig utro mange gange og med mange forskellige. Hvis tilliden ikke havde være total brudt, kunne jeg nok godt have tilgivet ham. 

Jeg synes når I har børn at du skal tænke meget over hvad der skal ske, for deres skyld så man ikke gør noget irrationel fordi man er såret og vred. 

Bed evt ham om at tage nogle dage væk, så du kan mærke efter hvad der er bedst. 

Synes altså du skal kontakte hendes mand. Personliht ville jeg godt have det af vide hvis min mand var mig utro. 

Jeg ville kyle ham Ud på røv og albuer, og fortælle elskerindens mand det, det er synd han bliver holdt for nar også, og så håber jeg de to usympatiske mennesker bliver så meget ramt af karma 

det må sgu ikke være sjovt for dig lige nu, ønsker dig alt det bedste 

modesty skriver:

Du siger at jeres ægteskab er mere fornuft end følelse.

Det er ikke for at træde på dine sikkert i forvejen ret sårede følelser - men jeg kan ærligt talt godt forstå at man ikke kan stille sig tilfreds med at være monogam i et ægteskab hvor kærligheden (den fysiske og romantiske) ikke er til stede. Dermed ikke sagt at din mands affære er berettiget - men jeg forstår ham godt. 

Jeg tænker at I bliver nødt til at snakke tingene godt og grundigt igennem, og også være hudløst ærlige overfor hinanden. Han har jo tydeligvis (og forståeligt nok) behov for noget passion i sit liv - hvad du måske ikke har? Hvordan er det holdbart i længden? Har I mulighed for at finde en løsning? Eller er I for langt fra hinanden i forhold til at se en fremtid sammen?

Det nytter i hvert fald ikke noget at negligere hans ønsker og behov og fortsætte som om intet var hændt.

Stort kram. 

PS: Du skal ikke kontakte hendes mand. Du aner intet om deres liv og vilkår, og det skal du ikke blande dig i.

Tak for dit svar

Jeg skriver at det på mange måder er mere fornuft end følelser, og tænker at langt de fleste par oplever perioder hvor passionen af den ene eller den anden årsag er lidt nede i en bakke dal.. Det betyder dog ikke at jeg på nogen måde ville kunne forstå at han vælger at være utro. 

Men du har ganske givet ret i at han jo tydeligvis ikke får sine ønsker og behov opfyldt. 

Tak for dit input, tager det bestemt til mig og med i alle tankerne

Malunsesmutti skriver:

Dette er udelukkende hvad jeg selv ville gøre: 

Jeg ville uden tvivl gå fra ham, utroskab hverken kan eller vil jeg finde mig i. Jeg er mere værd og hvis vi blev sammen, ville jeg for altid tænke på hævn og det gavner ingen. Derudover ville jeg også fortælle det til elskerindens mand, der sidder måske en mand i samme situation som dig og hvis jeg en dag skulle være i samme situation som den mand, ville jeg da ønske at nogen fortalte mig det! 

Stort knus til dig, det kan umuligt være sjovt! 

tak for dit svar 

Indtil for et par dage siden ville jeg have svaret præcist det samme som du skriver. Jeg ville have svoret at jeg ville smide ham på porten hurtigere end han kunne nå at sige noget.

Men det er desværre ikke så nemt endda når det pludseligt er virkelighed.

Jeg tænker at der sidder en mand i præcis samme situation som mig, og syntes virkelig han burde vide det.

Tak for knus, du har fuldstændig ret i at det slet ikke er sjovt det her. Tværtimod, føj hvor er det hårdt

har virkelig brug for at få luft og for et par råd. 

Skriver anonymt da jeg ikke kan overskue andet, så hvis nogen genkender mig i tråden, så vær sød at lade mig forblive anonym lidt endnu.

Sagen er den at jeg nytårs nat fandt ud af min mand ser en anden  I bagklogskab kan jeg pludselig godt se signalerne, men alligevel totalt overrasket at han rent faktisk er mig utro. Vores ægteskab er på mange måder mere fornuft end følelse, men det her havde jeg nu alligevel aldrig troet han vil gøre mod os.

Jeg konfronterede ham med det nytårs morgen og efter lidt fjumrede løgne indrømmede ham at 'Joeeee han havde en anden ved siden af os' Det er en fra hans arbejde som han har knaldet på parkeringspladser rundt om og givetvis også på arbejde... Har helt kvalme over at tænke på at jeg har siddet herhjemme med ungerne og ventet på han skulle få fri, fordi han for Gud ved hvilken gang er forsinket.. Nu ved jeg jo hvad der har opholdt ham 

Vi har været sammen i mange år, har børn, hus, biler, hund og alt hvad der eller hører med til en familie.  Vi bor i en forholdsvis lille by og heldigvis er det ikke en fra byen, hun bor en times tid fra os.

Hun er også gift og har børn, og jeg er ligenu gevaldigt i tvivl om jeg skal kontakte hendes mand og fortælle ham hvad der foregår? Tænker hendes familie jo går rundt på samme måde som jeg har gjort.... Ville i gøre det?

Ligenu har jeg mest lyst til at pakke mine og børnenes ting og skride, så kan han sejle sin egen sø med hende den anden. Men har ingen steder at tage hen... Og det ville heller ikke være fair overfor ungerne ( de er 9 og 11) at rode dem ind i det her kaos før jeg er mere afklaret..

Hvad fanden stiller jeg op nu?

åh hvor kan et år da bare starte dumt og alt andet end som man kunne ønske sig.

det blev en lang smørre, tak fordi du læste med..... 

Det var ikke en rar måde at starte 2016 på. Uanset hvordan jeres forhold har været, så er det virkelig en usympatisk måde din mand behandler dig på. Jeg holder med flere af de andre med hensyn til, at din mand må rykke ud af jeres hus. Du skal tænke på dig selv og gøre hvad DU har brug for! Det samme gælder i forhold til at give hendes ægtemand besked. 

Jeg sender dig det varmeste knus! 

Vh. Louise

Liv_86 skriver:

Kæmpe knus til dig

tænker lidt at du ikke får noget ud af at kontakte hendes familie. Kan godt følge din tanke, men synes det er "lidt dårlig karma". Så personligt ville jeg godt lade den del være og tænke at sandheden altid kommer frem, for det gør den. 

Hvad siger din mand selv? Undskylder han og er han ked af det?

vil du kunne tilgive ham? Min datter far var mig utro mange gange og med mange forskellige. Hvis tilliden ikke havde være total brudt, kunne jeg nok godt have tilgivet ham. 

Jeg synes når I har børn at du skal tænke meget over hvad der skal ske, for deres skyld så man ikke gør noget irrationel fordi man er såret og vred. 

Bed evt ham om at tage nogle dage væk, så du kan mærke efter hvad der er bedst. 

Tak, og tak fordi du giver dig tid til at svare mit opslag.

jeg ved ikke om han er ked af det og fortryder, jeg kan slet ikke finde hovede og hale i noget som helst af det her.

Prøver blot at holde fanen højt så ungerne ikke oplever kaos der er i mit hovede..

Du har ganske ret i at man ikke skal træffe store beslutninger når man såret og fred. Det kommer der sjældent noget godt ud af. Og uanset hvordan det her ender er det super vigtigt for mig at ungerne ikke bliver glemt i det hele

tak fordi du deler dine egne erfaringer

Troldemommi skriver:

Jeg ville kyle ham Ud på røv og albuer, og fortælle elskerindens mand det, det er synd han bliver holdt for nar også, og så håber jeg de to usympatiske mennesker bliver så meget ramt af karma 

det må sgu ikke være sjovt for dig lige nu, ønsker dig alt det bedste 

Tak for dit svar....

Er simpelthen så usikker på hvad der er rigtigt at gøre ligenu. Det ene øjeblik er jeg fuldstændig klar til at smide ham og så kan hun få ham.... Det næste bliver jeg i tvivl om alting, for han er jo mine børns far og vi har haft mange gode år sammen...

ØV hvor er det dog en l.... situation at stå i det her.