Jeg er i min fulde ret til at sige nej... Ikke?

Har du fået en afklaring?

Ingen afklaring!

jeg kontaktede den højeste chef men han var på konference, men så ringede jeg til min egen chef og fik fandeme fat i hende og spurgte med lidt store bogstaver om hvad fanden der foregår.

så sagde hun 'det er ikke noget alligevel. Det skal du ikke bekymre dig om. Jeg har travlt så jeg ringer lige senere' og så lagde hun på....... 

Ingen afklaring!

jeg kontaktede den højeste chef men han var på konference, men så ringede jeg til min egen chef og fik fandeme fat i hende og spurgte med lidt store bogstaver om hvad fanden der foregår.

så sagde hun 'det er ikke noget alligevel. Det skal du ikke bekymre dig om. Jeg har travlt så jeg ringer lige senere' og så lagde hun på....... 

 Snak om at være i limboland?! 

Noget nyt i den mystiske sag?! 

Jeg har intet hørt overhovedet.

har skrevet til hende om vi kunne finde en dag vi kunne holde et møde, men har ikke fået svar.... 

Anonym skriver:

Jeg har intet hørt overhovedet.

har skrevet til hende om vi kunne finde en dag vi kunne holde et møde, men har ikke fået svar.... 

Ej men helt ærligt! Det er da virkelig den mest latterlige omgang jeg længe har hørt nogen være igennem! Håber du trods alt har kunne lægge det kaos til side og nyde barsel! Det burde have seriøse konsekvenser den behandling hun/de har udsat dig for! Er virkelig harm på dine vegne! Og må sige jeg især som TR virkelig finder sagen dybt godnat! 

Jeg vil råde dig til at stoppe alle forsøg på at kommunikere med hende, øjeblikkelig! 

Afkræv den øverste ledelse en afklaring og udredning af hvad der er sket, samt en formel undskyldning. Bed evt. fagforeningen overtage så du ikke er yderligere belastet...

Jeg er meget harm, jeg er gal og bitter, jeg er vred og chokket, jeg uforstående. Jeg har gjort en mail klar som jeg sender til den højeste chef og sat min 'kontaktperson' fra fagforening på CC hvor jeg endnu engang forklare forløbet som jeg ser det, stille en masse spørgsmål (som jeg sikkert ikke får svar på) og mine følelser og tanker omkring hele dette forløb og så har jeg aftalt med fagforeningen at de tager over... 

Jeg bliver bare mere og mere sikker på at så snart min barsel slutter så aflevere jeg min opsigelse og så bye bye baby 

Noget nyt? 

Der er ikke rigtig noget nyt andet end at fagforeningen prøver at komme i kontakt med min leder, men hun er ikke til at få fat i og der går hundrede år før hun svare på deres mails... Det viser sig faktisk også at mine lønsedler/løn slet ikke stemmer, så det er blevet en lidt større og mere bøvlet sag