Rockertand skriver:
Så har vi begge underskrevet en erklæring ved vores ansættelser, hvor vi på tro og love indvilger i at overholde vores tavshedspligt, jeg kan så forstå, at nogle tager dette mere alvorligt end andre.
Man må hverken af- eller bekræfte, endsige udtale sig overhovedet, om personsager.
Der er jo undtagelser for tavshedspligten, og jeg er ikke jurist, men der er stor forskel på at sige "nej, han er ikke indlagt på afdelingen/dømt sexforbryder" og "ja, han er indlagt på afdelingen/dømt sexforbryder".
Der er en del tilfælde, hvor tavshedspligten ikke er relevant, og man kan sagtens argumentere for, at dette er én - i hvert fald for at sige, at han ikke er sexforbryder.
Lüge meget hvad, forstår jeg slet ikke, at man ikke spørger? I værste tilfælde får man at vide, at politiet ikke vil udtale sig, i bedste tilfælde får man en afklaring.
Anmeld
Citér