Min kvote er nået

modesty skriver:

Det jeg oplever dig sige, er at du har en mand der overhovedet ikke gider at hjælpe til derhjemme, og at det er dybt frustrerende for dig - specielt når han ikke engang giver dig den respekt og taknemmelighed du fortjener fordi du laver det hele.

De episoder du nævner, er blot eksempler på et større bæger der er ved at flyde over, og ikke hovedkonflikten.

Men jeg synes samtidig også at du har et vist ansvar for at holde sammen på familien. Du har valgt at få ikke bare ét, men to børn med den her mand. Det kan ikke være noget nyt at han ikke hjælper til derhjemme. Så det er altså præmisserne du er gået ind på, med åbne øjne. Du har hele tiden vidst hvordan landet lå.

Det er ikke sikkert at du kan ændre ham, men jeg synes at du skal prøve at tage en dyb indånding, tælle til 10, huske på hvorfor du faldt for ham engang. Og så sætte dig ned med ham og tage en snak som ikke er bebrejdende eller vred, men hvor du giver udtryk for at du virkelig ønsker at I kan blive sammen, men at du har brug for hans hjælp. Prøv at appellere til hans gode hjerte i stedet for at skælde ud. Hvis han så stadig er helt uforstående, så synes jeg at du skal finde frem til en god parterapeut og gøre alt hvad du kan for at overbevise din mand om at det er nødvendigt for jer at lære at lytte til hinanden og kommunikere ordentligt.

 

 

Hvorfor er det kun den ene ansvaret ligger hos. Jeg vil jo også mene det er hos ham, og det ansvar viser han tydeligvis ikke, ved at jeg står med alt. 

Vores barn vælger ham ofte fra. Og han har så sent som for fem min siden sagt vi var skide træls. Han ville bare gerne sidde selv. Øh undskyld mig så skulle han nok ikke have fået barn og kone.

der er flere og flere små ting der fylder bægeret. Jeg prøver at lave en hyggelig dag, men føler det hele til sidst går i hårdknude bla pga den kommentar 

Anonym skriver:

Kære dig. 

Øv hvor er det en træks situation at stå i. Er din mand glad og tilfreds med sådan som jeres forhold er? Ja, det kan godt være det er hormoner, men jeg synes heller ikke det er fair, at hormonerne får skylden for alt, så snart man er gravid. Jeg synes, du skal tage en alvorlig snak med sin mand, og forklare ham hvordan du har det, og hvad du føler. Prøv at gøre dette uden at anklage ham, så han ikke føler sig angrebet. Har I overvejet parterapi?

hvis du gerne vil skrives op ved et boligselskab, kan du måske gøre det i dit navn, med vis din venindes/forældres adresse, hvid det er fordi du ikke vil have at han ved det. Ellers skal du sige det som det er; at du synes det er hårdt at føle sig som alenemor til 2, hvoraf den ene er ens mand, og at du derfor har brug for at gøre dette og have det som et slags sikkerhedsnet. Jeg er medlem af et boligselskab (bovia) og det koster 200 kr om året, og venter pt på den rette bolig

har du råd til at blive i huset uden ham? Har han? Har han lyst til det? Det er virkelig en vigtig samtale at have, når I ejer huset sammen. 

Jeg håber du finder ud af det. 

Om han er tilfreds med forholdet ved jeg ikke. Han giver aldrig udtryk for noget. Jo han har sagt han ikke tænder på mig mere. Og jeg har det egentlig fint nok med det. Det var hårdt at få at vide, men så skal jeg da ikke tænke mere på det.

men om han var villig til at kæmpe for det er jeg meget i tvivl om. Størstedelen af tiden tror jeg det ikke. Han kan umuligt være glad i det her.

jeg vil ikke kunne sidde i huset. Og det er jeg heller ikke interesseret i. Han siger han godt kan sidde i det. Men med lån osv så tror jeg altså ikke på det. 

Saphiira skriver:

Jeg kan godt forstå, du ikke gider himmelvendte øjne osv. Det er heller ikke i orden. 

Du er nødt til virkelig være konsekvens mht. Huslige ting. 

Ja, jeg har selv en mand, som ikke altid er "huslig". Vi har virkelige haft vores ture, og jeg har måtte lade det rode i lang tid, før han tog det. 

Idag har han ligesom fattet den. Han er nødt til at hjælpe til. 

Jeres kommunikation lyder ikke særlig god, og ud fra det du skriver, så lyder I begge negative overfor hinanden? Derfor tror jeg, at parterapi er en god ting. 

Jeg føler jeg har gjort alt h ad jeg kan. Og så er det godt i en periode, og aå gider han igen ikke.

Hvorfor er det kun den ene ansvaret ligger hos. Jeg vil jo også mene det er hos ham, og det ansvar viser han tydeligvis ikke, ved at jeg står med alt. 

Vores barn vælger ham ofte fra. Og han har så sent som for fem min siden sagt vi var skide træls. Han ville bare gerne sidde selv. Øh undskyld mig så skulle han nok ikke have fået barn og kone.

der er flere og flere små ting der fylder bægeret. Jeg prøver at lave en hyggelig dag, men føler det hele til sidst går i hårdknude bla pga den kommentar 

Så fordi han ikke tager ansvar skal du heller ikke?

Har han ændret sig meget i den tid I har været sammen? Plejede han at hjælpe til med det huslige og praktiske?

Hat I prøvet at lave skemaer hvor alt det huslige er fordelt på jer begge og han tydeligt kan se hvad der er hans ansvar?

modesty skriver:

Så fordi han ikke tager ansvar skal du heller ikke?

Har han ændret sig meget i den tid I har været sammen? Plejede han at hjælpe til med det huslige og praktiske?

Hat I prøvet at lave skemaer hvor alt det huslige er fordelt på jer begge og han tydeligt kan se hvad der er hans ansvar?

Det siger jeg ikke. Men vi er to og han burde som en voksen tage ansvar også.

han har to pligter som han altid forsømmer så jeg må tage dem. Hvis man ikke en gang kan tage sig af to faste pligter så er manden jo ikke til ar snakke med. 

Jeg synes han har ændret sig. Ikke bare det huslige men også den måde han er på. Han er mere doven. Han kan se jeg laver noget andet og alligevel rejser han sig ikke for at hjælpe vores barn. 

Anonym skriver:

Det siger jeg ikke. Men vi er to og han burde som en voksen tage ansvar også.

han har to pligter som han altid forsømmer så jeg må tage dem. Hvis man ikke en gang kan tage sig af to faste pligter så er manden jo ikke til ar snakke med. 

Jeg synes han har ændret sig. Ikke bare det huslige men også den måde han er på. Han er mere doven. Han kan se jeg laver noget andet og alligevel rejser han sig ikke for at hjælpe vores barn. 

Okay. Altså, folk, inklusive mig selv, forsøger jo bare at give dig nogle gode råd.

Men det lyder som om du er nået til et punkt hvor du ikke er villig til at kæmpe for forholdet, og så er der jo ikke så meget at gøre.

Vi ser godt nok ikke ens på tingene. Jeg synes ikke det er okay at råbe af sig barn på den måde

Nej det er ikke ok.

Det er heller ikke ok, at han ikke ved, at barnet kan tørre sig selv. Hvordan kan han undgå at vide det? Jeg synes det viser, hvor lidt han deltager i omsorg for barnet.

modesty skriver:

Okay. Altså, folk, inklusive mig selv, forsøger jo bare at give dig nogle gode råd.

Men det lyder som om du er nået til et punkt hvor du ikke er villig til at kæmpe for forholdet, og så er der jo ikke så meget at gøre.

Jeg er enig. ville have skrevet et lignende svar. 

modesty skriver:

Okay. Altså, folk, inklusive mig selv, forsøger jo bare at give dig nogle gode råd.

Men det lyder som om du er nået til et punkt hvor du ikke er villig til at kæmpe for forholdet, og så er der jo ikke så meget at gøre.

Jeg tænker bare hvor meget man som menneske skal blive ved at kæmpe

loop skriver:

Nej det er ikke ok.

Det er heller ikke ok, at han ikke ved, at barnet kan tørre sig selv. Hvordan kan han undgå at vide det? Jeg synes det viser, hvor lidt han deltager i omsorg for barnet.

Lige netop. Og barnet har kunne tørre sig et stykke tid nu