Anonym skriver:
Nu vi bor ikke sammen. Han er her ja men bidrager ikke til der økonomiske. Det er mig der betaler alt lige bortset fra bleer i by og næ eller hvis jeg har glemt at købe en mælk. Så der sq da kun fair at han i det mindste så betaler børnebidrag.
Måske der hvor jeg (og andre) bliver forvirrede er, at I har valgt en samværsform, hvor I ikke har samme adresse, ikke fælles økonomi, men er sammen mandag til fredag - fair nok, det er jeres aftale, jeres måde at få jeres forhold til at fungere optimalt. Ligesom jeg og min mand har vores aftaler, vores måde osv.
Nu synes du så aftalen skal revurderes i og med din kæreste har fået arbejde og derfor i din optik kan bidrage mere økonomisk end tidligere. Det vil din kæreste ikke. Fordi I så har hver sin adresse så ser du en smutvej: statsforvaltningen. Hvis du opfatter dig som dele forældre, og dermed enlig trods I bor sammen 5 ud af 7 dage, så kan du med loven i hånden kræve x antal kroner af din kæreste, og betaler han ikke så gør statskassen og de skal så få pengene fra din kæreste. Så et lille "ægteskabeligt" problem løses ikke som "ægteskabelige" problemer normalt løses, nemlig med voksen og fornuftig snak og kompromisser, men ved at trække den anden i statsforvaltningen. Det svarede til der var en instans hvor jeg kunne trække min mand i når jeg som nu fx synes han bidrager utroligt lidt til den fælles opgave i forhold til børnene, eller hvis jeg synes han prioriterer sit arbejde for højt, eller... Tilfældigvis er der en instans for dig, men den er ikke ment til at løse problemer i et kæresteforhold, den er ment til at løse problemer for forældre der ikke længere er kærester. Det er der kæden knækker for mig, selvfølgelig ville jeg da aldrig trække den mand jeg elsker og som er min kæreste og som jeg har en hverdag med 5 ud af 7 dage i statsforvaltningen, jeg vil da forvente vi har et forhold hvor sådanne ting kan klares enten inden for hjemmets 4 vægge eller med hjælp fra parterapi og des lignende - hvis ikke det er en mulighed så er det for mig slet ikke et forhold.
jeg vil igen give dig et råd: aftal hvor mange penge I hver især ligger hver uge i kontant til mad og andet alla bleer, shampoo mm.(eventuelt dem der bliver til overs kan gå til en fælles opsparing til rejse eller lignende). Og vil han ikke det må han spise et andet sted' tage bad et andet sted osv. Og så accepter at han selvsagt da vel ikke bør smide penge i tøj og andet da du jo får de famøse 3000 hver 3. Måned i børnepenge og det burde være mere end rigeligt til tøj. Og så begynd allerede nu snakken om, hvad gør I den dag jeres barn skal i institution, hvor meget skal dække af den udgift, eller tør I "snyde" og søge om tilskud. Min kæreste (nu mand) havde adresse hver for sig da min datter gik i vuggestue (lang historie) jeg havde hjemmeboende SU, den var den gang på 1800 kr og jeg turde ikke søge om tilskud til vuggestue og ville hellere ikke sætte min datter der hvor hun ikke måtte fortælle vi boede sammen trods forskellig adresse, søgte heller ikke enlig tilskud eller andet - men det gør du jo heller ikke...
Anmeld
Citér