Runa har f[et en diagnose

Det her er den sværeste status jeg har skrevet nogensinde....
Idag har min elskede datter fået en diagnose - faktisk har hun fået to: infantil autisme og ADHD. Hun har en alvorlig og gennemgribende nedsat social funktionsevne, men er gudskelov normalt begavet.
Det er både en lettelse og en stor sorg og selvom vi har vidst hvor det trak henimod så er mit hjerte knust og jeg er dybt ulykkelig på min datters vegne.
Jeg har siden hun var helt lille undret mig over nogle ting i hendes udvikling, men det har især været de sidste 1½ år jeg for alvor begyndte at bekymre mig da jeg så hvor vanskeligt hun havde/har det i sociale sammenhænge, i aflæsningen af andre mennesker og med sin opmærksomhed.
Hun har siden børnehavestart - men med fokus allerede i vuggestuen - haft en særlig formålsplads fordi hendes sprog ikke udviklede sig aldersvarende og det derfor gik ud over hendes socialisering. Til trods for massiv sprogstøtte og 4 x dræn gik sprogudviklingen langsomt - og det er der så nu kommet en forklaring på.
For seks måneder siden blev hun testet på PPR i en række tests, som dog var mere end svært at gennemføre fordi Runa ikke kunne koncentrere sig nok om opgaverne. I starten af sommerferien blev det besluttet, at hun skulle udredes på børnepsykiatrisk ambulatorium (som hører under Bispebjerg Hospital), fordi der var mistanke om autisme. Mit hjerte blev knust og jeg tror aldrig jeg har grædt så meget i hele mit liv.
Igennem de sidste 14 dage er hun så blevet testet kognitivt og somatisk og jeg har har givet en udførlig anamnese på Runa og idag fik vi så konklusionen på udredningen. For at få en autismediagnose skal følgende tre punkter være til stede: problemer med socialt samspil, problemer med kommunikation og stereotyp adfærd, interesser og mønstre - Runa har dem alle sammen i forskellige grader.

Det har været en psykisk og følelsesmæssig rutsjebanetur og jeg havde ikke kunnet klare det uden min kæreste, min familie og venner.

Når så alt det her er sagt og beskrevet, så vil jeg også understrege, at Runa er Runa - diagnoser eller ej; akkurat lige så knaldhamrende charmerende, smuk og dejlig og skrupskør som hun altid har været og hun er min største kærlighed og stolthed Og hun er omgivet af mennesker der elsker hende for præcis det enestående menneske hun er - og det er jeg taknemmelig for!

Nu gælder fremtiden og at vælge det rette skoletilbud til hende. Det skal besluttes på et netværksmøde, hvor Henrik og jeg deltager sammen med læge og psykolog fra Børneklinikken, PPR og socialforvaltningen.

BRING IT ON!

Åh, det lyder svært! 

Men nogle gange kan det jo også være en lettelse og forhåbentlig en vej til bedre hjælp...

Uha, mit hjerte bløder for jer, sikke en besked  dét sagt så er det fantastisk at læse din kærlighed igennem hele dit oplæg, og med det bagland Runa har, er der de aller bedste forudsætninger for at hun får det rigtigt godt, trods udfordringerne!

dorthemus skriver:

Det her er den sværeste status jeg har skrevet nogensinde....
Idag har min elskede datter fået en diagnose - faktisk har hun fået to: infantil autisme og ADHD. Hun har en alvorlig og gennemgribende nedsat social funktionsevne, men er gudskelov normalt begavet.
Det er både en lettelse og en stor sorg og selvom vi har vidst hvor det trak henimod så er mit hjerte knust og jeg er dybt ulykkelig på min datters vegne.
Jeg har siden hun var helt lille undret mig over nogle ting i hendes udvikling, men det har især været de sidste 1½ år jeg for alvor begyndte at bekymre mig da jeg så hvor vanskeligt hun havde/har det i sociale sammenhænge, i aflæsningen af andre mennesker og med sin opmærksomhed.
Hun har siden børnehavestart - men med fokus allerede i vuggestuen - haft en særlig formålsplads fordi hendes sprog ikke udviklede sig aldersvarende og det derfor gik ud over hendes socialisering. Til trods for massiv sprogstøtte og 4 x dræn gik sprogudviklingen langsomt - og det er der så nu kommet en forklaring på.
For seks måneder siden blev hun testet på PPR i en række tests, som dog var mere end svært at gennemføre fordi Runa ikke kunne koncentrere sig nok om opgaverne. I starten af sommerferien blev det besluttet, at hun skulle udredes på børnepsykiatrisk ambulatorium (som hører under Bispebjerg Hospital), fordi der var mistanke om autisme. Mit hjerte blev knust og jeg tror aldrig jeg har grædt så meget i hele mit liv.
Igennem de sidste 14 dage er hun så blevet testet kognitivt og somatisk og jeg har har givet en udførlig anamnese på Runa og idag fik vi så konklusionen på udredningen. For at få en autismediagnose skal følgende tre punkter være til stede: problemer med socialt samspil, problemer med kommunikation og stereotyp adfærd, interesser og mønstre - Runa har dem alle sammen i forskellige grader.

Det har været en psykisk og følelsesmæssig rutsjebanetur og jeg havde ikke kunnet klare det uden min kæreste, min familie og venner.

Når så alt det her er sagt og beskrevet, så vil jeg også understrege, at Runa er Runa - diagnoser eller ej; akkurat lige så knaldhamrende charmerende, smuk og dejlig og skrupskør som hun altid har været og hun er min største kærlighed og stolthed Og hun er omgivet af mennesker der elsker hende for præcis det enestående menneske hun er - og det er jeg taknemmelig for!

Nu gælder fremtiden og at vælge det rette skoletilbud til hende. Det skal besluttes på et netværksmøde, hvor Henrik og jeg deltager sammen med læge og psykolog fra Børneklinikken, PPR og socialforvaltningen.

BRING IT ON!

Hej,

Har selv en teenager med autisme (Asperges, selvom man ikke bruger den term mere), og hvor har du ret, Runa er stadig Runa og det samme med vores søn . Vores er teenager nu, og skal igennem endnu en udredning, da han måske har mere end den ene diagnose. Og fra en mor til en anden, då held og lykke, det kræver styrke, men det lader til at I besidder den. Og husk at eksperterne har ikke altid de vise sten, for ingen kender jeres barn og lige præcis hendes behov som I forældre, så det er okay ikke altid at følge deres råd, men stol på jeres mavefornemmelse. Og fortvivl ikke, selvom der er hårde perioder, man kommer med styrke ud på den anden side.

dorthemus skriver:

Det her er den sværeste status jeg har skrevet nogensinde....
Idag har min elskede datter fået en diagnose - faktisk har hun fået to: infantil autisme og ADHD. Hun har en alvorlig og gennemgribende nedsat social funktionsevne, men er gudskelov normalt begavet.
Det er både en lettelse og en stor sorg og selvom vi har vidst hvor det trak henimod så er mit hjerte knust og jeg er dybt ulykkelig på min datters vegne.
Jeg har siden hun var helt lille undret mig over nogle ting i hendes udvikling, men det har især været de sidste 1½ år jeg for alvor begyndte at bekymre mig da jeg så hvor vanskeligt hun havde/har det i sociale sammenhænge, i aflæsningen af andre mennesker og med sin opmærksomhed.
Hun har siden børnehavestart - men med fokus allerede i vuggestuen - haft en særlig formålsplads fordi hendes sprog ikke udviklede sig aldersvarende og det derfor gik ud over hendes socialisering. Til trods for massiv sprogstøtte og 4 x dræn gik sprogudviklingen langsomt - og det er der så nu kommet en forklaring på.
For seks måneder siden blev hun testet på PPR i en række tests, som dog var mere end svært at gennemføre fordi Runa ikke kunne koncentrere sig nok om opgaverne. I starten af sommerferien blev det besluttet, at hun skulle udredes på børnepsykiatrisk ambulatorium (som hører under Bispebjerg Hospital), fordi der var mistanke om autisme. Mit hjerte blev knust og jeg tror aldrig jeg har grædt så meget i hele mit liv.
Igennem de sidste 14 dage er hun så blevet testet kognitivt og somatisk og jeg har har givet en udførlig anamnese på Runa og idag fik vi så konklusionen på udredningen. For at få en autismediagnose skal følgende tre punkter være til stede: problemer med socialt samspil, problemer med kommunikation og stereotyp adfærd, interesser og mønstre - Runa har dem alle sammen i forskellige grader.

Det har været en psykisk og følelsesmæssig rutsjebanetur og jeg havde ikke kunnet klare det uden min kæreste, min familie og venner.

Når så alt det her er sagt og beskrevet, så vil jeg også understrege, at Runa er Runa - diagnoser eller ej; akkurat lige så knaldhamrende charmerende, smuk og dejlig og skrupskør som hun altid har været og hun er min største kærlighed og stolthed Og hun er omgivet af mennesker der elsker hende for præcis det enestående menneske hun er - og det er jeg taknemmelig for!

Nu gælder fremtiden og at vælge det rette skoletilbud til hende. Det skal besluttes på et netværksmøde, hvor Henrik og jeg deltager sammen med læge og psykolog fra Børneklinikken, PPR og socialforvaltningen.

BRING IT ON!

Kæmpe kram til dig. 

Jeg kender selv til alle følelser, op og nedture ifb med at have et barn med særlig behov. 

Dejligt du har en familie som er der for dig/jer. 

Du er velkommen til at skrive hvis du har brug for det

Pyha det er en hård omgang! Jeg har et hold venner der er igennem noget af det samme som dig med deres knap 5 årige søn! Så du er bestemt ikke alene!

Kram til dig og skønne Runa 

dorthemus skriver:

Det her er den sværeste status jeg har skrevet nogensinde....
Idag har min elskede datter fået en diagnose - faktisk har hun fået to: infantil autisme og ADHD. Hun har en alvorlig og gennemgribende nedsat social funktionsevne, men er gudskelov normalt begavet.
Det er både en lettelse og en stor sorg og selvom vi har vidst hvor det trak henimod så er mit hjerte knust og jeg er dybt ulykkelig på min datters vegne.
Jeg har siden hun var helt lille undret mig over nogle ting i hendes udvikling, men det har især været de sidste 1½ år jeg for alvor begyndte at bekymre mig da jeg så hvor vanskeligt hun havde/har det i sociale sammenhænge, i aflæsningen af andre mennesker og med sin opmærksomhed.
Hun har siden børnehavestart - men med fokus allerede i vuggestuen - haft en særlig formålsplads fordi hendes sprog ikke udviklede sig aldersvarende og det derfor gik ud over hendes socialisering. Til trods for massiv sprogstøtte og 4 x dræn gik sprogudviklingen langsomt - og det er der så nu kommet en forklaring på.
For seks måneder siden blev hun testet på PPR i en række tests, som dog var mere end svært at gennemføre fordi Runa ikke kunne koncentrere sig nok om opgaverne. I starten af sommerferien blev det besluttet, at hun skulle udredes på børnepsykiatrisk ambulatorium (som hører under Bispebjerg Hospital), fordi der var mistanke om autisme. Mit hjerte blev knust og jeg tror aldrig jeg har grædt så meget i hele mit liv.
Igennem de sidste 14 dage er hun så blevet testet kognitivt og somatisk og jeg har har givet en udførlig anamnese på Runa og idag fik vi så konklusionen på udredningen. For at få en autismediagnose skal følgende tre punkter være til stede: problemer med socialt samspil, problemer med kommunikation og stereotyp adfærd, interesser og mønstre - Runa har dem alle sammen i forskellige grader.

Det har været en psykisk og følelsesmæssig rutsjebanetur og jeg havde ikke kunnet klare det uden min kæreste, min familie og venner.

Når så alt det her er sagt og beskrevet, så vil jeg også understrege, at Runa er Runa - diagnoser eller ej; akkurat lige så knaldhamrende charmerende, smuk og dejlig og skrupskør som hun altid har været og hun er min største kærlighed og stolthed Og hun er omgivet af mennesker der elsker hende for præcis det enestående menneske hun er - og det er jeg taknemmelig for!

Nu gælder fremtiden og at vælge det rette skoletilbud til hende. Det skal besluttes på et netværksmøde, hvor Henrik og jeg deltager sammen med læge og psykolog fra Børneklinikken, PPR og socialforvaltningen.

BRING IT ON!

Til dig og Runa 

Er bange for at jeg om et halvt år skriver ca samme indlæg 

Jeg kan huske lige så tydeligt i juni sidste år, hvor min mand og jeg sad på Glostrup Børnepsyk. og fik af vide, at vores søn på 6,8 år havde ADHD. Min verden brød sammen selvom det var en enorm lettelse.

Man var dybt bekymret over, hvordan fremtiden ville blive samtidig med, at man nu vidste at det åbnede nogen dører for hjælp.

Han startede i almindelig skole, men er lige før sommerferien startet på specielskolen for børn med ADHD. Heldigvis kunne vi få det tilbud og det er så godt for ham - folkeskolen formåede ikke, at rumme og forstå ham på trods af, at han er almindelig begavet.

Vores søn vil altid være den samme person uanset diagnose eller ej. Det samme vil Runa være. Nu kan I få den hjælp I har brug for.

Sender masser af tanker afsted til jer

Det er jeg ked af at høre. Samtidig véd jeg af både dette og tidligere indlæg fra dig, at Runa har valgt den helt rigtige mor 

Min yngste søn fik diagnosen Aspergers som 5-årig, og da jeg troede, verden dermed var gået en lille smule under, sagde en psykolog OG far til to sønner med autisme til mig, at det allerværste, jeg nu kunne gøre, var at forvente smerte og nederlag og triste fremtidsudsigter fra og for min søn. Jeg havde bare at se frem til og tro på lykke og glæde - og det har der været masser af! Jeg er klar over, Aspergers er "mildere", men Runa har stadig et liv med smil og latter og kærlighed i vente - ligesom hun havde i går og for to år siden. 

I sommer sagde jeg farvel til en skøn dreng med infantil autisme, som jeg havde den store ære og glæde at være klasselærer for fra 7.-9. klasse. En prægtig og klog 16-årig, som gik i en helt normal klasse på en helt normal folkeskole hele sin skolegang - og som var afholdt og værdsat af sine klassekammerater og lærere. Jeg ved jo ikke, om Runa skal inkluderes i folkeskolen, og det er slet heller ikke min pointe - blot, at 25 15-årige holdt afsindigt meget af deres skønne og indimellem sære, men altid elskelige klassekammerat. Og at de lærte en masse af ham, både fagligt og menneskeligt. Jeg savner ham  - men jeg ved, han har det godt. 

Og skulle du ikke kende det, så: