Runa har f[et en diagnose

Kæmpe kram herfra- 

Ups - fortsat fra sidste indlæg: 

Rejsen til Holland


At vente et barn, er som at planlægge en drømmerejse til Italien.
Du køber en masse rejsehåndbøger og lægger eventyrlige planer.
Colloseum, Michelangelos David, gondolerne i Venedig.
Du lærer Italiensk. Alt er meget spændende...
Efter måneders spændt forventning kommer endelig dagen...
Du pakker dine kufferter og tager af sted. Flere timer senere lander maskinen.
Stewardessen kommer ind og siger: "Velkommen til Holland"

"HOLLAND?" råber du. "Hvad mener du med Holland?
Jeg har bestilt en rejse til Italien! Jeg skulle være i Italien!
Hele mit liv har jeg drømt om at komme til Italien!"
Men der er lavet om på fartplanen.
Maskinen er landet i Holland, og der må du blive...

Det er vigtigt, at de ikke har ført dig til et rædsomt sted.
Et sted fuldt af pest, sult og sygdom.
Det er bare et sted, som er anderledes.
Så må du ud og købe nye rejsehåndbøger
og du må til at lære et helt nyt sprog.
Du møder en helt ny type mennesker, du ellers ikke havde mødt.
Det er som sagt et sted, som bare er anderledes.
Tempoet er langsommere end i Italien; der er ikke så pragtfuldt.

Men når du har været der et stykke tid og har fået vejret,
ser du dig omkring og opdager efterhånden, at der er vindmøller i Holland...
Holland har tulipaner. Holland har endda Rembrandter...
Men alle du kender har travlt med at rejse til og fra Italien.
De praler af hvor vidunderligt de havde det der.
Og resten af dine dage vil du sige:
"Ja, det var der jeg skulle have været, det var det jeg havde planlagt".

Og smerten ved det vil aldrig nogensinde foretage sig...
for tabet af drømme har stor betydning.
Men...hvis du bruger dit liv til at sørge over den kendsgerning
at du aldrig kom til Italien, bliver du aldrig fri
til at værdsætte og nyde det helt specielle,
det virkeligt vidunderlige ved ... Holland

Mor og meget mere skriver:

Ups - fortsat fra sidste indlæg: 

Rejsen til Holland


At vente et barn, er som at planlægge en drømmerejse til Italien.
Du køber en masse rejsehåndbøger og lægger eventyrlige planer.
Colloseum, Michelangelos David, gondolerne i Venedig.
Du lærer Italiensk. Alt er meget spændende...
Efter måneders spændt forventning kommer endelig dagen...
Du pakker dine kufferter og tager af sted. Flere timer senere lander maskinen.
Stewardessen kommer ind og siger: "Velkommen til Holland"

"HOLLAND?" råber du. "Hvad mener du med Holland?
Jeg har bestilt en rejse til Italien! Jeg skulle være i Italien!
Hele mit liv har jeg drømt om at komme til Italien!"
Men der er lavet om på fartplanen.
Maskinen er landet i Holland, og der må du blive...

Det er vigtigt, at de ikke har ført dig til et rædsomt sted.
Et sted fuldt af pest, sult og sygdom.
Det er bare et sted, som er anderledes.
Så må du ud og købe nye rejsehåndbøger
og du må til at lære et helt nyt sprog.
Du møder en helt ny type mennesker, du ellers ikke havde mødt.
Det er som sagt et sted, som bare er anderledes.
Tempoet er langsommere end i Italien; der er ikke så pragtfuldt.

Men når du har været der et stykke tid og har fået vejret,
ser du dig omkring og opdager efterhånden, at der er vindmøller i Holland...
Holland har tulipaner. Holland har endda Rembrandter...
Men alle du kender har travlt med at rejse til og fra Italien.
De praler af hvor vidunderligt de havde det der.
Og resten af dine dage vil du sige:
"Ja, det var der jeg skulle have været, det var det jeg havde planlagt".

Og smerten ved det vil aldrig nogensinde foretage sig...
for tabet af drømme har stor betydning.
Men...hvis du bruger dit liv til at sørge over den kendsgerning
at du aldrig kom til Italien, bliver du aldrig fri
til at værdsætte og nyde det helt specielle,
det virkeligt vidunderlige ved ... Holland

Den gik lige i hjertet .... 

Hvor er det rigtigt og fint skrevet  .

Abracadabra skriver:

Åh, det lyder svært! 

Men nogle gange kan det jo også være en lettelse og forhåbentlig en vej til bedre hjælp...

Tak 

UnderCover37 skriver:

Uha, mit hjerte bløder for jer, sikke en besked  dét sagt så er det fantastisk at læse din kærlighed igennem hele dit oplæg, og med det bagland Runa har, er der de aller bedste forudsætninger for at hun får det rigtigt godt, trods udfordringerne!

 

Tusind tak 

Lisbeth1985 skriver:

Mom skriver:

Hej,

Har selv en teenager med autisme (Asperges, selvom man ikke bruger den term mere), og hvor har du ret, Runa er stadig Runa og det samme med vores søn . Vores er teenager nu, og skal igennem endnu en udredning, da han måske har mere end den ene diagnose. Og fra en mor til en anden, då held og lykke, det kræver styrke, men det lader til at I besidder den. Og husk at eksperterne har ikke altid de vise sten, for ingen kender jeres barn og lige præcis hendes behov som I forældre, så det er okay ikke altid at følge deres råd, men stol på jeres mavefornemmelse. Og fortvivl ikke, selvom der er hårde perioder, man kommer med styrke ud på den anden side.

Tusind tak ja jeg er klar over at der kommer tidspunkter hvor msn udfordres ift systemet 

De3Guldklumper skriver:

Kæmpe kram til dig. 

Jeg kender selv til alle følelser, op og nedture ifb med at have et barn med særlig behov. 

Dejligt du har en familie som er der for dig/jer. 

Du er velkommen til at skrive hvis du har brug for det

Mange tak lige nu er jeg bare træt ig udmattet følelsesmæssigt. 

tarkoflen skriver:

Pyha det er en hård omgang! Jeg har et hold venner der er igennem noget af det samme som dig med deres knap 5 årige søn! Så du er bestemt ikke alene!

Kram til dig og skønne Runa 

Mange tak nej der er flere og flere derude. Det kan msn så tænke lidt over.

Bebsen skriver:

Til dig og Runa 

Er bange for at jeg om et halvt år skriver ca samme indlæg 

Tak

Skal dit barn også udredes?